Psykoterapeut Lotte Palsteen

Vi har brug for flere voksne, som har forståelse for vores sensitive børn

Har du også et barn, som kan flippe ud, hvis et mærke irriterer i nakken, noget tøj kradser, der kommer sæbe i øjnene i badet eller noget gør ondt? Måske reagerer dit barn meget kraftigt på konflikter og uro i klassen/institutionen? Eller har svært ved at slippe en uhyggelig film eller noget, de har opfanget i TV-Avisen om aftenen, når han/hun skal sove? Måske har du også et barn, som hurtigt overvældes af mange indtryk/mennesker/aftaler og reagerer med gråd og/eller raseriudbrud, når han/hun kommer hjem? Måske har du også et særligt sensitivt barn, som har brug for nogle stabile og forstående voksne omkring sig, som kan hjælpe med at skabe forudsigelighed, struktur og ro til bare til bare at være og integrere alle indtrykkene.

Det er nødvendigt, at vi som forældre får redskaber til, hvordan vi støtter vores børn bedst, så ressourcerne hos vores sensitive børn kan udfolde sig. Vi har brug for pædagoger og lærere, som har indsigt i og forståelse for vores børn. Når jeg holder workshops for sensitive mennesker, er der mange, som synes, det er en udfordring både at rumme sit barns sensitivitet samtidig med sin egen. At det ind imellem er svært at have det overskud, der skal til, når ens barn flipper ud, fordi det er overstimuleret efter en turbulent dag i skolen/børnehaven med alt for meget larm, uro, konflikter, krav og mange forskellige aktiviteter. Måske især fordi man selv, præcis som ens barn, er alt for overstimuleret i sit nervesystem efter en hård og krævende arbejdsdag med en masse skift, afbrydelser, krav og mange opgaver og mennesker at forholde sig til. Det er nødvendigt at både vores børn og vi som voksne er i så god kontakt med os selv, at vi i tide mærker de små signaler, der fortæller, at det er tid til at trække sig og tage en lille pause. Det er faktisk meget mere simpelt og mindre tidskrævende, end mange tror. Selv pauser i løbet af dagen på 10 min. med fokus på vejrtrækningen eller en lille gåtur, hvor man ”får jordforbindelse” og arbejder på at være tilstede i nuet kan gøre en verden til forskel, når man kommer hjem fra arbejde og skal være noget for sin familie. Det samme gælder vores børn i skolen og daginstitutionen. Lad os få implementeret små daglige meditationer eller mindfulnessøvelser i undervisningen imellem aktiviteterne, som de allerede gør mange steder rundt om i landet. Mange undersøgelser viser, at det har en overvældende positiv effekt hos de børn, som dagligt mediterer eller laver andre former for stille indadvendte aktiviteter, hvor børnene får kontakt med sin vejrtrækning, sin krop og følelsesliv. Det kan også være små instruktioner i, hvordan børnene kan massere hinanden eller fantasirejser, hvor børnene instrueres i at visualisere en indre rejse. Børnene bliver bedre til at fastholde deres opmærksomhed på de fastlagte aktiviteter, der er mere trivsel blandt børnene, mere ro og færre konflikter, og børnene bliver bedre til at styre deres impulser, når de bliver vrede og kede af det.

Vores sensitive børn har brug for rolige voksne, som ikke råber højt og skælder ud. Som sørger for, at der er ro i klassen og tager ansvar for, at få alle i klassen trives, og at der er en god tone imellem børnene. Voksne som giver tid til, at børnene kan fordybe sig i aktiviteterne og tid til pauser og omstilling til de skift, der er.

Jeg har to døtre som på hver deres måde er sensitive. Min ældste datter på 12 år er meget sensitiv i forhold til mennesker, hun ikke kender. Hun bryder sig ikke om at køre alene med bussen, fordi hun ikke bryder sig om, hvis nogen skulle tale til hende. Hun kan heller ikke lide at sige noget til nogen i en butik, eller hvis vi skal være sammen med mennesker, hun ikke kender. I skolen kan hun ikke lide, når de i skemafri-uger, kommer i gruppe med nogle, hun ikke kender, fra de andre klasser. Oftest, når hun er sammen med sin søster på 10 år, er det hende, som fører ordet. Storesøster er mest tryg, når lillesøster er ved hendes side, når de er blandt mennesker, hun ikke kender rigtig godt. Til gengæld har min ældste datter en ro og robusthed, som min yngste datter ikke har på samme måde.

Min yngste datter er særdeles sensitiv i forhold til larm og uro i skolen. Hun har altid elsket timerne, hvor hun har kunnet fordybe sig i de rolige og forudsigelige rammer, som hendes lærere er gode til at skabe. Dog er fagene idræt og musik i perioder en udfordring i forhold til støjniveauet.

Det har været meget sværere for hende at skulle navigere i de mere frie sfo-rammer med noget mere larm og mange flere børn at forholde sig til. Hun har altid gerne ville blive hentet så tidligt som overhovedet muligt, helst lige efter skole eller komme med en kammerat hjem og lege.

