psykoterapeut Marianne Bunch

Du bliver aldrig god nok - hvis det er dit mål.

Hvad tænker du om dig selv?
Er du ok ligesom du er?
Eller findes der en del tanker som:

  • "Jeg burde også....."
  • "Det er for dårligt, at jeg ikke ...."
  • "Jeg forstår godt, hvis de ikke kan lide mig"
  • "Jeg kan heller ikke finde ud af noget"
  • o.s.v.

Listen kan være lang

Men hvad vil det sige at være god nok?
Hvornår er du god nok?

Den dårlige nyhed er, at du bliver aldrig god nok.

Forstået på den måde, at der jo ikke er en målestok.

Du kan ikke sige, at når jeg når dertil, så er jeg god nok.
"God nok" kan ikke måles, så hvis du lever efter at bevise, at du er god nok,
så er du i risiko for at gå ned med stress eller depression.
Du vil være på hårdt arbejde på alle fronter af livet, hele livet.
Du vil aldrig nå i mål.

Du kan sætte dig et mål som fx, at du vil springe højdespring, og du vil kunne springe 1,5 m.
Så kan du vide, om du når dit mål.
Men hvordan vil du måle "god nok".

Sandsynligvis er det en strategi, du har lavet engang i din barndom.

Helt ubevidst selvfølgelig.

Du har måske hørt meget kritik fra de voksne omkring dig, eller du har tolket nogle situationer som værende din skyld. Du har så tænkt, at det var dig, der var noget i vejen med, og den tanke er meget ubehagelig.
Så vælger barnet en strategi, for at komme ud af det ubehag.
Den strategi kan være :
" Jeg må bevise, at jeg er god nok. Jeg må regne ud, hvad de vil have af mig og så gøre det".

 Og så ender du i værste fald med at bruge dit liv på det, DU TROR, andre vil have dig til, og glemmer at mærke dig selv og dine egne behov.

Og du bliver ved med at føle dig "ikke god nok", for du kan aldrig komme i mål.

Du ved måske ikke mere hvad du selv gerne vil. Du har glemt at mærke det.

Det er forløsende at give slip.
Når du går rundt og har ondt i livet, føler dig utilstrækkelig, føler at du sidder fast, føler at andre bestemmer over dig, ikke kan finde plads til dig selv, måske har symptomer på stress eller depression, så er det her mønster vigtigt at arbejde med.

Det er forløsende at få givet slip på den gamle strategi, så du har lov til bare at være dig med alt hvad det indebærer.

Der er ikke noget, du skal leve op til.
Du er god nok præcis, som du er.
Du er den, som du er født til at være, og det kan kun være godt nok.

Derfra kan du så arbejde med dig selv, hvis du har lyst.
Ikke fordi du er forkert.
Ikke fordi du ikke er god nok.
Men fordi du måske vil aflægge nogle mønstre og strategier, som ikke tjener dig mere.

Fordi du måske gerne vil lære at håndtere nogle situationer eller følelser på en måde, som er mere hensigtsmæssig for dig.

Fordi du gerne vil være mere glad og tilfreds.

Og den gode nyhed er, at du behøver ikke gøre noget for at blive god nok.
Det er du allerede, og du har altid været det.

Med et citat fra Peter Bastian:"Du er altid allerede elsket"

 Kærlig hilsen

Marianne Bunch
psykoterapeut og mindfulnessinstruktør
forfatter til bogen: "Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst".
www.mariannebunch.dk

 

 

__________________________

Psykoterapeut Marianne Bunch
mindfulness-instruktør
socialpædagog
børnerådgiver
www.mariannebunch.dk
Tlf 30259333
mail: mariannebunch@gmail.com

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Er du god nok - hvad tænker du om dig? Læs mere