Psykoterapeut Lotte Palsteen

Sådan opstår og heles skam

“Hendes mor var ofte syg og fra hun var helt lille, hjalp hun med at passe hende. Da hun startede i skole var hun tit urolig for, at der skulle ske hendes mor noget, mens hun ikke var der. Hun legede sjældent med nogle, men skyndte sig hjem lige efter skole. Hun var mester i at mærke, hvad hendes mor havde brug for. Hun lærte sig at høre på morens måde at bevæge sig på, om hun skulle holde sig væk eller komme ind til hende. Hun var konstant på vagt. Hendes mor kunne være klynkende, som et lille barn og kræve, at hendes datter masserede hendes fødder og læste op fra Ugebladet Søndag. Men hun kunne også være det stik modsatte. Hvæse ondskabsfuldheder om, at det var datterens skyld, at hun var blevet syg, at hun var et ondt barn og ikke duede til noget som helst. 

Pigen fortalte det ikke til nogen henne i skolen, hvordan det i virkeligheden var hjemme. Hendes far så hun sjældent, og han havde også travlt med sin nye familie. Det var heller ikke altid, at hendes mor var sådan. Hun havde også gode perioder, hvor hun bagte kage og spillede kort med hende. Så var det næsten som en almindelig familie. Men pigen var altid på vagt. For det kunne skifte pludseligt, og så var det om at være klar. 

En regnfuld sommerdag, hvor hun besøgte sin far, fik hun pludselig lyst til at gå ud i regnen og hoppe i vandpytter og danse. Med bare arme og bare ben, så hun rigtigt kunne mærke den kølige regn på sin varme krop. Hun tog sine små søskende med ud i regnen, og de hvinede og grinede og havde det sjovt, mens de hoppede og dansede rundt. Det var usædvanligt at se pigen give slip og bare lege. I de 10 år, hun havde levet, havde hun lært at være “mor” for sin mor og kunne ikke bare lege som andre børn. Men den dag kunne hun, og de 3 børn havde en fest lige der i regnen. 

De så slet ikke farens bil rulle ind i indkørslen eller bemærkede hans alvorlige mine. Da han kom gående imod dem, råbte pigen glædestrålende - se far, vi danser regndans! Han kiggede alvorligt på hende og sagde med foragt i stemmen: -Er du ikke blevet for gammel til det der? —Se så at få de små ind og få tørt tøj på. Alting inden i hende stoppede. Ansigtet krakelerede. Hun blev flov. Skammede sig over, at hun kunne finde på det. Far havde jo ret. Hun var jo ikke noget lille barn. Hun løb ind på sit værelse og bestemte sig for aldrig at gøre sådan noget igen.

 

Denne pige vokser op og bliver en meget kontrolleret og ansvarlig kvinde. Hun knokler både på sit arbejde og hjemme. Livet er ikke nogen fest. Hun påtager sig alt for mange opgaver og gør alt til perfektion. Uden at klynke. Ingen skal kunne sætte en finger på noget som helst. Og alligevel er hun altid bange for, at nogen en dag opdager, at hun ikke dur til noget. At hun slet ikke er så dygtig, som de tror. Eller så godt et menneske, som de tror. Hun er kendt for at være hende, som altid tager sig af dem, som ikke har det godt. Kolleger, søskende, de gamle forældre, venner. Men ingen passer på hende. Hun ved slet ikke, hvad det vil sige at blive passet på. Hun har aldrig prøvet det. En dag kan hun ikke mere. Hun går fuldstændig ned med flaget og kan ikke engang tage sig af sine egne børn.

 

Skam -den mest ubærlige følelse.

Skam er en følelse af at være fuldstændig uduelig, defekt, værdiløs og forkert som menneske. I yderste konsekvens er det en så ubærlig tilstand at være i, at det kan føre til selvmord og mord. Skam ødelægger selvfølelsen og selvværdet. Skam ødelægger det dybeste i mennesker, deres sjæl.

