Psykoterapeut Lotte Palsteen

Sådan hjælper du dit følelsesmæssigt overvældede barn

Her får du en guide med 5 gode råd til, hvordan du kan håndtere dit barns følelser uden at skælde ud og gøre forkert og i stedet lære dit barn at regulere sine følelser. Det vil styrke dit barns selvfølelse og relationen mellem jer. 

1. Bevar roen.  

Bevar først og fremmest roen. Nervesystemer “smitter” hinanden, så du kan nemt komme til at gøre dit barn endnu mere “ude af den”, hvis du selv er følelsesmæssigt overvældet. Mærk, hvad du sanser i kroppen med accept og venlighed. Mind dig selv om, at du er den voksne, og at du godt kan håndtere situationen.         

2.  Mød barnet åbent og uden forudindtagethed.  

Vi er ofte for hurtige til at tro, vi præcis ved, hvad barnet er “ude på” og får ikke undersøgt, hvad der egentlig ligger bag barnets reaktion. Når vi så får spurgt ordentligt ind og virkelig lytter til barnet, bliver vi ofte overraskede over, at det handler om noget helt andet, og pludselig giver det meget mere mening, hvorfor barnet reagerer på den måde.

 

3.  Gå over broen til dit barns verden. 

Flyt hele dit fokus over på barnet. Forestil dig, at du går over broen til dit barns verden. Hvad fornemmer du, der sker indeni barnet af tanker, følelser, behov og ønsker? Prøv at “tune” dig ind på barnets følelsesmæssige tilstand. 

Hvis barnet er meget vred, så prøv ikke at tage de vrede ord personligt, men se dem som et budskab. Forsøg at se om bag ordene til det dit barn egentlig prøver at sige.

Måske siger dit barn: “Jeg VIL ikke!!”, der kan tolkes som et: “Jeg tør ikke, eller jeg magter det ikke.”

Eller dit barnet siger: Jeg HADER dig!!” og prøver måske at udtrykke: “Jeg savner dig! Hvorfor er du ikke noget mere sammen med mig”

“Du må ikke gå!” betyder måske “Jeg er bange for, der sker dig noget slemt.”

En masse rigtig grimme ord eller et barn, der slår den voksne, kan betyde: “Jeg kan ikke mærke dig” “Det er som om, du ikke er her.”

 

4.  Sæt ord på barnets følelser og tanker. 

Hvis dit barn er meget ophidset eller uroligt, så skal du måske ikke sige så meget. Måske bare: “Jeg er lige her og passer på dig” eller: “Du er rigtig vred lige nu.” “Det er ok”   Du kan evt. lægge en hånd på ryggen, holde om barnet eller bare sidde lige så stille ved siden af og sige trøstende ord.

Når barnet er faldet lidt til ro, kan du begynde at spejle det, du fornemmer indeni dit barn og sammenhængen mellem adfærd, tanker, følelser og behov. “Måske blev du rigtig vred på mig, fordi du synes, jeg er for meget væk” eller “Jeg kan jo ikke vide, hvordan du har det, men måske synes du, det er uretfærdigt, at du skal gøre mere end din lillesøster/lillebror. Måske ville du nogen gange ønske, du bare havde mig for dig selv. 

Efter hver spejling, kan du iagttage små reaktioner hos barnet på, om du har ramt noget rigtigt eller ikke. 

Hvis barnet siger noget, kan du spejle det tilbage ved at gentage det og vise, at du anerkender og hører det, dit barn siger. Det er vigtigt, det siges kærligt og varmt, og at du afstemmer tone, mimik, kropssprog og ordvalg efter dit barn. Så vil barnet føle sig rummet og forstået.

Du kan også spørge, hvad dit barn har brug for lige nu. Eller selv komme med nogle bud. Det er vigtigt at formulere det på en måde, så det bliver tydeligt, at du ikke ved, hvad barnet har brug for, men at du forsøger at forstå. Brug ord som: “Måske, det kan være, jeg ved det jo ikke, men..” Kan det tænkes at du… Når jeg er ked af det, har jeg brug for, at der er nogen, der bare holder om mig, har du det også sådan?”

Respekter barnets grænser. Tro ikke, du præcis ved, hvordan dit barn har det, og hvad dit barn har brug for. Dit barn er ikke en kopi af dig, men har sin egen selvstændige unikke personlighed.

 

5.  Anerkend barnets behov og ønsker uden nødvendigvis at opfylde dem.

Måske bliver dit barn ved med at insistere på at få noget, som du ikke kan eller vil give det lov til.         At anerkende og spejle dit barn er ikke det samme som at være eftergivende og at barnet bare skal have lov at få alt det, det beder om. Forskellen ligger i, at du ikke hidser dig op, gør barnet forkert ved at sige, det skaber sig eller ikke kan være bekendt at opføre sig sådan eller at barnets ven eller bror/søster opfører sig meget bedre eller lign. At du anerkender at barnets følelser, ønsker og behov er FULDSTÆNDIG ok OG at du holder fast i at lige nu, kan det ikke lade sig gøre at få opfyldt det behov eller ønske. På en rolig, varm og fast måde. 

Det skaber tryghed for dit barn og styrker barnets selvfølelse og selvværd.

 

1-dags kurser om særligt sensitive børn i København, Odense, Esbjerg og Århus i foråret 2017

Hvis du vil høre mere om, hvad der kendetegner et særligt sensitivt barn og få super brugbare metoder til at støtte sensitive børns trivsel, så holder jeg 1-dags kuser i København, Odense, Århus og Esbjerg. 

Læs mere på min side på facebook under begivenheder eller her på levlykkeligt ved at klikke her: Særligt Sensitive Børn kurser og foredrag

Med venlig hilsen

Psykoterapeut MPF

Lotte Palsteen

www.lottepalsteen.dk

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Håndter dit barns følelser uden at skælde ud. Læs mere