Psykoterapeut Lotte Palsteen

En beretning om at turde træde ud, hvor man ikke ved, om man kan bunde...

Vi dør langsomt indeni, hvis vi bliver ved med at lave noget, vi ikke brænder for.

Det handler om at trodse sit gamle selvbillede og alle indgroede overbevisninger om, hvad man kan, og hvad man ikke kan og turde tro på, at ens drømme kan blive til virkelighed. Det handler om at udfolde sit virkelige potentiale og handle på sine drømme om at leve sit liv på en anden måde. På en måde, som stemmer overens med den, man i virkeligheden er. Det handler om at have modet til at mærke og rumme sin frygt og en masse gamle ubehagelige følelser og alligevel træde ud på dybt vand, hvor der ikke er nogen garanti for, at man kan bunde. At rumme frygten for, at alle de gamle overbevisninger om én selv holder stik. Overbevisninger om, at man ikke dur til noget. At man ikke er dygtig nok. At det aldrig vil gå.

Idag rejser jeg mig op og træder ud af offerrollen. Jeg tager ansvar for mit liv. Jeg skifter spor. Et spor som sandsynligvis ville føre til sygemelding og udbrændthed. Et spor, som ville føre mig til en tilstand af opgivelse og afmagt. Afhængig af andres hjælp. Afhængig af andres penge. Et sted hvor jeg ville blive bekræftet i mine usande overbevisninger om, at jeg er svag, hjælpeløs og ikke kan noget. Og der har jeg været én gang før i mit liv!

Idag har jeg flyttet mig over i et andet spor. Over på Lysets vej. Vejen der fører mig mod manifestationen af mine drømme. Her går jeg oprejst, selvsikkert, beslutsomt fuld af styrke og ro. Her ved jeg, hvad jeg vil og ikke vil. Her sætter jeg grænser. Her er jeg tro mod det, jeg mærker dybt indeni. Jeg ser et billede for mig, hvor jeg står på en høj klippe og foran mig en udsigt så svimlende smuk og storslået. Et berusende syn. Jeg drages og mærker samtidig frygten og tvivlen i mig. Tør jeg springe? Ved min side står min ven og trofaste makker. Hun smiler til mig og siger med en rolig og sikker stemme: ”Du kan godt! Jeg ved det.!” Jeg smiler og sætter af. Jeg svæver, jeg græder af glæde, jeg flyver, jeg råber: ”Jeg kan, jeg kan!”. Jeg føler mig stærk og FRI.”


Disse ord skrev jeg lørdag den 24. november, 2012, da jeg traf et af mit livs sværeste valg, at sige op fra mit faste og på alle måder priviligerede lærerjob og vælge at satse 100 % på mit arbejde som psykoterapeut og kursus-instruktør. Et valg som betyder, at jeg inden længe står helt uden den sikkerhed, det er, at få en fast løn hver måned. Et valg som i den grad giver mig følelsen af at kaste mig ud på dybt vand uden at vide, om jeg kan bunde. Et valg som kræver min risikovillighed og mod til at satse.

Det var ikke nemt at overbevise min mand om, at det var den rigtige beslutning, og det var rigtig svært både at rumme min families skepsis og tydelige chok over min beslutning, mediernes konstante fokus på finanskrise og fyringer af lærere og arbejdsløshed og ikke mindst min egen frygt og tvivl.

Men jeg holdt fast og fik virkelig prøvet mine egne redskaber af, som jeg lærer mine kursister og klienter, at det handler om både at rumme sin frygt og tvivl samtidig med, at man ikke lader frygten styre, men holder fast i kursen mod sine drømme og grundlæggende værdier for, hvad man vil bruge sit liv på. At være bevidst om, hvornår det er frygtens tanker, der styrer. Og de var intense til tider: Tanker om, at det var vanvittigt, det jeg havde gang i! -at jeg ikke skulle sige op! -at det var alt for risikabelt i denne krise-tid! -at jeg burde være taknemmelig for at have et så godt job! -at jeg ikke kunne være bekendt at svigte mine elever! -Og alle mulige andre gamle og negative overbevisninger om, at jeg slet ikke var dygtig nok til at skulle være selvstændig på fuld tid, og at det var en egoistisk og uansvarlig beslutning.