Skam er en socialiseringsfølelse og opstår sammen med andre mennesker. 

Der knytter sig afsløringsangst til skammen, som betyder, at mennesker med skam altid frygter, hvornår det bliver “afsløret”, at de faktisk ikke dur til noget. Mange mennesker kan sagtens have masser af succes og på alle måder fremstå vældig selvsikre og succesfulde udadtil. Men indeni kan det være ganske anderledes.

 

Hvordan opstår skammen?

Skam kan opstå, hvis man som barn er vokset op med meget kritiske og kontrollerende eller meget fraværende forældre uden overskud og interesse i barnet.  Ligeledes er skam typisk en tro følgesvend til mennesker, som har været udsat for overgreb, krænkelser, psykisk syge eller ustabile forældre, forældre med alkoholmisbrug eller meget utilregnelige og humørsvingende forældre.

Skam opstår typisk i relation til barnets vigtige voksne. Når barnet har et behov, som ikke opfanges og mødes. Når barnet for mange gange bliver set på med kritiske og ukærlige øjne. Når de voksne ikke ser og rummer barnets følelser, men i stedet skælder ud og gør barnet forkert.

 

Lad os tage et eksempel. 

Den lille pige har ventet hele dagen på at mor skulle komme hjem fra arbejde. Hun har glædet sig til at vise sin mor den tegning, hun har lavet henne i skolen, og som hun vil give til sin mor. Straks hun hører nøglen i døren sidst på eftermiddagen, løber hun med tegningen i hånden og forventningens bobler i maven hen til døren, hvor moren træder ind. Hun ser træt ud og har hænderne fulde af indkøbsposer. Hun har sovet dårligt om natten og haft en stressende dag på jobbet. Hun trænger bare til fred og ro. Den lille pige begynder ivrigt at snakke til sin mor om hendes tegning, hiver i hende og siger: -se, se mor, jeg har lavet en gave til dig. Moren siger irritabelt, -kan du da ikke se, at jeg har hænderne fulde? -Kan du da ikke bare for een gang skyld give mig lidt fred? 

Den lille piges ansigt krakelerer i skuffelse og hun løber ind på hendes værelse. Hun mærker vreden og begynder at råbe og smide med tingene på hendes værelse. Mor kommer ind og tager fat i hendes arm. Skælder ud og råber hun skal holde op med at ødelægge sine ting.

Hun forlader værelset igen. Pigen kravler ned under hendes dyne og gemmer sig. 

Efter et stykke tid og moren har hvilet sig på sofaen, går det op for hende, at hendes lille pige er skuffet og ked af det. Hun får dårlig samvittighed og går ind til hende. Prøver at forklare, at hun da nok kan forstå, at hun lige skulle inden for døren, før hun kunne se hendes tegning. 

Moren kommer til at påføre pigen endnu mere skam og pigen reagerer med raseri for at beskytte sig selv. Det vækker endnu mere skyldfølelse og utilstrækkelighedsfølelse hos moren. Hun rammes på en måde også af skamfølelse, og det kan blive en negativ spiral af skam. 

Hvis dette sker ofte, får pigen oplevelsen af, at hun er helt forkert. At hun er for krævende og for meget med alle sine behov. Hun begynder måske at sige, at hun er “dum”, at hun er et slemt barn eller at hun ikke dur til noget. Måske kan hun endda finde på at slå sig selv eller gøre sig selv ondt på andre måder.

 

 Selvbeskyttende raseri.

Skammen opstår fordi det er for farligt for barnet at lade de følelser af vrede og sorg, som vækkes i barnet over ikke at blive “set”i sine følelser og behov, og som i stedet vendes indad mod barnet selv. I barnets perspektiv kan der aldrig være noget galt med den voksne og derfor må det være barnet selv, der er noget galt med og vreden vendes indad. Barnet føler, der er noget grundlæggende galt med det, siden den voksne ikke ser det. Det kan udvikle sig til et selvhad og en destruktiv følelse af selvforagt og lyst til at gøre sig selv ondt. En følelse af ikke at være værdig til kærlighed og ikke at have fortjent noget godt eller blive elsket.

