Psykoterapeut Mads Vang Christensen

Konfliktens opståen. Konfliktens 7 faser

Konfliktens opståen, Konfliktens 7 faser.

1. Uoverensstemmelse.
I denne fase er vi blot uenige. Vi prøver at løse et problem sammen. Konflikten er endnu ikke forurenet. Irritation, forvirring, fortvivlelse, såret og misforstået, er nogle af symptomerne.

2. Personificering.
Nogle af disse symptomer genkalder gamle svigt og krænkelser. Nu kommer der negative følelser ind - det er ikke den faktiske uenighed der er problemet, men den anden part som sviger og forulemper og krænker.
Vi bebrejder, angriber, forsvarer os, bliver sårede, misforstår, forvrænger.
Vi betvivler den andens motiver og karakter. Det begynder at blive ubehageligt.

3. Problemet ekspanderer.
Vi leder og kommer i tanke om andre brister og fejl hos den anden.
Gamle, uafsluttede konflikter dukker frem, gammel uret. Vi går tilbage i fortiden uafsluttede Konflikter.

4. Samtalen opgives.
De negative følelser slører tænkeevnen, vi kommunikerer upræcist, gentager os selv, holder fast på vores ret, hører ikke på den anden part. Det er de døves dialog.
Vi holder op med at tale med hinanden, taler i stedet om hinanden, søger allierede og andre interesser. Vores handlinger rettes ind så det passer til vores version, og den andens synlige fejl. Sproget opgives, vi kommunikerer med uvenlige handlinger og leder efter vores offer, den anden har sat i værk.

5. Fjendebilleder.
Vi ser ikke mere den anden klart og nuanceret, ser kun det negative.
Vi bemærker hos den anden de træk, som vi foragter hos os selv, vi foragter og nedgøre den anden. Det oprindelige problem fortoner sig. Målet er nu at få ret, at vinde over den anden. De primitive forsvarsmekanismer forskanser sig, alt er sort og hvis, jeg har ret du har uret.
Konflikten bliver en magnet for os, den tiltrækker energi, den dræner og besætter store dele af vores bevidsthed.

6. Åbenfjendtlighed.
Nu har vi forhærdet os, den anden er fjenden. Ved gruppekonflikter allierer vi os sammen, udskiller de tvivlende, ydre fjender samler gruppen. Kontakten varetages af ekstremister, Målet helliger midlet. Vi er de gode, de andre er onde.

7. Polarisering.
Geografisk adskillelse. Nu kan parterne ikke mere være på samme sted.
Det er bruddenes, skilsmissernes, fyringernes, opsigelsernes, flugtens og ghettodannelsernes tid.

Skrevet af Psykoterapeut & Parterapeut Mads Vang Christensen

__________________________

Psykoterapeut Mads Vang Christensen
web: http://www.madsvangchristensen.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Konfliktens opståen. Konfliktens 7 faser. Kommunikation, bevidsthed om hvad vi gør som skaber konflikter, så vi kan gøre noget konstruktivt.