Psykoterapeut Kresten Kay

Behold din maske

Maske, facade, forsvarsmekanisme, skygge eller skuespil. Ukært barn har også mange navne.

En stor del af den personlige udviklings naivistiske tilgang til livet, omhandler at udrydde brugen af masker og facader. De masker vi gøre brug af for at gemme os, for at undgå at vise verden hvem vi er, hvad vi mener og hvordan vi har det.

At leve lykkeligt og autentisk er i mange tilgange til udvikling ensbetydende med at smide sine masker, lade facaderne falde og stå frem i verden. Åben, sårbar og stærkt - med alt det du indeholder og udstråler - uden praktisk visdom i forhold til verdens beskaffenhed.

Helt så simpelt tror jeg nu ikke det er. Dine facader og masker kan være et kært barn - spørgsmålet omhandler blot opmærksomhed på og bevidsthed om maskerne.

Alle disse forsvarsmekanismer, masker og facader, er opstået af en god grund. De har været med til at beskytte dig i livet, med til at sørge for at du kunne overleve din opvækst eller håndtere kriser. De er opstået fordi du havde behov for dem. Fordi du enten ikke blev mødt i din åbenhed overfor verden eller fordi situationen ikke kunne rumme at du var ærlig. Som datteren der skubber sine egne følelser i baggrunden for at tage vare på sin alkoholiske moder. Som drengen der bliver mobbet i skolen og må gemme sin frygt væk for ikke at blive mobbet endnu mere. Som kæresten der endnu engang er blevet svigtet af sin kærestes utroskab.

Senere i livet kan de selv samme masker skabe problemer og skabe afstand. Skabe ubalance i både dig selv og i dine relationer. Stå i vejen for at du kan leve det liv du drømmer om. Være bumpet på vejen. Og her sniger den naive forestilling om et autentisk liv uden masker sig ind. Ganske forståeligt, men måske ikke så ønskeligt i håbet om en fri og livfuld eksistens.

Fordi maskerne stadig med mellemrum har deres berettigelse - kommer og forsvinder i en vekselvirkning med livets udfordringer. Fordi livet stadig kan kaste situationer i hovedet på dig, hvor masken kan beskytte dig. Fordi du ikke ved hvad du møder på din vej igennem livet og ikke kan regne med at livet altid vil behandle dig pænt. Slet ikke i et samfund styret af egoistiske behov og ussel mammon.

I mine øjne er det væsentlige ikke at smide masken for evigt, men at smide maskens automatik. At maskerne ikke dukker op af sig selv, men at du genopdager din magt over maskernes spil. At du bevidst kan vælge at tage masken af - og på.

Således at du stadig kan smile og betale kassedamen i Netto, selvom dit indre er et kaos af angst og svigt. Således at du stadig kan tage til familiemiddage (hvis det er dette du vil) og spille rollen som familiemedlem, trods at du ved at dit indre aldrig vil blive accepteret i netop dette forum. Således at du kan nikke og smile til din socialrådgiver på jobcenteret, trods at systemet er menneskefjendtligt - fordi konsekvensen af at gøre det modsatte ville være alt for uoverskuelig. Hvis du skulle tage alle verdens dårligdomme ind, krig, død, voldtægt, hunger og sygdom og give udtryk for dette - så ville livet ganske sikkert være ubærligt. Så skyklapperne er vigtige for at overleve

Velvidende at du spiller et spil for at beskytte dig selv - og at du heldigvis har andre steder og mennesker omkring dig hvor masken ikke er nødvendig. Selve valget af maskens tilstedeværelse er altafgørende, friheden til at påtage dig en rolle eller ej. Frihed og opmærksomhed på valg er vejen til et autentisk liv ikke ufri maskeløst afsavn af beskyttelse, baseret på en naiv opfattelse af det autentiske menneske. En opfattelse der bringer dårlig samvittighed med sig hver gang livet kommer i vejen og du endnu engang har brugt en maske.

Ærlighed skal først og fremmest vende ind ad. Så du er ærlig overfor dig selv. Om dine ønsker, behov og drømme. Om dine følelser, værdier og frygt. Om din tvivl, fryd og rædsel. I beroligende viden om at også alle disse er underlagt forandring og ærlighed kun kan omhandle et enkelt nu - aldrig en fremtid som ingen ved hvad indeholder.

