Se kontaktoplysninger og profil for Psykoterapeut Kresten Kay

Vi skal alle passe på vores grænser. Det er en meget genkendelig melodi i al personlig udvikling. Et tema som de allerfleste der går i terapi kender og bruger som en retningslinje i videre udvikling.

Hvis du er uden grænser er livet unægtelig hårdt. Verden vælter ind over dig og det er svært at forstå hvor du slutter og verden begynder. Så arbejdet med grænser er væsentligt og er med til at give selvværd og selvindsigt i egne ressourcer og sårbarhed.

Men det modsatte er også tilfældet. Hvis dine personlige grænser begrænser dig og du er for ”god” til hele tiden at sætte grænser og gøre opmærksom på dig selv. I sådanne tilfælde afskærer du dig godt og grundigt for konstruktivt samarbejde med andre mennesker og dine grænser bliver statiske uden bevægelse.

Som i al anden udvikling handler det om vekselvirkning og refleksion. Dine grænser, hvad du vil være med til og hvad du synes er den rette måde at leve livet på, er konstant under udvikling. Grænserne er ikke statiske og bliver det forhåbentligt aldrig. Når du først har lært dine grænser at kende, så er det ved at være tid til at presse dem en smule. Se om livet kan tilbyde mere – eller om du måske i perioder har brug for at sætte endnu flere grænser.

Når verden giver dig muligheder og andre mennesker vil dig et eller andet, så er grænserne et redskab til at kunne rumme både udfordringerne og dig selv. Mange tror at grænser er tanker om hvad man vil og ikke vil. Det er de også. Men dine grænser mærkes først og fremmest i kroppen. Hvad sker der med dig når et fremmed menneske står for tæt på dig? Måske bliver du utilpas, lidt ondt i maven, urolig og har lyst til at flytte dig. Disse signaler er din krops måde at fortælle dig at dine grænser helt konkret bliver overtrådt.

Når situationerne er mere nuanceret, som en kommende arbejdsopgave eller en subtil manipulation fra din families side, er det de samme kropsfornemmelser der dukker op. En fornemmelse af ubehag, uro og rastløshed. Igen er det signaler til dig om at der foregår et eller andet omkring dig som sætter dine grænser på prøve.

Et menneske der er kontrolleret af sine grænser vil straks give udtryk for ubehaget, tage kampen op eller flytte sig fra situationen. Omvendt vil et menneske der ikke er bevidst om sine grænser, blot flyde med og lade ubehaget være ubehag. Begge løsninger fjerner dig fra samvær. Ved at trække dig, fjerner du dig konkret fra muligheden for samarbejde med andre mennesker. Ved at blive i ubehaget og ikke lytte efter – fjerner du dig fra dig selv.

Vekselvirkningen og dermed udvikling opstår når du på en og samme gang formår som udgangspunkt at blive i situationen. Give udtryk for ubehaget og søge i samarbejde at forandre situationen så ubehaget enten forsvinder eller lander på et tåleligt niveau. Naturligvis kan dette ikke altid lade sig gøre, og så må du vælge om du vil samarbejde med dig selv eller vælge dig selv fra. Begge valg har konsekvenser – som alle andre valg – så spørgsmålet er hvad du kan leve bedst med i fremtiden. Du har et valg og nogle gange kan et temporært ubehag være bedre end en konflikt under familiemiddagen (igen!). En konflikt der måske, måske ikke, skal tages op på et senere tidspunkt.

At påstå at dine grænser altid skal overholdes er det samme som at fjerne dig fra fællesskabet. Et fællesskab vil altid indebære en form for tvang. Forstået på den måde at der er regler, spilleregler, som fællesskabet fordrer og som må overholdes for at du kan være en del af det. Spilleregler du ikke kan ændre uden at spille med i en tid. Nogle gange er denne tvang i orden og på sin plads, da den er med til at udvikle dig. Vel at mærke en tvang du frivilligt underkaster dig. Andre gange er udviklingen at fjerne sig fra tvangen og søge fællesskab andetsteds. Ved at distancere dig en smule til dine grænser. Lytte efter dem og lege med deres fleksibilitet, opnår du at den statiske tilstand forsvinder og en læreproces sættes i gang.

Med andre ord, er det en ganske nødvendig udvikling at lære dine grænser at kende – blot for med ro i sindet at kunne reflektere over dem og bruge dem som et fleksibelt redskab i din udvikling.

Grænsen mellem dig og mig er delvist flydende. Og skal være det for at udviklingen fortsætter. Du lærer hele tiden nye aspekter om dig selv at kende og de er med til at forandre dine relationer og forhold til andre mennesker. Ved at tage ansvar for dine grænser, velvidende at de er fleksible og uden forventning om at andre altid accepterer dem, opnår du en frihed til at vælge mellem fællesskab og selvstændighed. Og i nogle situationer vil selvstændighed og fællesskab gå hånd i hånd et stykke tid.

Alt godt

Kresten Kay, psykoterapeut.

Dette blogindlæg er udvalgt af Magasinet Psykologi som vælger et nyt indlæg fra Levlykkeligt hver uge til deres facebook fanpage og et om måneden til deres trykte magasin.

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk