Se kontaktoplysninger og profil for Psykoterapeut Kresten Kay

Det undrer mig tit at der er så stor fokus på personlig udvikling. Fokus på at vi hele tiden skal udvikle os og blive mere afklaret, bedre mennesker, se klare, blive mere hele – men til hvilket formål?

Hvad med den personlige ro?

Min erfaring er dog at en ensidig fokus på udvikling er en flugt. Jeg vil væk fra der hvor jeg er og må derfor udvikle mig. Det paradoksale er at ændring først sker når du er villig til at se og mærke hvor du er lige nu. Ikke når du ser fremad og prøver at udvikle dig et specielt sted hen. De varige ændringer opstår når du tør hvile i den du er lige nu. Hvis du gang på gang prøver at tvinge dig selv et bestemt sted hen – ja – så bliver du gang på gang skuffet. Livet giver dig aldrig præcist det du gerne vil have, men giver dig i overflod det du har brug for.

Derfor mener jeg at seriøs og virkelig udvikling er en vekselvirkning mellem ro og udvikling. Så du tager dig god tid til at mærke efter hvad de ting der sker i dit liv gør ved dig.

Hvem kender ikke fornemmelsen af at ”jeg skal bare lige over denne bjergtop og SÅ kan jeg slappe af” – men der kommer jo altid en ny bjergtop. I mine øjne er det en påtrængende nødvendighed at du på vej op ad bjerget tager pauser og nyder udsigten. At du finder ro og hvile – for at kunne klare den videre færd. Under pauserne kan du nyde udsigten velvidende at den sikkert er bedre længere oppe, men at du slet ikke vil kunne sætte pris på den hvis du er for træt til at se.

Udvikling for udviklingens skyld er således i mine øjne en flugt. Og den personlige, spirituelle eller karrieremæssige udvikling kan gemme på en forfærdelig trang til at slippe væk fra der hvor du er.

Det er nærmest som at blive jagtet op af bjerget af en flok ulve der vil overfalde dig og æde din sjæl såfremt du ikke presser dig selv mere og mere. De samme ulve vil forhindre dig i at tage scenariet i betragtning når du engang når toppen. De er jo stadig efter dig. Din eneste reelle mulighed er at se dem i øjnene og finde ud af om de virkelig vil æde dit inderste. Tænde et bål og holde de frådende rovdyr på afstand eller måske endda tæmme dem og lade dem være dine hjælpere på vej op. Så i sammen kan gå i et mageligt tempo og ikke lade frygten styre retningen. Du får intet ud af at flygte.

Jeg møder mange klienter der enten udtalt eller usagt ønsker at komme væk fra der hvor de er. Det er forståeligt og jo årsagen til at de kommer i terapi. Men for at finde ud af hvilken retning du skal gå, må du jo først være klar over hvor du er. Ellers render du rundt i blinde og kan hverken finde frem til det sted du gerne vil hen eller se det sted du kommer fra.

Varig udvikling starter derfor med at anerkende dig selv og dine ulve. På indgangspartiet til de græske templer i antikken stod der ’Kend dig selv’. Et udmærket afsæt for udvikling. Men det kræver at du også lærer dine indre ulve at kende og ikke flygter i ”udviklingens” tegn.

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk