Forladthed eller ensomhed?
08/09/2022 (1107 hits)
"Det hele handler jo om forladthed og ikke ensomhed", sagde en klient til mig forleden dag. Vi havde de seneste par samtaler talt lidt om ensomhed, dog uden de store fremskridt.
Er der en forskel mellem ensomhed og forladthed? Ja, absolut. Man kan fint føle sig ensom uden oplevelsen af forladthed. Forladthed kan også opleves uden at kende til ensomhed. Begge dele kan selvfølgelig være der samtidig.
Ensomhed kender de fleste i forskellige former, eksempelvis i en enkeltstående situation eller i længere perioder.
Forladtheden derimod er lidt sværere at genkende, hvorfor jeg vil fokusere på det her. Typisk vil det tage et stykke tid i et psykoterapeutisk forløb at finde følelsen af forladthed frem. Årsagen til forladthed kan skyldes faktuelle forhold, hvor forældre rent faktisk forlader barnet, eksempelvis ved rejser, skilsmisse, sygdom, dødsfald, adoption e.lign.
De mere psykiske årsager kan være tilfældet, hvor en omsorgsperson ikke formår at rumme barnet. Eksempelvis kender vi udtalelser til børn som ”Tag dig nu sammen”, ”Så slemt er det heller ikke”, ”Hold nu op med at græde” m.m. De udtalelser stemmer typisk ikke overens med barnets reelle følelser, når det er sorgfuldt, vredt eller forvirret. Derfor kan barnet opleve at blive forladt i forståelsen af sine følelser. Man kan også sige, at omsorgspersonen ikke får spejlet barnets følelser - hvilket der kan være mange psykologiske forklaringer på. I sådanne situationer kan ensomheden også indsnige sig.
Netop de oplevelser kan være invaliderende senere i livet, og eventuelt sætte sig som en reel forladthedsdepression. Andre symptomerne på følelser af forladthed kan også være stress, angst og depression.
Lone Holm Feddersen,
Cand.mag., Psykoterapeut MPF
www.naturensveje.dk
__________________________
Lone Holm Feddersen,
Psykoterapeut i Odense og Faaborg