Konflikter i klassen og at være vidne til, at nogen ikke bliver behandlet ordentligt af andre går lige i maven på min yngste. Hun kan simpelthen ikke holde ud at se det, og det fylder meget i hende, hvordan de kan finde på at behandle andre så dårligt, og hun siger ofte noget til dem. Desværre rammer det hende hårdt, når de så vender deres vrede mod hende i stedet.

TV-Avisen er slet ikke noget for mine døtre. At se andre menneskers eller dyrs lidelse i krig og katastrofer kan gøre dem helt ulykkelige og de kan ligge og tænke på det, når de skal sove.

Også uhyggelige film, som andre børn ikke synes er uhyggelige, kan være meget overvældende at skulle se, især i skolen, hvor de ikke kan vælge dem fra.

Begge mine døtre overvældes nemt, hvis de har haft for mange legeaftaler i nogle dage. De elsker at være sammen med deres venner, men har brug for lige så meget tid hjemme, hvor de bare kan sidde og hygge sig og være kreative sammen oppe på deres værelse eller sammen med os.

Allerede da min yngste var helt lille kunne hun pludselig vågne om natten og bare græde og græde og var svær at trøste. Jeg fattede simpelthen ikke, hvad der var med hende og blev meget frustreret. Men idag ved jeg, at hun blot var overstimuleret af alt for mange indtryk og mennesker. Nu er de så store og har efterhånden så god indsigt i deres behov for at have lidt luft hjemme mellem aftaler, så de selv er gode til at skabe det.


Når vi skal ud at rejse, kan især min ældste datter være meget bekymret for, hvordan rejsen nu skal gå. Hun kan være bekymret for, om nogen af os bliver syge, om vi nu husker det hele, om noget kan gå galt på turen, hvor vi skal overnatte på rejsen osv. Når vi først er afsted, bliver hun rimelig hurtigt mere rolig.


Jeg har brugt meget tid på at lære mine piger nogle af de samme teknikker, jeg lærer mine kursister. Teknikker i at have fokus på vejrtrækning og forsøge ikke at ”smelte sammen” med deres tanker, når de er urolige eller har dårlige tanker især inden, de skal sove. De har lært, at tanker og følelser ikke er farlige,og at det ikke hjælper hverken at kæmpe imod dem eller smelte sammen med dem, men ved at acceptere dem, betragte dem med venlighed og omsorg og i stedet fokusere på vejtrækningen, så mister de deres intensitet. Jeg har fortalt dem om, hvad det vil sige at være sensitiv, og vi har talt om, hvordan de er sensitive på hver deres måde, så de bedre forstår sig selv og kan tage vare på deres sensitivitet.

Desuden er det altafgørende, at jeg selv er i balance og forsøger at undgå stress og overbelastning i hverdagen. Ligesom jeg forsøger at have god tid om morgenen, så børnene kan vågne langsomt og vi kan komme ud ad døren uden stress og jag. Mine piger bliver meget påvirkede, hvis jeg er stresset og vi har alt for travlt. Det er stadig en udfordring for mig at huske deres behov for god tid og respektere, at de kan lide at gøre tingene langsomt.

Hvis jeg har haft en hård dag på arbejdet eller sovet dårligt om natten, går jeg hellere op og lytter til min mindfulness cd i 20 min., når jeg kommer hjem end at prøve at presse mig selv til at kunne klare resten af dagen. Når jeg kommer ned igen, er jeg i langt højere grad klar til at rumme mine piger og deres følelser og behov uden at skælde ud og gøre dem forkerte. Det kan nemlig være en rigtig negativ spiral. Når jeg er i balance, er jeg i stand til at bruge alt det, jeg ved om, hvordan man ved hjælp af spejling undgår, at konflikter eskalerer, og det går ud over ens barns selvværd. At spejle vil sige, at man anerkender og rummer barnets oplevelser, følelser og behov uden nødvendigvis at give dem det, de vil have. At man hjælper dem med at sætte ord på det, som sker indeni af tanker og følelser. Det styrker barnets selvfølelse og selvværd og skaber trygge og kærlige relationer mellem barn og voksen.


I disse dage, går jeg og overvejer at starte et tilbud op om at mødes en række søndage, og udveksle erfaringer i håndtering af ens sensitive barn og få vejledning i, hvordan man bedst støtter sit barn, bl.a. gennem kognitive strategier og spejling som metode. Desuden har jeg netop fået lov at slå et kursus op om sensitive børn i skolen for lærere og pædagoger i efteråret. Jeg glæder mig allerede til at give vores børns voksne indsigt i, hvad det vil sige at være særligt sensitiv, og hvordan man støtter disse børn bedst.

Kærlig hilsen
 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Fokus på de særligt sensitive børn i skolen og børnehaven. Læs Psykoterapeut Lotte Palsteen på Levlykkeligt.dk- viden om hsp, mindfulness, meditation og tid til fordybelse og ro.