Se kontaktoplysninger og profil for Psykoterapeut Linda Clod Præstholm

Langvarig stress påvirker kroppen dybtgående, både fysisk og mentalt, og kan føre til alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Langvarig stress kræver mere end almindelig stress management (stresshåndtering) og stress coaching. Stress aktiverer kroppens naturlige forsvarssystem ved at frigive stresshormoner som adrenalin og kortisol. Disse hormoner hjælper os med at reagere hurtigt i farlige situationer, men når de er konstant forhøjede over længere tid, kan de have skadelige virkninger.

Hormonernes rolle i stress

Når kroppen oplever stress, frigives adrenalin og kortisol fra binyrerne. Disse hormoner har en række funktioner, som er nødvendige for at forberede kroppen til en "kamp- eller flugt"-reaktion. Adrenalin øger hjertefrekvensen, blodtrykket og blodsukkerniveauet for at give kroppen den energi, den har brug for i en akut situation. Kortisol hjælper med at regulere blodsukkerniveauet og undertrykke immunsystemet for midlertidigt at fokusere energien på den aktuelle trussel.

Når stresshormonerne er konstant forhøjede, begynder kroppen at vise tegn på overbelastning. Forhøjet blodtryk og øget hjertefrekvens kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme, mens et forhøjet niveau af sukker i blodet kan føre til insulinresistens og diabetes. Fordøjelsessystemet bliver påvirket, da stresshormoner reducerer bevægelsen i tarmene og hæmmer produktionen af fordøjelsesenzymer, hvilket kan føre til fordøjelsesproblemer som oppustethed, forstoppelse eller diarré.

Derudover bliver immunforsvaret svækket over tid. I begyndelsen af en stressreaktion kan immunsystemet blive midlertidigt styrket, men ved langvarig stress falder dets effektivitet drastisk. Dette betyder, at kroppen ikke længere kan bekæmpe infektioner eller sygdomme effektivt, og det kan endda påvirke kroppens evne til at slå kræftceller ihjel.

Allostatisk belastning og hormonelle ubalancer

Stress påvirker ikke kun produktionen af adrenalin og kortisol, men også kroppens øvrige hormoner. Hormoner som progesteron og østrogen kan påvirkes af langvarig stress, hvilket især kan være problematisk for fertiliteten. Stresshormonet kortisol kan "kapre" progesteron, hvilket betyder, at kroppen bruger mere progesteron til at producere kortisol, hvilket fører til en ubalance i kønshormonerne. Dette kan påvirke både mænds og kvinders evne til at reproducere og føre til en række hormonelle forstyrrelser.

Kroppen har en vis evne til at tilpasse sig stress gennem en proces kaldet allostase. Allostase refererer til kroppens forsøg på at opretholde stabilitet ved at tilpasse sig de krav, der stilles til den. Under stressbelastning forsøger kroppen at opretholde balancen i sine forskellige systemer, som fx kredsløbssystemet, fordøjelsessystemet og nervesystemet. Dog kan denne balance kun opretholdes i en vis periode.

Når stressen bliver kronisk, og kroppen udsættes for langvarig overbelastning, opstår der det, der kaldes allostatisk belastning. Det betyder, at kroppens mekanismer, der regulerer stress, begynder at svigte, fordi de ikke længere kan kompensere for den konstante belastning. Kroppen kan ikke længere opretholde en sund balance, og dette fører til en gradvis nedlukning af flere systemer i kroppen. 

Fra hyperaktivitet til hypoaktivitet, "Binyretræthed"

Når kroppen ikke længere kan håndtere den konstante stressaktivering, skifter den fra en hyperaktiv tilstand (hvor stresshormonerne er forhøjede) til en hypoaktiv tilstand. I denne fase begynder binyrerne at reducere produktionen af stresshormoner som kortisol og adrenalin. Det betyder, at kroppen ikke længere har de små skud af energi, den normalt ville bruge til at klare daglige opgaver. Mange oplever en følelse af ekstrem udmattelse, og nogle kan næsten ikke bevæge sig, fordi deres krop simpelthen mangler den nødvendige energi.

