Se kontaktoplysninger og profil for Psykoterapeut Linda Clod Præstholm

I de 6 år jeg har arbejdet med behandling af stress, er der sket en kæmpe ændring i hvordan vi taler om stress. I starten da jeg begyndte med mine blogs og senere min podcast, var det ikke almindeligt at tale om krop og nervesystem, når man talte om stress. 

Det er det så blevet i dag, og det er positivt, at man nu ikke mere tænker at stress bare er en psykisk “fejlindstilling”, som man bare lige skal tænke sig ud af med et nyt mindset. Der er nu etableret en bred forståelse af, at stress handler om neurobiologi. 

Men nu er pendulet ved at svinge lidt for meget i den anden retning; nu handler det lidt for meget om nervesystem og i særdeleshed vagusnerven. Problemet ved det er, at man endnu engang er ved at problematisere, individualisere (og kapitalisere) en naturlig reaktion i vores krop, og på den konto sælger “teknikker” så vi kan skynde os at blive ikke-stressede. (I lighed med mindfulness bølgen.)

Men nervesystemet er ikke en maskine; vi kan ikke bare trykke på “en knap” og så forsvinder stressen. Heller ikke selvom “knappen” hedder vagusnerve-øvelser, mindfulness, yoga, polyvagale-teknikker m.m. Nervesystemet kan ikke styres på den måde, og det vil ALTID være individuelt. Hvad der virker for mig, virker ikke nødvendigvis for dig. 

3 principper for at forstå og arbejde med nervesystemet

For at komme væk fra den lidt instrumentelle opfattelse af nervesystemet og i særdeleshed den populære vagus-nerve, så har jeg opstillet nogle principper* for forståelsen af nervesystemets reaktioner:

1. Vores nervesystem reagerer som det gør for at beskytte os. Ikke fordi der “fejl” i systemet eller fordi der er noget galt med os. Alle reaktioner fra nervesystemet opstår med udgangspunkt i at beskytte os. Når vi føler os utrygge vil nervesystemet reagere med en angst- og/eller stressreaktion. Hvis nervesystemets reaktioner på utryghed problematiseres, er det et udtryk for individualisering og kapitalisering, og på den konto sælges fx mindfulness, vagusnerve-øvelser, polyvagale-teknikker m.m.

I stedet for at gøre nervesystemets reaktion til selve problemet, bør vi rette fokus på det som nervesystemet reagerer på. I nogle tilfælde er der vældig gode grunde til at vi reagerer, mens der i andre tilfælde kan være tale om noget vi kunne kalde en “overreaktion”, det som jeg også betegner som “et selvantændende nervesystem”. Men også det har på et tidspunkt haft en funktion for os og vores overlevelse, og det har løst en problem eller en situation vi har befundet os i. 

Derfor er det nogle gange lidt af et detektivarbejde at arbejde med nervesystemet, for  at finde den egentlige årsag til nervesystemets reaktion. Og det man kan gøre efterfølgende er at arbejde på “omprogrammere” de reaktioner, som er blevet en del af vores automatreaktioner. Det kaldes i mange tilfælde traumeterapi, hypnoterapi eller fx EMDR.  

2. Vores nervesystem er skabt til at regulere sig sammen med andre, og sam-regulering er derfor også det mest effektive. Desværre har mange af os oplevet utryg tilknytning, traumer eller langvarig stressbelastning, som har gjort os utrygge i forhold til at regulere os i andres selskab. Det har for nogle af os også medført, at vi har udviklet en utryg tilknytning til os selv, så vi oplever utryghed, både i eget selskab og i selskab med andre. Det vil give sig udtryk i angst og tilbagevendende eller langvarige stressreaktioner.

Hvis samregulering, så at sige, har lidt skade, så vil det for rigtig mange af os være gavnligt at genetablere evnen til samregulering, og dermed også på sigt, selvregulering. Dette vil i mange tilfælde kræve en terapeutisk indsats, selvom vi også kan være heldige at etablere andre relationer, som fx forhold eller venskaber, hvor vi kan opøve tryg tilknytning og evnen til samregulering. Og jeg skriver lidt provokerende ‘heldige’ fordi vi desværre oftest får etableret de modsatte relationer, hvis vores samregulering i duer ordenligt. I de tilfælde havner mange af os i forhold og relationer, som igen og igen gør os usikre. 

Hvis vores samregulering ikke rigtig virker, så vil de fleste relationer virker utrygge på os. Vi vil ikke bare føle os lettere utrygge (kan fx opleves som lettere anspændt, uro eller direkte angst) i selskab med andre, men vi vil også have svært ved at regulere os i selskab med andre eller tage imod terapeutisk hjælp.

3. Ved at lære nervesystemets “sprog” gennem en følt fornemmelse, kan vi begynde at ny-orientere os efter fornemmelser af tryghed. Vi kan kalde det, at ‘kalibrere vores nervesystem’**. Det er den primære forudsætning for at kunne afgøre hvilke metoder/bevægelser/øvelser, som vil kunne hjælpe os med at regulere vores angst- og/eller stressrespons (altså regulere nervesystemet). 

Det vil sige at regulering af nervesystemet er individuelt, og at der ikke findes universelle teknikker eller øvelser. At udføre teknikker (herunder mindfulness, vagusnerve-øvelser, polyvagale-teknikker m.m.) uden forudgående mestring og kalibrering, kan blot medføre endnu mere utryghed og kan i værste tilfælde virke angstfremkaldende eller direkte traumatiserende. 

Det er også gennem kalibrering, at vi kan gen-erobre evnen til sam-regulering. Sam-regulering kan ske både med dyr, elementer i naturen og med mennesker hvor vi føler os trygge nok. Regulering af nervesystemet skal altså tilgås med en vis nysgerrighed og tålmodighed. Vi bør være opmærksomme på at nogle af os har måtte beskytte os så meget, at noget som virker regulerende for nogle, kan virke direkte stressende for andre. Der findes ikke one-size-fits-all når vi taler om regulering af nervesystemet.  

* Principperne er bygget på Janae Elisabeth (Traume Geek) og hendes opslag om de 3 principper for nervesystemsregulering.

** Læs min blog ‘Tryghed frem for ro’

Læs også mine andre og meget populære blogs:

• Efter stress: Hvem er jeg nu?
• Kanaliseret stress - Når stressen ikke forsvinder
• Tryghed frem for ro
• Hvad er en belastningsreaktion?
• Er din stress opkørt eller udkørt?
• Hvordan går det med din stress-sygemelding?
• Stresskollaps - det værste var manglen på forståelse
• 9 ting jeg lærte af min stresssygemelding og at tage den med ro
• Hvad er forskellen på stress og traumer?
• Pas på stress i sommerferien!

Og sidst men ikke mindst, kan du få meget mere viden om stress i min podcast 'Samtaler Om Stress' .

__________________________

Linda Clod Præstholm
Psykoterapeut MPF, Traumeterapeut SEP, Stresscoach, Sygeplejerske og Yogalærer

www.lindaclodpraestholm.com
T: 22368808
MobilePay: 56959
mail@lindaclodpraestholm.com