Ærlighed overfor dig selv er også ærlighed om at du til tider har behov for maskernes beskyttelse. At du kan skabe nye masker der måske er mere hensigtsmæssige i dit nuværende liv, istedet for at lade dig styre af en tåbelig opfattelse af at masker er af det onde. Det er kun de robotagtige masker der er destruktive - og den robotagtige opfattelse af at et liv uden masker er autentisk.

Det er automatikken der skal afskaffes, ikke maskerne i sig selv. Langsomt vil du kunne møde verden mere og mere åbent, langsomt vil du kunne møde andre mennesker mere og mere frit, langsomt vil du være mere og mere fri af dit indre tyranni. Også det tyranni der fortæller dig at du ikke må beskytte dig selv.

Tag masken af - undersøg den, lær den at kende, lav nogle ændringer hist og her - men behold den til senere brug.

Det er alligevel en slet skjult maske at forestille sig selv som maskeløs.

Alt godt

Kresten Kay, psykoterapeut

Dette blogindlæg er udvalgt af Magasinet Psykologi som vælger et nyt indlæg fra Levlykkeligt hver uge til deres facebook fanpage og et om måneden til deres trykte magasin.

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Bravo.... ;)

Tak - tror jeg nok. 

Kresten  

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Kære Kresten,

Vigtig og velskreven som så ofte før.

Life is a masquerade; trækker konnotationer til Karen Blixen: "Ikke på dit ansigt, men på din maske skal jeg kende dig." Frit udlagt: hos Blixen er "Hvem er jeg"-spørgsmålet (det moderne) menneskets dybeste nødråb; man skal acceptere og leve de roller man har - identitet er med andre ord i flertal som skabes af de sammenhænge vi indgår i, og igennem de fortællinger vi fortæller om os selv - som du understreger.

Kærligst
Frk. Fortuna 

__________________________

Frk. Fortuna

Kære Frk. Fortuna, 

Tak for dine ord.

Jeg er overordenet enig i identiteter i flertal - omend bevidstheden om de forskellige identiteter måske er i ental?

Jeg kommer til at tænke på Paul Ricoeurs opdeling af identitet i ipse og idem (fra Oneself as Another). Eller i "Hvem" selvet er og "Hvad" selvet er. Om den enkelte tenderer til at identificere sig med hvem eller hvad, giver udslag i det levede liv og i den indre forståelse af sig selv. Måske også et udslag i oplevelsen af bevidsthed.  

Interessant da vores identiteter både er eksterne og interne størrelser. Og der ganske givet er en stor forskel i disse.

Måske nødråbet til omverdenen og en selv kunne være "HVAD ER DETTE JEG?" 

Alt godt

Kresten  

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Kære Kresten,

Tak for et velskrevet indlæg. Som sædvanlig udviser du stor sikkerhed i brugen af sproget til at formidle dit budskab.

Jeg tilader mig at deltage, og stiller nogle spørgsmål - som ikke kun er til dig, men til enhver der læser dette. 

Jeg stiller ikke spørgsmålene fordi jeg forventer et svar. Et svar til mig er irrelevant. Jeg stiller spørgsmålene, som en invitation til undersøgelse.

Indledningsvis, hvem er det der ønsker at smide masken? Kunne det være masken i ny forklædning?

Det er aldrig masken der er "problemet". "problemerne" opstår først i det øjeblik, at masken overbeviser sig selv om, at den ikke er en maske. Når dette sker, så er der typisk ingen grænser for hvad masken vil gøre for at fastholde denne forestilling om en illusorisk position som centrum.

Spørgsmålet over alle spørgsmål - spørgsmålet som masken desperat ikke ønsker at blive konfronteret med, er:

Hvad er "det" der bærer masken?

Hvorfor ønsker masken ikke dette spørgsmål? Simpelt, fordi masken ikke kan svare på dette spørgsmål!

- men at der er tale om en maske, kræver ikke megen indsigt at erkende, konsekvenserne af denne indsigt er dog katastrofale for masken, idet det samtidigt står klart, at der så naturligvis må være "en eller noget der bærer" denne maske....

Masken er for mange mennesker tremmerne i et mentalt fængsel. Det eneste der kan bryde disse tremmer er svaret på spørgsmålet:

Hvem (eller hvad) bærer masken?

Må jeg foreslå, at ethvert forsøg på at formulere et endegyldigt svar i ord, vil komme fra masken, og således ikke fra "den der bærer masken".

God fornøjelse :-)

Kh.
HCA

Leve lykkeligt og autentisk er ikke at droppe masken. Psykoterapeut Kresten Kay på Levlykkeligt