Psykoterapeut Kresten Kay

Er jeg god nok?

Hvis du bevæger dig i den farverige verden for personlig udvikling, så er dette spørgsmål nok dukket op flere gange. Ja – måske har spørgsmålet endda været årsagen til at du kastede dig ud i personlig udvikling. Men er spørgsmålet overhovedet relevant?

Det er mange metoder og midler til at begynde at svare positivt på spørgsmålet. Til langsomt at kunne sige ”Ja – jeg er god nok!”

Jeg vil nu alligevel vove den påstand at spørgsmålet er uvæsentligt og i nogle tilfælde endda decideret farligt for den fortsatte udvikling.

Farligt, fordi spørgsmålet indebærer en mulighed for at jeg ikke er god nok. Fordi selve måden at spørge på, medvirker til at opdele oplevelser og ’jeg’ i kategorier af god eller ikke god.

I mine øjne handler selvværd ikke om jeg er god nok eller ej. Spørgsmålet er simpelthen ikke relevant. Som at spørge en mælkebøtte ”Hvad synes du om dig selv?”. Svaret findes ikke og spørgsmålet er ikke forstået. Alligevel presser vi på og vedbliver at spørge om vurdering, om bedømmelse af os selv. For at blive i den noget fortærskede kliche om mælkebøtten – så har den måske mere brug for vand, sol og næring - end vurdering og kategorisering.

Der er mange aspekter af verden hvor rigtig og forkert har sin betydning. Hvis jeg skal bage en kage, så er det forkert at stille den i fryseren i stedet for i ovnen. Hvis jeg skal få min bil til at køre, så virker det ikke at træde på bremsen. Her er god/ikke god en relevant måde at fungere i virkeligheden på. En måde at forholde sig til materielle aspekter og hverdagens udfordringer. Den del af virkeligheden der omhandler ”at gøre”. Men menneskets udgangspunkt er snarere ”at være”, en kategori som dårligt forstås i god/ikke god. At være er blot. En væren vi så at sige er kastet ind i ved fødslen, men som langsomt forplumres af livets gøren og laden.

Med Søren Kierkegaards opdeling af mennesket i det timelige og det evige, kan spørgsmålet ”Er jeg god nok?” forstås som et halvhjertet forsøg på at undersøge det evige igennem det timeliges begreber. Det giver ikke mening og underkender selve det at eksistere.

Ved at søge at tvinge det evige ind i det timeliges begrebsverden, ved at søge at definere det ubeskrivelige i menneskets væren, opdele væren i mulighed for at være god nok eller ikke god nok, mener jeg at vi udpiner selve livets ubeskrivelige spontanitet og udvikling. Presser mælkebøtten til at vurdere sig selv, i stedet for blot at se den vokse, blomstre og være.

Så svaret på spørgsmålet ”Er jeg god nok?” kunne passende være ”Lad mig være!”

Alt godt

Kresten Kay, Psykoterapeut.

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Selvværd og Kierkegaard. Psykoterapeut Kresten Kay på Levlykkeligt.dk