Selvom betegnelsen binyretræthed ofte bruges til at beskrive denne tilstand, er det teknisk set ikke binyrerne, der er trætte. Det er snarere kroppens egen beskyttelsesmekanisme, der har lukket ned for produktionen af stresshormoner for at beskytte mod yderligere overbelastning. Kroppen forsøger simpelthen at undgå en total sammenbrud ved at nedsætte sin respons på stress.

Denne proces sker gradvist. I begyndelsen kan man opleve at svinge mellem perioder med hyperaktivitet og hypoaktivitet – fx være opkørt og energisk i løbet af dagen, men fuldstændig udmattet om aftenen. Efterhånden som kroppen bliver mere overbelastet, kan man dog opleve en mere permanent tilstand af udmattelse, hvor det føles umuligt at samle energi til selv de mindste opgaver.

Når stress bliver langvarig og ubehandlet, kan det have alvorlige konsekvenser for helbredet. Den konstante overbelastning af kroppens systemer kan føre til kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes, autoimmune lidelser og mental sygdom som angst og depression. Derudover kan stress påvirke hjernens funktion, hvilket kan forværre hukommelses- og koncentrationsproblemer. Her er der ofte tale om det man vil diagnostisere som belastningsreaktion, udbrændthed, BDS, neurasteni m.m.

Nervesystemet er under press

Ved langvarig stress er der som regel også tale om en større eller mindre tilstedeværelse af 3. grads stress (læs min tidligere blog om dette). 3. grads stress er en alvorlig tilstand, der kan opstå som resultat af langvarig og ubehandlet stress. Hvor mildere former for stress kan håndteres med relativt enkle midler som hvile og stresshåndteringsteknikker, er 3. grads stress en dybere, mere invaliderende tilstand, der kræver en helhedsorienteret, terapeutisk tilgang.

3. grads stress er en tilstand, der adskiller sig markant fra almindelig stress og kan beskrives som en form for disorganiseret overlevelsesreaktion. Hvor stress normalt udløser de velkendte kamp- eller flugtreaktioner, som kroppen bruger til at beskytte sig mod trusler, opstår 3. grads stress, når disse reaktioner ikke længere er tilstrækkelige. Kroppen går ind i en dybere tilstand af kollaps, frys eller fawn, hvor kroppen ikke længere kan opretholde sin normale tilstand. Det betyder, at den naturlige stressrespons bliver ude af kontrol, og kroppen overgår til en tilstand præget af alvorlig udmattelse og manglende energi.

I denne tilstand oplever mange mennesker en række symptomer, som dem, man ser hos personer med PTSD. Symptomerne inkluderer foruden ekstrem udmattelse, koncentrations- og hukommelsesproblemer, dissociation, hvor man føler sig adskilt fra sin krop eller omgivelser, oplever svimmelhed, følelsen af at være på et gyngende skib, i en osteklokke, være splittet i to m.m.. Derudover kan man opleve kroniske smerter, fordøjelsesproblemer, og emotionel ustabilitet, herunder angst, panik og depression. Denne tilstand gør det svært at fungere normalt i hverdagen.

Behandling af langvarig stress

For at behandle langvarig stress er det nødvendigt at genoprette balancen i kroppens systemer. Dette kræver en helhedsorienteret tilgang, hvor både fysisk, mentalt og emotionelt helbred adresseres. Overbelastnings kræver en lang periode med underbelastning, så niveauet af stresshormoner kan normaliseres. Ofte vil det være nødvendigt med traumeterapeutiske teknikker. At arbejde med kroppens fysiske respons på stress, fx gennem kropsorienteret traumeterapeutiske metoder. 

Nervesystemet kan blive healet ved hjælp af traumeterapi, fordi denne form for terapi arbejder med at genskabe balancen i nervesystemet. Et centralt fænomen, som traumeterapeuten Peter Levine har beskrevet, er koblingsdynamikker. Dette refererer til, hvordan nervesystemet enten overreagerer eller underreagerer på bestemte stimuli, hvilket kan føre til en vedvarende tilstand af stress.