Raseri beskytter barnet mod at blive gjort yderligere forkert. Raseriet hos både barnet og den voksne kan “sladre” om, at skam måske er blevet aktiveret.

 

Hvordan identificeres skammen?

Et tegn på skam kan være en kraftig indre kritisk stemme. Det kan også være selvdestruktiv adfærd i form af over-eller underspisning, selvskade, overtræning, overforbrug af alkohol, stoffer, medicin, enormt behov for kontrol, tomhedsfølelse, “hul” i maven, et næsten konstant “alarm-system” eller følelsen af at være konstant på vagt/høj arousal eller en undeliggende frygt for at blive “afsløret” f.eks. for ikke at være lige så dygtig, som ens chef/kolleger/venner tror.

Når mennesker er i skamfølelsen, er de ofte blege i ansigtet og undviger øjenkontakt. Kroppen gøres mindre, som om de helst vil forsvinde fra jordens overflade. Mange mærker en følelse af opgivelse, håbløshed og tomhed. Nogle tænker, at det er bedst, hvis de slet ikke er her mere, at det hele er lige meget, at de slet ikke skulle være født eller at de ikke har ret til at være her.  De føler sig ofte uduelige som mor, far, søn, datter eller på jobbet. De føler sig mærkelige, at de er for meget, værdiløse, uden betydning for nogen, ulækre, grimme både udenpå og indeni eller at de er et rigtig dårligt/slet menneske. Måske mærker de en knugen eller et “hul” i maven. De knytter  knoerne, synker ned i stolen og sænker blikket.

Det kan også komme til udtryk ved, at de føler sig diffuse og mister fornemmelsen for, hvad der er rigtigt og forkert. De mister fornemmelsen af sig selv og kan blive i tvivl, om deres meninger er berettigede. De kan have svært ved at huske, hvad der egentlig skete i forskellige situationer, og hvad de egentlig selv mener om det hele.

Maskerne eller selvbeskyttelseslagene, som skjuler skammen kan have mange former. Det kan være det diamentralt modsatte nemlig skamløsheden, altså en skamløs adfærd, som siger noget om, at mennesket bag er fuld af skam. Det kan også være det selvudslettende menneske, man næsten ikke bemærker eller den latent aggressive.

 

Et eksempel kan være manden eller kvinden, som bliver fyret fra sit job. Den sunde reaktion er vrede, frustration og sorg og en lyst til at fortælle det til andre. Man søger trøst og hjælp hos andre, som man har tillid til. Efter et stykke tid genfinder man modet og søger et nyt job.

 Den skamfulde person derimod, ryger måske ned i en dyb depression og føler sig uduelig. Det føles skamfuldt at blive fyret, og de prøver at undgå at fortælle det til andre og isolerer sig hjemme. De føler, at fyringen havde noget personligt med dem at gøre. De føler sig værdiløse, uden identitet og status. Selv over for deres famile trækker de sig, sover meget, taler ikke om deres følelser eller tanker, har ikke overskud til at deltage i noget eller vise interesse for deres børn og partner og bliver ind imellem kortluntede, opfarende og irritable over små ting. Alt dette vækker endnu flere følelser af ikke at slå til og manglende værdi. Det kan blive en rigtig negativ spiral, som de skal have hjælp til at bryde.

 

At kaste lys på skammen og hente støtte i det trygge.

Skam stortrives i mørket og forstærkes af en indre kritisk stemme, der konstant fortæller, hvad man har gjort galt og hvor uduelig og elendig, man er, og at man for alt i verden skal prøve at skjule det for andre, for ellers vil ingen have noget med en at gøre.

Som behandler, forælder eller nærtstående er det vigtigt at være varsom, når skammen kommer i spil. Det er en meget sårbar tilstand at være i og kræver stor empati, varme og nænsomhed. Samtidig kan man nemt blive smittet af skammen, og så er man ikke i stand til at hjælpe den anden. 

