Vi kan ikke bare forvente vores børn vil have kontakt med os

Anonym

Jeg har lige set udsendelsen “Aldrig for sent” og blev meget rørt af den fine måde Psykolog Ulla Dyrløv styrer slagets gang på sin kærlige og direkte facon.

Som forældre må vi være voksne nok til at kunne tåle at høre vores børns kritik af os.  Også selvom det måske gør forbandet ondt at høre, at de på nogle punkter har oplevet, at vi svigtede og sårede dem. Lige meget, hvor ondt det gør at høre. Lige meget, hvor gamle vores børn er, må vi være de voksne.

Når vi bliver ramt, sker der ofte det, at vi ikke hører ordentligt efter og kommer til at gå i forsvar i stedet for at lytte. Vi glemmer at lige der, handler det ikke om os, men om vores datter eller søn.

Vi må sætte vores egne følelser og behov til side i mødet med vores børn. Vi må gå over broen til deres verden for at forstå. Nemt er det ikke. Det kræver virkelig mod. Det er smerteligt at høre på, at man på nogle punkter ikke har slået til som mor eller far. At ens datter eller søn har følt sig svigtet. Og den smerte må man håndtere selv. De skal ikke føle skyld over, at de gør os kede af det. Det må vi bære. Det er vores ansvar som forældre.

I udsendelsen havde den unge kvinde oplevet, at hendes mor ville være veninde med hende og gennem årene været alt for fortrolig med hende. Hun følte, at hendes opgave var at være der for sin mor, hvor det burde være den anden vej rundt.
Det kan være en svær balance at finde. Men hvor er det vigtigt at lade vores børn være børn og huske at det er os, der er forældrene og os, der skal være der for dem. Vi må gemme vores egne sorger og bekymringer til vores voksne fortrolige.

Programmet minder mig også om, at vi ikke ejer vores børn. De skylder os ingenting. Vi må sætte dem fri, når de engang flytter hjemmefra og bare håbe, at de har lyst til at have en relation til os. Og her kan vi selv gøre rigtig meget for at skabe en sund og givende relation, så vores børn har lyst til at komme og besøge os. Men vi kan ikke bare forvente det.

Vi har kun vores børn til låns.

Programmet minder mig også om, at INGEN voksne børn fravælger deres forældre, bare fordi de ikke lige gider have en relation. Det er VORES pligt som forældre at undersøge, hvad der er grunden til, at de ikke vil os og skabe de ændringer, der skal til.

Der kommer ind imellem mennesker i min praksis, som har brudt med en af deres forældre. Det er en dyb sorg og en meget smertelig proces at nå dertil. Samtidig er det ofte forbundet med stor skyldfølelse. Det ligger dybt i vores kulturarv, at man ærer sin mor og far. Man bryder ikke med sin familie. Jeg støder ind imellem på holdninger om, at det er egoistisk at bryde kontakten og at det er synd for forældrene, og at børnene ikke kan være det bekendt. Man må bare huske på, før man dømmer, at der ligger en masse bag sådan en svær beslutning. 

Børn har brug for deres forældre hele livet. 

Men det skal ikke være for enhver pris. Og så er det nogen gange nødvendigt at bryde kontakten.

 Se mere om terapiforløb i Kbh, Odense og Svendborg og nye foredrag om teenagere under arrangementer

Kærligst

Lotte Palsteen

__________________________