Ved hjælp af traumeterapi, som fx Somatic Experiencing®, kan kroppen lære at regulere disse reaktioner bedre. Terapeuten hjælper klienten med langsomt at genoprette en sund reaktion på stimuli, så nervesystemet ikke længere udløser uhensigtsmæssig stress. Over tid kan denne tilgang skabe en dybere ro i kroppen, mindske stressaktivering og fremme heling af både mentale og fysiske symptomer, som ofte følger med langvarig stress og traumer.

Konklusion

Langvarig stress påvirker kroppen på mange forskellige niveauer, fra hormonsystemet til immunsystemet og nervesystem. Kroppen forsøger at tilpasse sig, men ved kronisk stress begynder systemerne at svigte. Derfor er det afgørende at forstå, hvad der sker i krop og nervesystem ved langvarig stress, og at tage de nødvendige skridt for at reducere belastningen, før den fører til alvorlige helbredsproblemer.

Kilder:

Adverse Childhood Experiences (ACE) Study.

Boutrup, R.J., Jørgensen, M.M., Gregersen, N., Frost, L., Aagaard, H., Djernis, D., van der Velden A.M. & Dahlgaard, J. (2019) Psykologiske, neurologiske og cellulære virkningsmekanismer ved mindfulnesstræning, Ugeskr Læger 2019;181:V11180784.Brantbjerg, M.H., (2014) Om overlevelsesreaktioner. Findes på Meretes hjemmeside.

Hart, S. (2011) Dissociationsfænomener. Hans Reitzel.

Hart, S., et al (2012) Neuroaffektiv psykoterapi med voksne. Hans Reitzel.

Cadogan, O. U., Matzau, M. (2014)  Rigtige mænd går også i sort.

Claesson, Bodil (2014), Pigen der hoppede ud af sin krop.

Levine, P.A. (2012), Den tavse stemme – hvordan kroppens sprog kan opløse traumer og skabe velvære.

Mead, V. (2018) ME/CFS and Freeze: A Metabolic State of Hibernation That is Not in Your Head. 

Maté, G. (2003), When the body says no : understanding the stress-disease connection.

Naviaux R.K., (2018) Metabolic features and regulation of the healing cycle—A new model for chronic disease pathogenesis and treatment. Mitochondrion, Volume 46, May 2019, Pages 278-297

Romm, A. (2017), The adrenal thyroid revolution : A Proven 4-Week Program to Rescue Your Metabolism, Hormones, Mind & Mood.

Romm, A. (2017), The Adrenal Thyroid Revolution, Professional Mastermind. Webinar.

Van der Kolk , B. (2019), Kroppen holder regnskab : hjerne, psyke og krop i heling af traumer.

Weeke, U.R. (2003), Når sygdom forløser.

Weeke, U.R. (2018), At danse med nervesystemet : om liv og bevægelse i traumetilstande og glæde.

Læs også mine andre populære blogs:

• 3. grads stress - invaliderende stress
• Efter stress - hvem er jeg nu?
• Kanaliseret stress - Når stressen ikke forsvinder
• Regulering af nervesystemet
• Tryghed frem for ro
• Hvad er en belastningsreaktion?
• Er din stress opkørt eller udkørt?
• Hvordan går det med din stress-sygemelding?
• Stresskollaps - det værste var manglen på forståelse
• 9 ting jeg lærte af min stresssygemelding og at tage den med ro
• Hvad er forskellen på stress og traumer?
• Pas på stress i sommerferien!

Og sidst men ikke mindst, kan du få meget mere viden om stress i min podcast 'Samtaler Om Stress' .

__________________________

Linda Clod Præstholm
Psykoterapeut MPF, Traumeterapeut SEP, Stresscoach, Sygeplejerske og Yogalærer

www.lindaclodpraestholm.com
T: 22368808
MobilePay: 56959
mail@lindaclodpraestholm.com