Det er vigtigt at anerkende skammen selvom trangen til at “gøre den anden glad igen” kan være stor. Det er ofte smerteligt at høre ens barn eller nærmeste sige  nedsættende eller destruktive ting om sig selv. Man kan nemt komme til at sige, nej, det passer da ikke, du er da så dygtig, smuk, sej osv. men så kan man komme til at forstærke følelsen af forkerthed. Det er afgørende, at man formår at anerkende, at det er sådan den anden tænker om sig selv. Spørge ind til det. I hvilke situationer, sker det, hvilke følelser og adfærd sætter det i gang, hvor “sidder” det i kroppen og hvad har personen lyst til at gøre osv. Være åben, empatisk og anerkendende uden at dømme, vurdere eller komme med gode råd. 

Når der er kastet lys på det skamfulde, og det har fået plads, kan man f.eks spørge, hvis nu det var din allerbedste ven, der havde det, sådan som du har det lige nu, hvad ville du så sige til ham/hende?           -Hvad tror du din ven ville have mest brug for, du gjorde? -Hvordan ville det være, hvis jeg sagde eller gjorde det til dig?

Da det er så ubærligt at være i skammen, er det vigtigt også at få fat i barnets eller personens ressourcer. Prøv at bede personen fortælle om det sted eller den person, som gør det allermest tryg. Det kan sagtens være en fiktiv person eller et kæledyr. Hvad ville den person sige eller gøre lige nu?

Du kan bede personen forestille sig at være sammen med den person eller være på det trygge sted lige nu. Spørge ind til, hvordan det føles i kroppen at lave den forestilling. Om der er sket nogen forandringer fra før. Om det forstærkes eller formindskes, når personen fokuserer på det.

Det kan også være, at personen har lyst til at fortælle om en situation, hvor noget lykkes. Hvor personen var stolt over sig selv. Og så spørge ind til, hvordan det føles og mærkes i kroppen at tale om.

Derefter kan det være barnet eller personen har brug for igen at tale om det svære og så er det fint igen at give det lidt plads. På den måde kan man “pendulere” mellem det smertefulde og ressourcerne.

 

Skam heles i lyset af kærlige øjne. 

Som sagt kræver det stor indfølelse, empati og nænsomhed at arbejde med skam. Det kræver, at man kan holde sine egne følelser ude og rumme den andens smerte. Det kræver, at man hele tiden  afstemmer sig i forhold til den anden og regulerer tone, ordvalg, øjenkontakt, mimik, kropssprog, afstand, pauser osv ift den anden. At man stiller sig 100 % til rådighed for den anden, går over “broen” til den andens “verden” og sætter sig i den andens sted. Vi er alt for ofte for hurtige til at komme med gode råd eller forsøge, at gøre personen glad igen. Men det gør desværre tit det hele meget værre og forkerthedsfølelsen større. 

Skam heles i lyset af kærlige øjne.

 

LIGE NU kan du spare 300,-kr, hvis du vil have en plads på dette skønne retreat i september for særligt sensitive. -Måske er du træt af at sidde fast i hamsterhjulet, være små-stresset eller lave noget, der ikke gør dig rigtig glad længere?  Så er dette retreat måske noget for dig. Det er ren selvforkælelse med lækker mad, smukke omgivelse, fredfyldt ro og undervisning, der rykker. Du bliver klogere på dig selv og det, der ligger i vejen for, at du kan leve dit liv i overensstemmelse med din sensitivitet, din passion og dine værdier om det gode liv. Læs mere her: 

https://levlykkeligt.dk/3dages_retreat_særligt_sensitive_i_tranekær_i_...

 

Hvis du vil vide mere om kommende kurser og retreats eller høre mere om et terapiforløb i Odense, Svendborg eller København, læs mere under arrangementer under min profil her på levlykkeligt.dk 

Kærligst

Psykoterapeut MPF

Lotte Palsteen

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Skam kræver empati, varme og nænsomhed. Læs mere