Se kontaktoplysninger og profil for Psykoterapeut Kresten Kay

At al ejendom er tyveri, er et citat fra Proudhons værk ”Hvad er ejendom?” fra 1840. Et udsagn der dengang, som nu, vækker stærke følelser i alle retninger.

Ejendomsretten er så indgroet i os alle sammen, især i den vestlige del af verden, at den nærmest opfattes som en naturlighed. Næsten som om at retten til at eje er en menneskeret, noget der definerer selve det at være menneske.

Jeg tror nu alligevel at Proudhon var inde på noget af det rigtige. Også taget hele den personlige udviklings malstrøm og pudseløjerligheder i betragtning. Ejendomsret kan vel argumenteres for at være en menneskelig opfindelse og ikke en naturlighed. Javist – der er territoriale kampe i dyreriget, men her er det jo blot den stærkestes ret der kommer til udtryk og ”ejendommen” tilfalder den med de største tænder eller kløer. Ikke ønskeligt i den menneskelige sfære.

Hvis retten til at eje er en opfindelse, er den vel også underlagt udvikling og ændringer. Som alt andet, kan selve ideen om at være berettiget til at eje komme under pres når vi udvikler os. Når vi nærmer os forståelse af hinanden. Hvem ejer for eksempel sandheden om mennesket? Hvem ejer den rigtige vej at gå i livet? Biblen, New age, tarotkortene eller måske den gule gummiand der står og rapper på mit badeværelse. Dens ansvarlige og vedholdende rap er langt hen af vejen langt mere fornuftigt end megen anden kvidren i virkelighedens stormombruste kop vand. Måske mest fordi at jeg udmærket ved at andens rap kommer fra mit indre – formet og inspireret af omverdenen. Men det er mine rap og de lyder forskellig fra dag til dag.  

At kræve retten til sandheden vil jeg mene er tyveri. Tyveri fordi det fratager mig muligheden for at få mine synsvinkler og min virkelighed hørt, om ikke anerkendt. Det er tyveri når bevidsthedens døre på denne måde lukkes og jeg fratages muligheden for at undersøge virkeligheden med mine medmennesker. Tyveri når mennesket fratages sin undren. Når sandheden serveres og end ikke må krydres med egne overvejelser.

Når Proudhon skrev at al ejendom er tyveri henviste han naturligvis til materielle værdier og til fordeling af goder. Jeg tillader mig at mene at det samme gør sig gældende i den indre verden. I udviklingens tegn.

Hvis du møder en underviser der påkalder sig retten til sandheden – så ved du at han er en tyv.

At give slip på sandheden er uden tvivl angstfyldt og voldsomt. Men du vil ikke længere bevæge dig igennem livet som en tyv om natten.

Alt godt

Kresten Kay, psykoterapeut.   

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk