Se kontaktoplysninger og profil for Psykoterapeut Kresten Kay

I udviklingens tegn vil mange støde på den basale øvelse i at sætte grænser og tage vare på egne behov. Igen og igen hører jeg fra klienter (og kender fra mig selv) at denne proces er forbundet med dårlig samvittighed.

Dårlig samvittighed fordi du pludselig kræver din plads, giver udtryk for behov og sætter grænser. Men det kan da ikke passe, at dette skal være forbundet med dårlig samvittighed?

Jo – det kan det desværre. I hvert fald i starten. Netop fordi du har lært ikke at sætte grænser og ikke udtrykke behov. Lært igennem skam og igennem styring med dårlig samvittighed. Når du så forsøger at råde bod på dette – ja – så dukker den dårlige samvittighed op som en automatisk reaktion. Godt og grundigt indlært i barndommen og stadfæstet af samfundets dikterende pegefinger. Ikke sådan til at komme uden om, hvor meget du end gerne vil.

Således kan du let blive fanget i et ubehageligt spil. Hvis du ikke sætter grænser og tager vare på egne behov, så mærker du livsglæden svinde og er i fare for at blive ramt af depression eller stress. Måske endda at meningsløsheden vil gribe dig i sin klamme hånd.

Hvis du derimod begynder at sætte grænser og tage vare på egne behov, så dukker den dårlige samvittighed op og forsøger at skamme dig tilbage til den selvudslettende opførelse.

Begge situationer er ubehagelige. Men den ene svinder med tiden. Jo mere du tillader dig selv at sætte grænser, tage vare på egne behov – også selvom du har dårlig samvittighed – des mindre vil den dårlige samvittighed styre dit liv.

Ofte vil gamle overlevelsesstrategier netop være startet for at undgå en bestemt følelse, eller en bestemt konsekvens. Eksempelvis kan jeg forsøge at undgå at give udtryk for min angst og sårbarhed, fordi jeg har erfaret at jeg vil blive skammet ud, hvis jeg fortæller om disse sider af mig selv. Skammet ud – med den konsekvens at den dårlige samvittighed efterfølgende får massivt tag i mit indre. Når jeg så senere i livet prøver alligevel, så vil skammen naturligvis dukke op og med den – den dårlige samvittighed. Ikke som en sandhed, men som en automatisk følgevirkning af opvækstens påvirkninger. Denne hindring, dette ubehag ved at udtrykke følelser, må simpelt hen ikke blive den endegyldige sandhed. Du må gerne sætte grænser, også selvom du får dårlig samvittighed bagefter. Det kræver øvelse og mod.

Sagt på en anden måde – hvis du venter med at sætte grænser til den dårlige samvittighed ikke er til stede, så kan du vente evigt. Sæt grænser, tag vare på dine behov – men husk også at tage vare på den dårlige samvittighed, så den får lov at være der, men ikke lov til at styre dine handlinger.

Alt godt

Kresten Kay

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk