Psykoterapeut Kresten Kay

I virkeligheden

Hvor tit støder du på et argument der starter med ”I virkeligheden…”?

Det være sig i diskussioner, i artikler, i politiske debatter, i blogs eller på hjemmesider der prøver at sælge den ene eller den anden ydelse. Argumenter der kunne lyde som følger:

”I virkeligheden er kartofler slet ikke sunde”

”I virkeligheden er det kun dig, der bestemmer over dit liv”

”I virkeligheden er det penge, der driver verden”

”I virkelighed er egoet en illusion”

”I virkeligheden er der intet andet end kærligheden”

Eller lignende mere eller mindre fangende og overbevisende argumentationer.

I virkeligheden er dette en voldsom prætentiøs måde at udtrykke meninger på. Ja – man kan måske endda sige at det i virkeligheden nærmer sig grandiøs adfærd.

Hvorfor nu det? Kan man spørge. Hvorfor denne higen efter at påpege ordbrug og ikke indse det egentlige budskab?

Fordi et sådan udsagn som udgangspunkt må antage at afsenderen anser sig selv som ejer af menneskehedens virkelighed og ikke blot ET menneskes virkelighed. Som den der kender og udtrykker virkeligheden og ikke en virkelighed blandt mange. Som ejer af sandheden.

Jeg kender sandheden om virkeligheden og skal nok sørge for at du får det at vide, synes sådan et ordbrug at udtrykke. En magtposition der så at sige søger at knægte modtagerens individuelle ret til deres virkelighed. Trods dette ganske givet ikke er hensigten.

Og ja – der er virkelig og så virkelighed. Hvis jeg siger ”2 plus 2 er i virkeligheden 4” så er jeg nok ikke helt galt på den. Ej heller hvis jeg siger ”Det er i virkeligheden H.C. Andersen der har skrevet Fyrtøjet og ikke brdr. Grimm”. Her er der naturligvis tale om konsensus i en fælles opfattelse af virkelighed. Som måske - måske - kan ændres over tid.

Problemet opstår først i lidt mere komplicerede temaer. Når det helt banale forlades og talen falder på de blot lidt dybere aspekter af livet. Når emner som personlig udvikling, sundhed, universets mening og lignende kommer på bordet.

Er det ikke blot en generalisering? Er det ikke blot en måde at afstive ens egen virkelighed på? ”I min virkelighed” bliver til det generelle ”I virkeligheden” – så det er en sandhed for alle mennesker til alle tider. Hvilken overlegen måde at møde andre menneskers virkelighed på. Men en måde der måske giver mig mere tro på min egen virkelige indsigt i verdens tilstand – og modtagerens manglende indsigt.

I virkeligheden er virkeligheden et individuelt fænomen. Som vi kan tale om. Som vi kan diskutere. Som vi kan enes eller skændes om. Men som vi nok aldrig når en endelig afklaring af. Og Gud ske tak og lov for det. I virkeligheden har jeg brug for andres virkelighed. Brug for at andres virkelighed er anderledes end min.

I virkeligheden er ”I virkeligheden” en illusion – det er blot en fin måde at sige ”I min virkelighed…”

I virkeligheden skal virkelighedsforståelsen altid være klar til at opfatte sig selv som grundlæggende uvirkelig. Blot et forsøg på at fange en realitet som vi aldrig når. Ellers står vi i virkeligheden stille. For det er igennem forskellige virkeligheder og deres accept og nysgerrighed på hinanden, at udvikling sker.

Se DET er virkeligheden.

I hvert fald min virkelighed.

Alt godt

Kresten Kay, Psykoterapeut

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Virkeligheden er en illusion - men en sandhed for mig. Læs mere