Psykoterapeut Linda Clod Præstholm

Hvad er belastningsreaktion?

Desværre oplever mange med stress også at udvikle en belastningsreaktion. Men hvad er det egentlig? Hvad er tegnene på belastningsreaktion? Hvordan føles belastningsreaktion? Og hvordan kommer man sig over en belastningsreaktion? 

*ADVARSEL: Hvis du har stress, belastningsreaktion, PTSD eller lignende, så kan det være voldsomt at læse hele bloggen i én omgang. Del den op i bidder, gerne over flere dage, og stop og tag en pause hvis du oplever symptomer på overvældelse.*

Egentlig siger ordet allerede ret meget; en reaktion på belastning. Og den type belastning vi taler om, er den vi oplever når vores nervesystem har været i en form for stressaktivering over længere tid. Jeg skriver med vilje ‘en form for’, for det er ikke altid sådan at man føler stressaktiveringen. Ofte starter det som travlhed, som så tager til over længere tid. Travlhed er ikke nødvendigvis stress, men en tilstand hvor vi har en følelse af at yde lidt ekstra. Hvis det bare er for en kort periode kan det føles rigtig rart at nå meget. Men når det står på for længe, så er det vi begynder at have en følelse af at det ikke helt løber rundt. Vi begynder at føle en form for overtræk på energikontoen. Belastningen kan også komme af andet end travlhed, fx opleves det for de fleste som en belastnings at blive ramt af alvorlig sygdom og dødsfald. Det kan også være at man belastes af andre livsomstændigheder, som kræver lidt ekstra af os fx handikap, børn med særlige behov eller aldrende familiemedlemmer.   

Og langsomt begynder stress- eller belastningssymptomer at vise sig. De mest almindelige stresssymptomer er søvnbesvær, hjertebanken, trykken for brystet, muskelspændinger, oplevet vejrtrækningsbesvær og en følelse af at det er svært at slappe af, at holde overblik, svært at huske og svært at koncentrere sig. De mest almindelige belastningssymptomer er udmattelse og træthed, det man på engelsk ville kalde brain fog, hukommelsessvækkelse, lydfølsomhed, mærkelige følelser i hovedet - tit som om en jernrings strammer omkring hovedet, og nogle oplever også svimmelhed og fornemmelsen af at være i en osteklokke. For blot at nævne de mest almindelige i en lang række af både stress- og belastningssymptomer. 

Vi kan udvikle stress og have stresssymptomer uden belastningssymptomer og -reaktioner. Og modsat, selvom de fleste med belastningsreaktion som regel også har stresssymptomer. Hvordan afgør man om man har belastningsreaktion? I den forbindelse skal det selvfølgelig nævnes at i modsætning til stress er belastningsreaktion faktisk en klinisk diagnose, som du kan få af en læge/psykiater. Men belastningsreaktion er også en tilstand, som man ofte opdager før man eventuel får diagnosen. For at få den officielle diagnose er det nogle diagnosekriterier, som skal være opfyldt, og som man kan læse sig til på sundhed.dk. Her kan man også læse at belastningsreaktion er tæt relateret til tilpasningsreaktion og burn-out syndrom, og der er i de diagnostiske kriterier og udredninger vagt grundlag for hvornår man anvender det ene eller det andet. 

Nu vil jeg skrive lidt om tilstanden (altså ikke diagnosen) belastningsreaktion, hvordan vi opdager den og hvordan den føles. De fleste opdager først lidt sent i et stress- eller sygemeldingsforløb at de også har belastningsreaktion. Ofte vil man opdage det fordi man begynder at mærke en reduktion af stressfølelsen eller af stresssymptomer, men man mærker stadig noget andet. Og det man mærker er lidt anderledes end stressen og i starten noget udefinerbart. Men hvis man træder et skridt tilbage og ser lidt mere systematisk på det, vil man opdage, at det man oplever er ekstrem stor følsomhed overfor belastninger. Og det er vel at mærke ikke belastninger, som vi normalt ville kalde belastninger, men det er belastninger fra hverdagens palet. En belastning kan således være at børnene snakker, at du har lavet “for mange” aftaler på en dag, at der sker noget uventet fx kommer din veninde uventet forbi, du skal til læge og på kommunen i samme uge osv. Altså relativt små hverdagsagtige begivenheder, som pludselig føles som en stor belastning, for en med belastningsreaktion. Faktisk kan mange med belastningsreaktion ikke engang klare ovenstående. Hos nogle er det sådan at de må vælge mellem enten at hente eller bringe børnene, eller købe ind eller lave mad. Begge dele er for mange alt for store belastninger. 

