Se kontaktoplysninger og profil for Psykoterapeut Kresten Kay

I morges trygt placeret i min lille bil på Holbæk motorvejen med en varm kop kaffe i den ene hånd og den anden hånd på rattet, var jeg nær ved at spilde kaffen ud over mig selv og råbe op. Min harme blev et øjeblik vakt og jeg blev endnu engang frustreret over hvor unuanceret medierne og såkaldte eksperter kan være.

Årsagen til denne reaktion var et indslag i radioavisen om utroskab og julefrokoster. Snart står julefrokostsæsonen for døren og med den, en bunke fantasier om utroskab, uforpligtende sex og liderlige kopimaskiner. I denne forbindelse er der åbenbart lavet en undersøgelse om danskeres forhold til utroskab – en undersøgelse som bliver foretaget med jævne mellemrum.

Det viser sig at danskerne igennem årerne har fået et mere afslappet forhold til utroskab, således at grænserne flyttes og åbne parforhold vinder frem (igen). Eksempelvis mener hver femte dansker tilsyneladende at oralsex ikke er utroskab. Kvaliteten af denne undersøgelse har jeg ikke undersøgt og det er ikke dette der bragte harmen frem i mig. Ej heller var det utroskab i sig selv der fik kaffen til hoppe i koppen. Utroskab er et valg og et valg jeg ikke vil sætte mig som dommer over – med mindre det er min hustru eller mig selv der er involveret.

Harmen opstod i og med at et klogt hoved – en såkaldt ekspert - gladelig påstod at denne udvikling vidner om at danskerne føler sig mere frie og tager denne frihed på sig. At frihed altså er udtrykt i menneskers evne til at acceptere og være – utro.

En decideret mental kortslutning. Og en al for simpel opfattelse af frihed. Ekspertviden der tyder på alt andet end ekspertise.

Frihed har mange aspekter og er altid knyttet til valg. Jeg er fri fordi jeg kan vælge. Ikke nødvendigvis vælge frit på alle hylder, men forholde mig til de omstændigheder verden viser mig. Selv i det dybeste fangehul er jeg fri til at forholde mig til min situation. Trods mangel på konkret frihed, er min frihed intakt i evnen til at forholde mig til fangehullet og mig i det. Spørgsmålet er blot hvorvidt jeg formår at tage denne frihed på mig – og med den, det ansvar for eget liv der følger med.

Valget om troskab er altså i ligeså høj grad et udtryk for frihed, som valget af utroskab. Det er i bevidsthed om valget at friheden ligger.

Jeg er ikke fri hvis jeg - styret af min lyst - kaster mig over receptionisten til julefrokosten, udforsker sexlivets grænser og vågner med moralske tømmermænd dagen efter. Ikke med mindre at denne lyst har en bagvedliggende vilje at læne sig op af. Jeg tager ikke ansvar for min frihed hvis ikke utroskaben er bevidst og viljestyret. Der er ingenting galt med lyst og lyst er bestemt en af de største glæder i livet. Dog skal denne lyst være kombineret med vilje og bevidsthed førend at friheden viser sig.

Ligeledes, men med omvendt fortegn, er mit valg om ikke at være utro en bevidst handling. Et fravalg af andre (sex)partnere, der i selve fravalget viser min frihed. Jeg er fri fordi jeg har valgt at være bundet i mit parforhold. Velvidende at denne binding er bevidst og fri. Ikke fordi samfundets diskurs påpeger at utroskab er dårligt (eller godt), ikke fordi mine forældre har lært mig at jeg skal holde mig til en kvinde, ikke fordi jeg ved hvor skadende utroskab kan være – men fordi jeg ved mine fulde fem vælger at være tro. Vælger min kone igen og igen. Hver dag.

At andre mennesker vælger utroskab er deres sag og det skal de ikke høre et ondt ord for. Men at en ”ekspert” påpeger at dette er frihed, implicerer jo at alle andre der ikke vælger utroskab eller ikke accepterer utroskab i deres parforhold, er mindre frie. Jeg er ikke mindre fri fordi jeg er min partner tro. Jeg er fri fordi jeg vælger og tager ansvaret for valget på mig. Også valget om troskab.

Alt godt

Kresten Kay, Psykoterapeut

Dette blogindlæg er udvalgt af Magasinet Psykologi som vælger et nyt indlæg fra Levlykkeligt hver uge til deres facebook fanpage og et om måneden til deres trykte magasin.

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk