Er terapi det rene navlepilleri og selvdyrkelse?

Nogle mener, at terapi gør mennesker sygeligt selvoptagede. Jeg mener, det gør mennesker mindre selvoptagede. At det rent faktisk forholder sig omvendt. Men jeg tror, at de mennesker, som siger sådan, er bange. Bange for at mærke sig selv. 

Og det er også helt ok. Det kræver nemlig rigtig meget mod og styrke at holde op med at kæmpe og flygte væk fra sig selv. Det kræver mod at se på sig selv med kærlige øjne.

Mange af de mennesker er ude af sig selv. De har ofte en meget hård indre kritiker,  som pisker dem til hele tiden at løbe stærkere. Det nytter ikke at begynde at kæmpe imod denne indre kritiker, men der imod møde den med venlige øjne. Den er blevet hård, fordi den er bange. Bange for, hvad der vil ske, hvis de andre følelser får plads. Bange for, at vi går i stykker og alting falder fra hinanden. For sådan har det måske føltes tidligere i vores liv. Frygten må mødes med accept og omsorg og langsomt blødes op og slippe sit greb, når den finder ud af, at det forholder sig ganske anderledes. 

For når vi lader frygten styre vores liv, mister vi mere og mere os selv. 

Min oplevelse er, at de mennesker, som ikke er villige til at kigge indad, ender med at være meget mere fanget af fortiden og låst fast i gamle mønstre end de, som er villige til at arbejde med sig selv og være sundt selvoptagede. 
Og det kan komme til at koste dyrt, fordi de ikke kun mister sig selv, men også risikerer at miste dem, de elsker.

For alting starter med os selv.

Hvis vi ikke mærker os selv, kan vi heller ikke mærke andre.  Der opstår afstand og ensomhed på trods af, at man bor under samme tag. Kærligheden får trange kår. Nær-været er en forudsætning for, at kærligheden kan blomstre. At vi er i stand til at være nær med os selv og andre uden at dømme, vurdere og ville ændre. At vi åbner os for os selv og hinanden med fuld accept og nærvær.

Denne ubetingede altfavnende kærlighed overvinder alt -også frygt og skam.

Hvis du vil åbne dig mere for kærligheden, så begynd med dig selv.

Vis dig selv kærlighed og respekt i alt, hvad du gør. Alt hvad du spiser, gør med din krop og mennesker, du omgiver dig med.

Hvis du er i tvivl om, hvad der virkelig gør dig godt, så forestil dig, at du allerede har gjort det, du overvejer at gøre, og mærk hvordan det vil være, både på kort sigt og langt sigt.

Måske får du tanker om, at du har brug for at spise noget kage eller slik. Det føles måske godt, mens du spiser det, men bagefter har du kvalme og dårlig samvittighed. At spise noget, som ikke gør vores krop godt, er ikke ligefrem en kærlighedserklæring.

Ofte gør vi noget, som kun giver kortvarig glæde eller trøst, og som ikke på langt sigt giver os velvære.

Måske ville det gøre dig godt i stedet at ringe til en god ven, gå en lang tur eller spise et rigtig lækkert stykke udvalgt chokolade eller frugt.

Måske har du lyst til lige nu at skrive en liste over alt det, som tidligere har gjort dig godt. Både stort og småt. Det kan også være kærlige handlinger mod andre, som gør dig godt.

Kig på listen hver dag og gør mindst én ting fra listen i kærlighed til dig selv.

Så vil du opleve, hvordan kærligheden spreder sig og åbner både indeni og i dine relationer.
 

Jeg håber, du får en rigtig dejlig weekend.

Kærligst

Lotte Palsteen
 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Terapi - rent navlepilleri og selvdyrkelse? Læs mere