Nogle mærker overbelastningen med det samme, og nogle har op til tre dages forsinkelse på at reagere på belastninger. Tegn på belastning er lidt anderledes end stresssymptomer. Stresssymptomer er mere, ja stress-agtige. Så hvis jeg pludselig skal meget hurtigt ud af døren, så vil jeg straks mærke stresssymptomer; mit hjerte vil slå hurtigere, åndedrættet bliver lidt hurtigt og overfladisk, jeg bliver kort for hovedet og jeg bliver lidt mere indsnævret i mit syndfelt, sådan lidt tunnelsyn. Det hjælper mig med at fokusere og få mig hurtigt ud af døren. Men sådan føles belastningsreaktion ikke. Det er mere nogle symptomer som kommer snigende. Måske kan jeg begynde at føle mig lidt overvældet. Synes at lydene er for høje, invaderende og måske får jeg også ringen eller susen for ørene. Jeg får svært ved at overskue situationen. Jeg får måske, men meget sandsynligt hovedpine. Og/eller en anden fornemmelse i hovedet; nogle taler om en hjelm, en sky, en tåge, et pres eller en jernring omkring hovedet. Og så bliver jeg træt. Nogle får svært ved at tale, og nogle får endda svært ved at bevæge sig. Nogle oplever også svimmelhed.

 

For nogle kan denne tilstand aftage på timer med den rigtige ro og hvile, for andre tager det dage og op til uger før belastningssymptomerne lægger sig igen. Det siger sig selv, at jo hurtigere man belastes og jo længere symptomerne hænger ved, des alvorligere er tilstanden. Altså jo mere invalideret føler og er man. Belastningsreaktion kan altså være en stærkt invaliderende tilstand at leve med! Ofte vil den forhindre den berørte i at have et arbejde og opretholde sociale kontakter og aktiviteter. Selv helt harmløse hverdagsaktiviteter kan for nogle virke belastende, sådan at man virkelig kan tale om en indskrænket og begrænset livsførelse. 

 

Det skal også nævnes at en del oplever at både stress- og belastningsreaktioner viser sig samtidig. Her kan det være endnu sværere og forvirrende at forstå hvad der sker. Folk der oplever begge symptombilleder samtidig har i mange tilfælde op til 100% lighed i symptombilledet med PTSD/C-PTSD. I de tilfælde kan rehabiliteringen komme til at tage længere end nødvendigt. 

 

Et godt rehabiliteringsforløb vil være sådan at vedkommende får hjælp til at stoppe stressen, sådan at både indre og ydre stressorer minimeres. Det vil kræve en struktureret dag, som indeholder et minimum af belastning og mest mulig ro. De fleste har brug for professionel hjælp til at finde den rigtige “cocktail” og vide hvor lang tid man bør følge den plan. Det vil for mange også kræve professionel hjælp til at kunne regulere indre stressreaktioner. Lykkes den to-delte indsats, vil man opleve at stress-symptomerne aftager. Hvis det “bare” var stress man havde, så vil man i løbet af 2-6 måneder være klar til at vende tilbage til arbejdet med gradvis optrapning. (Læs også min blog ‘Hvordan går det med din stresssygemelding?’) For nogle begynder symptomer på belastningsreaktion dog at vise sig og bliver tydeligere jo mere stresssymptomerne forsvinder. 

 

Belastningsreaktion tager længere tid at rehabilitere end stress. For rigtig mange er der tale om et til flere års langsom rehabilitering. Rehabiliteringen består basalt set i samme opskrift som stress-rehabiliteringen, men ofte kræver den langvarige tilstand også en psykologisk proces med accept af tilstanden og udvikling af gode evner til selvomsorg. For belastningsreaktion - altså overbelastning - rehabiliteres kun med underbelastning i lang tid nok. Den ene store faldgrube i rehabiliteringen af belastningsreaktion er at man kontinuerligt belastet for meget og/eller for hurtigt.  

