Se kontaktoplysninger og profil for Psykoterapeut Linda Clod Præstholm

Hvor lang tid tager stress? 

Noget af det jeg oftest ser hos stressramte, er at de fortsætter stressen bare under andre overskrifter: Selvudvikling, selvhjælp, træning, faste/slankekure, hjemme-projekter, husistandsættelser, nyopdagede hobbyer, klagesager og retfærdighedskampe.

Jeg skriver det uden fordømmelse, for jeg kender det hele fra mit eget liv og mit eget stressforløb for 10 år siden. Det er så let at falde i den faldgrube, at vi kan blive der i halve eller hele år uden at opdage, at vi egentlig stadig er næsten lige så stressede som da vi blev sygemeldte. Måske opdager vi det ved at angsten stadig er en hyppig følgesvend eller at hjernen stadig ikke virker. 

Men hvad er det egentlig der sker? Og hvad mener jeg med, at vi ‘fortsætter stressen’? 

Stress i fåreklæder

Stress kommer ikke ud af det blå. For stress der kommer ud af det blå, bliver vi ikke syge af. Det kan fx være når jeg rubber neglene og dermed formår at komme ud af døren til tiden, at jeg reagerer meget hurtigt og undgår at et barn løber ud på vejen eller når jeg skal til eksamen. I de situationer hjælper stressen mig hurtigt til at præstere mere. Det er ganske ufarligt. 

Det er når stressen har fået lov at fortsætte, at det begynder at blive et problem. Det er når vi har været i konstant højt gear i alt for lang tid eller når hverdagen kun består af at rubbe neglene og vi helt har glemt at det kan føles anderledes at være i live. Så begynder det at føles farligt, at sætte tempoet ned.

Men det vi først lægger mærke til, er at vi har det ubehageligt. Ubehageligt er måske et vagt ord, men det beskriver meget godt det ‘game’ vores hjerne laver med os. De fleste stressramte har nemlig i lang tid svært ved at indrømme over for os selv, hvor elendigt vi har det. Vi har det jo meget godt, jeg er da ikke syg eller noget! Men jeg har næsten dagligt hovedpine, mit hjerte banker ret meget, eller det er svært er få vejret, jeg har spændinger i nakke eller skuldre, jeg sover ad helvede til og er det mon angst jeg får oftere og oftere, når jeg går i sort og bare har lyst til at flygte?

Måske viser flere af de symptomer sig samtidig, og i over fortsat længere tid. Så er det at 10-øren begynder at falde. “Er jeg mon stresset?”, tænker vi. Det der oftes sker er et eller flere af følgende scenarier: Vi går til lægen og fortæller om hvordan vi har det, vi bliver undersøgt for om der er noget galt, vi opsøger psykoterapeutisk hjælp hos psykoterapeut/psykolog eller vi opsøger en kropsbehandler, som kan afhjælpe nogle af symptomerne. Nogle er så dårlige at de selv sygemelder sig, andre har brug for et kærligt skub fra nogen som ved, at en sygemelding er den eneste måde virkelig at komme til bunds med stress. 

Men hvad sker der så? Hvis ikke vi er på vagt, så gør de fleste af os den fejl, at fortsætte i det høje gear. Udefra ser det ud som om vi gør det rigtige, vi er jo sygemeldte eller “har skruet ned for blusset”, men inden i er niveauet af stresshormoner stadig lige højt. Og det får os til at kaste os ud i projekter, altså stresshormonerne “narrer” os til at gøre noget. Haveprojekter, komme i form, faste-og-isbad-livsstils-ændringer, finde alle de gode kropsbehandlere, gå all in på yoga/meditation/åndedræt, ordne alt det jeg har forsømt det sidste halvandet år, overtager alt i hjemmet når nu min partner er så presset, skrive en klage til kommunen over min mors hjemmehjælp eller tage mig af planlægningen af klassens legegrupper, for nu har jeg jo ikke været med til at planlægge noget på skolen i to år. 

Jeg får det ikke bedre

På en måde kan vi jo godt kalde det et kæmpe selvbedrag. For vi tror vi kommer os over stress, men det gør vi bare overhovedet ikke. For vi fortsætter i et (for) højt gear, og derfor har kroppen ikke mulighed for at sænke niveauet af stresshormoner. Vi ikke bare tror vi gør det rigtige, vi kan forklare os herfra og til månen om hvor meget godt vi gør for os selv eller omverdenen. “Det er vigtigt at jeg gør noget, som gør mig glad!”. 

Problemet er bare, at det ikke virker. En gennemført sænkning af stressniveauet skal have en markant virkning indenfor 1-2 måneder. På det tidspunkt skal man altså have oplevet en væsentlig bedring i sin tilstand, og derfra skal de fleste fortsætte i 1-4 måneder mere, for at rehabilitere hjerne og hormonbalance. Det kræver altså et væsenligt lavt aktivitetsniveau i 2-6 måneder at komme sig over stress. 

Og det er netop det væsenligt lave aktivitetsniveau de fleste af os har så svært ved at finde frem til. For det kræver vitterligt at det er så lavt, at det føles decideret farligt for os. Og når det føles farligt, så finder hjernen på “gode undskyldninger” for at gøre noget andet. Derfor har de fleste rigtig stor gavn af at blive guidet til præcis hvad der er godt at gøre og hvad der ikke er godt, for at kunne rehabilitere stressen. 

I følge min erfaring er alt dette altid en individuel proces. Vi har alle forskellige liv og tendenser til at kanalisere stressen videre. Vi kan også have meget forskellige tankemønstre eller erfaringer med os, som er vigtige at afdække i et stressforløb. Vi kan også have været belastet så meget eller i så lang tid, at vi ud over stress også har udviklet en belastningsreaktion. Og endelig kan vi have haft oplevelser i livet, som har “låst” vores nervesystem i bestemte overlevelsestilstande, og i de tilfælde er det vigtigt også at få psykoterapeutisk hjælp til at “låse nervesystemet op” for at vi kan rehabilitere ordenligt.

Læs også mine andre og meget populære blogs:

• Efter stress: Hvem er jeg nu?
• Regulering af nervesystemet
• Tryghed frem for ro
• Hvad er en belastningsreaktion?
• Er din stress opkørt eller udkørt?
• Hvordan går det med din stress-sygemelding?
• Stresskollaps - det værste var manglen på forståelse
• 9 ting jeg lærte af min stresssygemelding og at tage den med ro
• Hvad er forskellen på stress og traumer?
• Pas på stress i sommerferien!

Og sidst men ikke mindst, kan du få meget mere viden om stress i min podcast 'Samtaler Om Stress' .

__________________________

Linda Clod Præstholm
Psykoterapeut MPF, Traumeterapeut SEP, Stresscoach, Sygeplejerske og Yogalærer

www.lindaclodpraestholm.com
T: 22368808
MobilePay: 56959
mail@lindaclodpraestholm.com