Psykoterapeut Lotte Palsteen

Sådan overvinder du frygt

Frygt kan i den grad ødelægge liv. Bremse os i at gå efter det, vi længes efter. Få os til at nøjes og vende os væk fra alt det, som får vores hjerte til at vokse og champagnen til at boble i vores blod.

Den, der har overvundet sin frygt vil virkelig være fri.” 

Aristoteles

Vi strammer bogstavelig talt balderne og tager os sammen. Gør det, der skal gøres og forventes af os. Det, vi er opdraget til at gøre. Mens vi bliver mere og mere ulykkelige.

Vi spænder op i vores krop og bider tænderne sammen, så vi for alt i verden ikke mærker vores følelser. Mærker hvor meget vi i virkeligheden længes.

Men måske ved vi slet ikke, hvad vi længes efter. For vi har måtte lukke så meget ned for os selv, at vi ikke kan mærke os selv længere.

For at udholde det, må vi fylde os med sukker, alkohol, nikotin og mad eller forsvinde ind i spil på computeren, de sociale medier eller ligegyldige udsendelser i tv.

Alt, hvad du ønsker, er på den anden side af frygt.” 

Jack Canfield

Der skjuler sig ofte en frygt bag en uopfyldt drøm. Vi må være modige og konfrontere frygten, hvis vi ikke vil være fange af den.

Dog er det ofte sådan, at mange slet ikke er klar over, at de er bange. Det kræver faktisk temmelig meget mod at mærke sin frygt, og vi kan være så bange, at vi slet ikke mærker den. 

  • Det kan være en dyb frygt for at blive forladt, som afholder os fra at knytte os til andre.
  • Det kan være frygten for at blive til grin, som bremser os i at udleve vores drøm.
  • Det kan være frygten for at fejle, som bremser os i at blive selvstændig eller udgive en bog.
  • Det kan være frygten for at blive ensom, som fastholder os i et dårligt forhold
  • Det kan være frygten for at blive afvist, som gør, at vi ikke rækker ud efter andre.
  • Det kan være frygten for ikke at være god nok, som får os til at knokle 60 timer om ugen. 

Var der nogle af disse sætninger, der vækkede genklang i dig?

Måske har du lyst til at arbejde med din frygt og opleve den kæmpe frihed det er ikke at være så styret af den.

På retreatet på Tenerife vil vi arbejde med at opløse de kropslige, mentale og følelsesmæssige blokeringer gennem yoga, meditation og skriveøvelser.

Læs mere lige her: https://levlykkeligt.dk/retreat_på_tenerife_i_november_2018_0

Kærligst

Psykoterapeut og foredragsholder Lotte Palsteen

 

 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Frygt - overvinder du frygt. Læs mere