Psykoterapeut Lone Holm Feddersen

Ensomhedens mange ansigter

De fleste kender begrebet ensomhed, men de færreste kan blive enige om en fælles årsag. I mit arbejde som psykoterapeut hører jeg ofte, hvor svært mennesker har det med ensomheden. Umiddelbart skulle man tro, at ensomhed kunne føres tilbage til et enslydende menneskeligt traume - men sådan er et ikke.

For at belyse den svære tilstand vil jeg komme med forskellige eksempler på ensomhed og årsagerne hertil. Diekstra (2005) skelner mellem tre former for ensomhed, nemlig den forbigående, den situationsbestemte og den kroniske. Vi har formentlig alle oplevet den forbigående ensomhed. Den kan komme og gå på et splitsekund, og varer højst et par timer. Her behøver der ikke at være en årsag, men at sidde alene en lørdag aften og se, hvordan alle ens festklædte naboer drager afsted i byen, kan udløse den form for ensomhed. Måske sidder ens partner foran Computeren eller en avis, når man selv ønsker at tale om noget vigtigt.

Mange har også oplevet den situationsbestemte ensomhed, hvor årsagen er kendt. Det kan for eksempel være flytning fra en landsdel til en anden, opløsning af parforhold eller dødsfald af en nærtstående person. De tilfælde vil ofte være forbundet med stor sorg, angst og depressionslignende symptomer, ligesom det også er normalt at være plaget af fysiske symptomer som spiseforstyrrelser, søvnproblemer, hovedpine m.m. Heldigvis er den form for ensomhed en tilstand, som går over igen, men typisk varer den op til et år eller endda længere. Ofte er mennesker i stor sorg, når de kommer til mig med netop den form for ensomhed. Selv om sorgen og usikkerheden kan være svær at håndtere for mange mennesker, så er årsagen kendt. I flere tilfælde vil ensomheden have flere facetter.

Jeg talte eksempelvismed en midaldrende kvinde for år tilbage, som havde fået vendt op og ned på sit liv. Manden havde uden varsel fået en alvorlig sygdom, der resulterede i en varig pension, hvorfor de måtte flytte til et mindre hus i nabobyen. Hans personlighed ændrede sig drastisk, og kvinden kunne ikke mere genkende den mand, som hun havde fejret sølvbryllup med. Ændringerne gjorde, at kvinden stod tilbage med tab af den mand, som hun engang kendte, tab af bolig, tab af naborelationer samt tab af fælles venner. Tabene medførte stor ensomhed i ægteskabet, ensomhed i nabobyen, ensomhed i forhold til ukendte naboer og manglende venner. Og sidst - men ikke mindst - ensomhed fordi hun ikke havde nogen at dele sine oplevelser med.

Den kroniske ensomhed er en mere udefinerbar størrelse; her er der ingen bestemt årsag. Netop som en kronisk tilstand kan den vare ved i årevis og forringer livskvaliteten i alvorlig grad. Symptomerne er her de samme som ved den situationsbestemte ensomhed. Men hvad er det, der gør, at den kroniske ensomhed kan følge en person livet igennem? Eksempler herpå kan være det omsorgssvigtede barn, som måske har været udsat for seksuelle overgreb, forældrenes alkoholmisbrug eller andre psykiske og fysiske overgreb. Det kan være det intelligente barn, eller endda det rige barn. Umiddelbart kan det være svært at se ligheden, men ikke desto mindre er der en række oplevelser, som flere af dem kan genkende, nemlig stigmatisering, hemmeligholdelse, forladthed og mobning; oplevelser som fortsætter langt ind i voksenlivet.

Det omsorgsvigtede barn, som eksempelvis har oplevet alkoholiserede forældre og/eller seksuelle overgreb, har en dyb følelse af at være anderledes end andre børn, dvs. stigmatiseret. Barnet oplever først stigmatiseringen, når det begynder at få venner i børnehave og skole. Netop her bliver barnet opmærksom på at hemmeligholde det alkoholmisbrug, som udmønter sig dels i en ændret personlighed hos forældrene, dels i en manglende almen husholdning i hjemmet. Det kan også være, at barnet er blevet truet til at holde seksuelle overgreb hemmeligt. En oplevelse af forladthed vil ofte følge barnet, hvor årsagen kan være både psykiske eller fysisk. Fysisk fordi barnet måske af de sociale myndigheder i en periode er blevet fjernet fra hjemmet, eller fordi forældrenes kriminalitet har medført en adskillelse. En følelsesmæssig forladthed (Katrin Asper, 1988) fordi barnet af sine fraværende forældre hverken bliver set eller hørt i sine vanskeligheder. Mobning er heller ikke ukendt. Barnet har ofte svært ved at begå sig blandt sine jævnaldrende, og drillerier om barnets anderledeshed, bliver en del af hverdagen. Det siger sig selv, at de børn ofte ikke fortæller om deres vanskeligheder. Og hvis de gør, er der en risiko for, at de ikke bliver troet på.

Det intelligente barn kan opleve en stigmatisering, hvis det falder uden for familiens gængse evner, normer og interesser. På den ene side bliver barnet beundret af forældre og andre familiemedlemmer, men på den anden side kan barnet føle sig alene med sine evner. Ensomheden kan her blive akkompagneret af forladthed, fordi forældrene ikke formår at rumme og møde barnet i de vanskeligheder, der naturligt vil følge i kølvandet på en sådan intelligens, ligesom risikoen for rivalisering er til stede. Kombinationen af rivalisering og dansk Jantelov kan tvinge barnet til at hemmeligholde og forlade sine egne evner og interesser til fordel for fællesskabets. Strategien kan dog forhindre, at barnet oplever mobning fra en eller flere familiemedlemmer. Med udgangspunkt i jalousi og andre forsvarsmekanismer kan barnet også blive mobbet i skolen.

Det rige barn vil også være disponeret for ensomhed (Alice Miller, 2004). Specielt hvis forældrene har en fremtrædende position i samfundet, vil stigmatisering og hemmeligholdelse være en del af dagligdagen. Allerede tidligt lærer barnet at holde sine sande følelser og behov skjult, således at familien udadtil kan fremstå som perfekt. For kostskolebarnet vil forladtheden selvsagt være fremtrædende. Også den følelsesmæssige forladthed kan blive aktiveret, når barnet hindres i at føle og opleve, som det gør – men i stedet lære at tilpasse sig familiens normer. Mobning inden for familien er en mulighed, ligesom familien som en samlet enhed står for skud, hvis en eller flere af familiemedlemmerne rammes af en skandale, som offentliggøres i medierne. Derfor må forhold, der kan medføre skandaler for enhver pris skjules.

Årsagen til ensomhed er altså mangeartede, men fælles for oplevelsen er, at den fastholder mennesker i en ond cirkel, hvor det føles umuligt at bryde ud. Fordi jo mere ensomhed, jo mindre hjælp ønsker man at få. Men heldigvis er det muligt at bryde ud - det har jeg været vidne til adskillige gange.

 

Kærlig hilsen

Lone Holm Feddersen

Cand.mag., Psykoterapeut MPF

www.naturensveje.dk

 

__________________________

Lone Holm Feddersen,
Psykoterapeut i København K og Dronningmølle 

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Ensomhedens mange ansigter. Læs psykoterapuet Lone Holm Feddersen her