 

Den anden store faldgrube ved rehabilitering af belastningsreaktion er, som jeg omtalte ovenfor, hvis man vedbliver at have stresssymptomer. De kan komme hvis man ikke har fået fjernet ydre stressorer. Men de kan også komme af indre stressorer, som man nogle gange omtaler som et overaktivt nervesystem. Altså at nervesystemet reagerer uhensigtsmæssigt voldsomt i forhold til det der sker. Det kan være alt fra drømme, tanker, handlinger, lyde, steder, personer til indre kropslige tilstande såsom høj puls, sult, smerter etc. som kan igangsætte en stressreaktion. Hvis det sker i høj grad, så er vi inde i tilstande som har lighed med det vi oplever når vi er traumatiserede. 

 

Hvis vi har vedblivende eller hyppigt tilbagevendende stresssymptomer, så betyder det, at vi også vedbliver at blive belastet. Det vil med andre ord sige, at vedblivende stressreaktioner og -symptomer forhindrer en rehabilitering, ikke bare af stress men også af belastningsreaktion. I de tilfælde er det gavnligt at få hjælp til at stoppe og rehabilitere fra den ydre stresspåvirkning, men det er næsten uundgåeligt at man ikke også skal have hjælp til at stoppe og forløse den indre stress. Her hjælper det rigtig godt med psykoterapeutiske tilgange, som også indrager kropsopmærksomhed og gerne en form for traumeterapi. 

 

En tredje faldgrube i forhold til rehabilitering af belastningsreaktion, jeg kort vil nævne, er hvis stress- og belastningsreaktionen har pågået så længe, at der er opstået dybere ubalancer, som jeg har skrevet om i bloggen ‘Er din stress opkørt eller udkørt?’ Her vil tilstanden allostatisk load/belastning medføre kropslige reaktioner af alt fra allergier til stofskifteproblemer og over i træthed som i værste tilfælde kan glide over i kronisk træthedssyndrom. Ved sådanne tilstande kan belastningsreaktionen tage endnu længere tid at rehabilitere, fordi ubalancerne skal genoprettes men også fordi mange af de tilstande kan føre til perioder med fornyet stress over hvor dårligt man har det og med dertil hørende bekymringer over hvad man mon kan fejle. 

 

Når alt det er sagt så er den vigtigste lektie jeg selv har erfaret med belastningsreaktion, og som jeg nu har set gennem rigtig mange klientforløb, at rehabilitering af belastningsreaktion ikke kommer uden vedblivende prioritering af ro, hvile og selvomsorg. Rigtig mange af os kommer i den proces ikke uden om at kigge på “selvskadende adfærd” i form af skam, indre kritik, kronisk utryghed og andre gamle indkodede mønstre vi har med os fra barndommen. Men med det indre “arbejde” dukker vi ofte frem igen som bedre og kærligere versioner af os selv, og med tiden med oplevelser af langt større velvære end vi nogen sinde har budt os selv tidligere. 

... Har du forøvrigt hørt de 2 afsnit af min podcast 'Samtaler Om Stress' hvor jeg fortæller om forløbet fra stress til belastningsreaktion til udbrændthed? 

Læs også mine andre og meget populære blogs:

    • Tryghed frem for ro
    • Hvordan går det med din stress-sygemelding?
    • Er din stress opkørt eller udkørt?
    • Stresskollaps - det værste var manglen på forståelse
    • 9 ting jeg lærte af min stresssygemelding og at tage den med ro
    • Hvad er forskellen på stress og traumer?
    • Pas på stress i sommerferien!

     

Og sidst men ikke mindst, kan du få meget mere viden om stress i min podcast 'Samtaler Om Stress' .

 

__________________________

Linda Clod Præstholm
Psykoterapeut MPF, Traumeterapeut SEP, Stresscoach, Sygeplejerske og Yogalærer

www.lindaclodpraestholm.com
T: 22368808
MobilePay: 56959
mail@lindaclodpraestholm.com

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Belastningsreaktion, hvad er tegnene og hvad gør jeg?