Se kontaktoplysninger og profil for Psykoterapeut Linda Clod Præstholm

Stress optræder i forskellige sværhedgrader, det er ingen overraskelse for mennesker som allerede har oplevet stress. Men alligevel er der meget få, som differentierer mellem forskellige grader af stress. Det lader til at den gængse brug af ordet stress kan defineres som det, man kunne betegne som 2. grads stress, hvilket adskiller sig væsentligt fra 3. grads stress både hvad angår symptomer og behandling. Derfor føler mennesker, som er ramt af 3. grads stress, sig ofte misforstået og tabt på gulvet af læger, kommune og terapeuter. (TRIGGER WARNING: Denne tekst omhandler svære tilstande i nervesystemet, som kan virke midlertidigt forværrende på din tilstand. Du kan derfor med fordel læse lidt ad gangen hvis du oplever fx at blive svimmel.)

I min praksis oplever jeg en stor procentdel af mine klienter lide af 3. grads stress. Det er fordi jeg har specialiseret mig i stress, belastningsreaktion og traumer, og gennem blogs og podcast har omtalt de tilstande, som jeg her vil betegne som 3. grads stress. Ud over at denne gruppe af klienter har enslydende eller overlappende symptomer, så er fællesnævneren også at de føler sig svigtet af læger (som intet ved om denne tilstand), af kommunerne (som er uforstående overfor borgerens grad af funktionsnedsættelse) og mange gange også af allerede afprøvet terapeutisk hjælp.

Jeg har også selv oplevet at være ramt af 3. grads stress, heraf min store passion for området og de mennesker som er ramt af 3. grads stress. Jeg har brugt mange år på at forstå fænomenet og været igennem et stort antal uddannelser og kurser for at samle brikkerne til det billede jeg så inderligt gerne ville forstå. Jeg vil her skrive lidt om 3. grad stress, men det kan på denne begrænsede plads ikke være fuldkommen fyldestgørende.

Et nyt stress-begreb

Begrebet 3. grad stress mødte jeg oprindeligt hos psykoterapeut Merete Holm Brantbjerg*, der har mange års erfaring med at undervise i Relationel Traumeterapi. Det er en betegnelse for en særlig alvorlig form for stress, som er tæt forbundet med dybe traumer. Dette begreb har også mange ligheder med det, som Nadja U. Prætorius** beskriver i sin bog ‘Stress - det moderne traume’, hvor hun introducerer termen arbejdsrelateret traumatisk stress-syndrom. Prætorius har gennem sine mange års arbejde med klienter observeret, at stress i nogle tilfælde når et så alvorligt niveau, at det kan sidestilles med de symptomer, man ser hos mennesker, der har været udsat for traumatiserende oplevelser. Du kan lytte til interviews med både Nadja U. Prætorius og Merete Holm Brantbjerg i min podcast ‘Samtaler om Stress’.***

Nadja U. Prætorius bemærkede, at mange af de klienter, hun mødte i sin praksis, led under så alvorlig stress, at deres tilstand mindede om de traumatiserede klienter, hun tidligere havde behandlet. Deres nervesystem var i en konstant alarmberedskabstilstand, og deres mentale og fysiske ressourcer var fuldstændig udtømt. De oplevede ikke blot almindelig stress, som kan opstå i pressede perioder, men en dybt invaliderende tilstand, hvor deres krop og sind var fanget i en vedvarende overlevelsesreaktion. Dette resulterede i, at de havde svært ved at komme sig eller vende tilbage til deres normale funktion, selv efter at de stressudløsende faktorer var fjernet.

Begrebet 3. grad stress og det arbejdsrelaterede traumatiske stress-syndrom er dermed to sider af samme sag hvad angår nervesystemets påvirkning. De peger begge på, at stress kan udvikle sig til noget langt mere alvorligt end det, vi typisk forbinder med begrebet stress. Når stress når denne tredje grad, har det ofte massive konsekvenser for individets mentale og fysiske helbred, og det kan tage lang tid at komme sig. Mennesker, der lider af 3. grad stress, oplever ofte symptomer som ekstrem træthed, store angstilstande, hukommelses- og koncentrationsbesvær, dissociation samt alvorlige problemer med at regulere deres følelser eller kontrollere tankerne. Dette minder i høj grad om de symptomer, man ser hos mennesker med PTSD.

3. grads stress manifesterer sig dermed som et traume, og mange af de klienter, jeg møder med denne form for stress, oplever symptomer, der minder meget om dem, man ser ved PTSD. To af de mest invaliderende elementer i dette symptombillede er dissociation og ekstrem udmattelse.

Dissociation kan komme til udtryk på forskellige måder, såsom svimmelhed, fornemmelsen af at være ude af kroppen, følelsen af at være under en "osteklokke" eller en oplevelse af at være adskilt fra sig selv. Disse oplevelser skaber en følelse af at være distanceret fra virkeligheden, hvilket kan være meget foruroligende.