Her nogle måneder senere har jeg stadig dage, hvor jeg mærker frygt. Frygt for fiasko. Frygt for at træde ud i verden og vise, hvad jeg har at byde på. Frygt for afvisning. Frygt for at blive til grin.

Jeg skal igen og igen minde mig selv om, at det handler om at se frygten i øjnene og gøre det alligevel. ”Face the fear! -and do it anyway”

Som en mand fra en brasiliansk stamme sagde i en udsendelse forleden, inden han skulle 40 meter op i et træ uden nogen former for sikkerhedsliner og hente dyrebar honning til sin familie: ”Hvis jeg kravler op og er bange, falder jeg ned. Jeg må få alt frygt ud af mit hjerte, før jeg kravler op.” Hans ord vil jeg huske.

Nogle dage er jeg fuld af power, og så er der flow i arbejdsprocessen med at få nye idéer og få taget en masse initiativer. Andre dage mærker jeg tvivl, opgivelse og frygt. Der bliver virkelig ryddet op i en masse gammelt, og de nye overbevisninger får mere og mere plads. Nemt og smertefrit er det ikke at tage dette afgørende skridt i mit liv, men det er det hele værd alligevel. At turde stå 100 % ved den, jeg er, det jeg brænder for og det liv, jeg vil leve.

Jeg har erkendt, at jeg er et menneske, der har brug for at brænde for det, jeg laver. Jeg dør langsomt indeni, når jeg bliver ved at lave noget, som jeg ikke brænder for længere. Det føles som langsomt selvmord på sjælen.

Men jeg kunne ikke have gjort det uden hjælp fra de mennesker, som har fået mig til at se, at jeg skulle slippe både livrem og seler, før der kunne komme rigtigt flow i min virksomhed.

Jeg kunne ikke have gjort det uden de mennesker, som kunne se mit potentiale og talent og havde fuld tillid til min styrke, mine evner og mit mod.

Jeg kunne ikke have gjort det uden de mennesker, som kunne rumme de følelser af frygt, håbløshed og sorg, som kom op til overfladen.

Nu bruger jeg alle disse erfaringer til at hjælpe andre. Det giver så stor mening. Jeg brænder for at støtte andre, som også længes efter at turde tage springet mod deres drømme og leve et liv i overensstemmelse med den, de i virkeligheden er, og udfolde det talent og potentiale, de har. Jeg elsker at støtte andre i den proces, det er, at finde ind til essensen i sig selv, finde ind til ens grundlæggende værdier, fri for gamle forestillinger, usande overbevisninger og skyggesider, som så længe har været gemt væk i det ubevidste. Der er så meget styrke og kraft at hente, når gamle følelser forløses, bearbejdes og frigives.


Med kærlig hilsen


Psykoterapeut og kursus-instruktør

Lotte Palsteen


 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Tillykke med springet.

For mig er det at være selvstændig den mest intensive og effektive form for personlig udvikling, jeg har prøvet i mit liv - og jeg har prøvet en del.

Hvis jeg ikke hele tiden konfronterer mine barrierer og min frygt, så går jeg i stå i min forretning, og så tjener jeg ingen penge. Det er kontant afregning, der er ingen vej uden om at se spøgelser i øjnene og rydde op i både fortid, fordomme og forudfattede meninger.

Jeg kan slet ikke se nogen bedre eller mere effektiv form for motivation end dette. Når det er mig selv, jeg sælger, så er det jo også mit ansvar at sørge for, at varen er i orden og kvalitetstjekket. :-)

Så velkommen til udfordringerne og væksten. Det er hårdt til tider, men det er sjovt!

At tage springet som selvstændig. Psykoterapeut Lotte Palsteen på Levlykkeligt.dk