Psykoterapeut Lotte Palsteen

Kan man få for meget af det gode som særligt sensitiv?

Vi ved godt, at et job, som vi ikke trives i, dræner os for energi. Vi ved, at nogle mennesker,  dræner os. Vi ved, at støj, afbrydelser, det at skulle gøre mange ting på samme tid og dårlig stemning dræner os.

Men mange særligt sensitive mennesker har svært ved at forstå og acceptere, at ting, de elsker at lave, også kan dræne.

Det kan føles enormt frustrerende, at man bliver træt efter et hyggeligt cafebesøg med sin ven/veninde og har brug for at lægge sig, når man kommer hjem til sin familie/kæreste. Eller ikke kan falde i søvn efter en tur i biografen, og at det tager 2 dage at komme sig efter en sjov fest.

Jeg kender det fra mig selv. Og rigtig mange af mine klienter beskriver det samme.

Det værste, du kan gøre, er at slå dig selv i hovedet med, at du ikke kan klare mere og blive ved med at kræve af dig selv, at du skal kunne klare det.

Det bedste, du kan gøre er først og fremmest at erkende, at det er sådan, det er og acceptere det. Sådan rigtig acceptere det. Ikke kun i dit hoved, men også i dit hjerte.

Lær dine grænser at kende og signaler på, at nu er det ved at være tid til at trække sig.

Jeg fandt ud af, at 2 timers intens snak med en veninde på en cafe er passende. Selvom jeg ofte har lyst til mere. Men så er det, at det begynder at koste i den anden ende.

Det handler om at lære at dosere og prioritere de ting, som vi fylder vores dage med. At sørge for afveksling og pauser. Skabe små fredfyldte åndehuller. Måske give os selv lov til at være lidt mindre "på", når vi er sammen med andre mennesker, så vi kan holde lidt længere.

Og nogen gange  acceptere, at det her har jeg virkelig lyst til, selvom jeg godt ved, jeg nok ikke kan sove, når jeg kommer hjem. Og så sørge for, at jeg kun skal det mest nødvendige næste dag.

Hvis vi har alt for høje forventninger til os selv i forhold til vores grænse for, hvor mange indtryk, vi kan kapere på en dag, så får vi stress-symptomer, som kan udvikle sig til udbrændthed, angst og depression.

Lad være med at kræve mere af dig selv, end du egentlig kan holde til. Vær kræsen og vælg kun det bedste ud. Det som giver mest nydelse og næring. Når du passer på din egen energi-balance, så har du så meget mere at give til dem, du holder af.

Hvis du kan genkende dette og har lyst til at få konkrete redskaber til at passe på din energi-balance, så kan du måske have interesse i at læse mere om rejsen for Særligt sensitive på det mere uberørte Kreta 11.-18. oktober 2018: https://wiseonlife.dk/Familierejse

Med kærlig hilsen

Psykoterapeut MPF

Lotte Palsteen

www.lottepalsteen.dk

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Særligt sensitive mennesker bliver ofte overstimuleret af det som de elsker at lave