Den ekstreme udmattelse viser sig gennem en dyb træthed, som ikke lader sig afhjælpe ved almindelig hvile. Klienter beskriver ofte en følelse af kraftesløshed, fysisk og mental nedlukning, samt hjernetåge, der gør det svært at fokusere og tænke klart.

Organiserede og uorganiserede grader af stress

Merete Holm Brantbjerg forklarer det på den måde at:

1. grads stress handler om mobilisering og orientering, det vil sige en kortere indledende stress. 

2. grads stress rummer de overlevelsesreaktioner vi går ind i når vi oplever en mere reel fare. Det er altså kamp og flugt reaktionerne. 

3. grads stress vil blive en realitet når 2. grads reaktionerne ikke løser den situation vi befinder os i, og når vi stadigvæk oplever en grad af trussel.  

De høje stresstilstande i nervesystemet, som betegnes kollaps, frys eller fawn hører under 3. grads stress. Selvom der er tale om et højt stressniveau, så betyder denne tilstand i nervesystemet at noget er lukket ned. Det er en lavenergitilstand og kan også betegnes som hypoarousal. Jeg anser dette begreb som en bedre betegnelse, da det mere præcist beskriver de tilstande, som mange med traumer og traumatisk stress**** oplever. Udtryk som kollaps og frys kan ofte virke for statiske eller til tider for dramatiske til at fange det fulde billede af deres oplevelser.

3. grads stress kan også beskrives som en disorganiseret overlevelsesreaktion. Hvor den organiserede overlevelsesreaktion ligger indenfor 1. og 2. grads stress og indebærer mobilisering, orientering, kamp- eller flugtmekanismer, opstår de disorganiserede reaktioner, når de mere velkendte overlevelsesstrategier som kamp og flugt ikke længere er effektive eller ikke lader sig udføre. 

I 3. grads stress tager nervesystemet nogle andre tilstande i brug, fordi vi ikke kan fjerne os fra det der truer os. Derfor begynder vi at fjerne os fra os selv. Disorganiserede overlevelsesreaktioner er altså mere radikale, da de indebærer en form for opløsning af selvet, som normalt er ansvarligt for at holde vores oplevelse af verden og os selv sammen. Vi mister forankringen i virkeligheden, kan opleve en følelse af at være "væk fra os selv" eller "falde ud" af vores relationer, og kan endda miste evnen til at kommunikere verbalt. Dette er grunden til, at dissociation og ekstrem udmattelse ofte ses i forbindelse med disorganiserede overlevelsesreaktioner, her betegnet som 3. grads stress.

Jeg har gennem talrige klientforløb observeret at 3. grads stress ofte optræder ved ubehandlede belastningsreaktioner, kompleks PTSD (C-PTSD), hjernerystelsessenfølger, samt i forbindelse med udbrændthedstilstande relateret til ADHD, autisme og andre alvorlige belastningstilstande som neurasteni, Bodily Distress Syndrome (BDS) og endda senfølger efter coronavirus (long-COVID).

Behandlingen af 3. grads stress kræver tid og venlig tålmodighed, samt en mere specialiseret traumeterapeutisk behandling. Traumeterapien kan med stor fordel have et somatisk - altså kropsligt - fokus, der støtter både det proprioceptive og neuroceptive system, samt hjælpe med at genoprette balancen i både orienterings- og balancesystemet. Behandlingen bør også omfatte at arbejde med både under- og overaktivering i muskler og nervesystem, hvilket er afgørende for at kunne bringe kroppen og sindet tilbage til en mere resilient tilstand. Det vigtige er dog at behandlingen ikke forværrer tilstanden, for kendetegnet ved 3. grads stress, er at man er ekstrem følsom overfor interventioner og overbelastning. Lider du af 3. grads stress er det altså vigtigt at din behandler eller terapeut forstår 3. grads stress. 

* Brantbjerg, M.H., (2014) Om overlevelsesreaktioner. Findes på Meretes hjemmeside.

** Prætorius, N.U. (2007), Stress – Det moderne traume. Dansk Psykologisk Forlag.

*** Podcasten ‘Samtaler om Stress’ afsnit 2, 3 og 27.

**** Podcasten ‘Samtaler om Stress’ afsnit 7.

 Læs også mine andre og meget populære blogs:

• Efter stress - hvem er jeg nu?
• Kanaliseret stress - Når stressen ikke forsvinder
• Regulering af nervesystemet
• Tryghed frem for ro
• Hvad er en belastningsreaktion?
• Er din stress opkørt eller udkørt?
• Hvordan går det med din stress-sygemelding?
• Stresskollaps - det værste var manglen på forståelse
• 9 ting jeg lærte af min stresssygemelding og at tage den med ro
• Hvad er forskellen på stress og traumer?
• Pas på stress i sommerferien!

Og sidst men ikke mindst, kan du få meget mere viden om stress i min podcast 'Samtaler Om Stress' .

__________________________

Linda Clod Præstholm
Psykoterapeut MPF, Traumeterapeut SEP, Stresscoach, Sygeplejerske og Yogalærer

www.lindaclodpraestholm.com
T: 22368808
MobilePay: 56959
mail@lindaclodpraestholm.com