Psykoterapeut Kbh og Tisvildeleje

Find det fede liv - på Indersiden

Madpakken bugner af økologiske rødbedespirer og deleordning med eks'en kører som Hans i Grethe. De pastelfarvede Hay stole er kørt i stilling, bilen har fået nye fælge og pelargonierne blomstrer i kolonihaven. Alt er fryd og gammen. Passer perfekt i rammen.

 

Men selvom Oscar cykler frejdigt afsted med et bredt smil mellem sine kernesunde æblekinder, så rammes jeg af tomhed hver dag kl. 8. Og kl. 9. Og kl. 10.

Jeg glemmer at mærke det, når jeg ryger en smøg med kollegaen. På Facebook tager jeg guldmedalje i overspringshandlinger, og en løbetur i parken brænder ensomheden af i en halv time. Netflix og kold rosè fylder tomrummet efter kl 20 - ellers supplerer jeg med Spangsbergs flødeboller.

 

Jeg kan ikke finde retning

 

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre og det skræmmer mig. Det er da mig der er noget galt med, ikke? Hvorfor kan jeg ikke bare være glad? Jeg har jo det hele!

 

Men meningsløsheden sniger sig ind på mig som en tyv om natten. Den stjæler min livsglæde og drysser afmagt, tomhed og ensomhed ud over mig. Jeg føler mig forkert. Skyldig i at være et utaknemmeligt skarn. Jeg skammer mig over mig selv. Jeg burde tage mig sammen!

 

Kender du det?

 
Tænk hvis det er en illusion, at livsglæde er støbt i alufælge? Tænk hvis Hay stolens rosa hørbetræk er en sugar-coating? Tænk hvis rødbedespirer blot indeholder c vitaminer - og ikke så meget som èt eneste gram mening!

 

Hvor er meningen så?

 

Den er der hele tiden i vores dybeste væren. Der hvor vi ikke længere længes - fordi vi er hjemme, vi er hele! Vi forglemmer bare os selv på livets overlevelsestur, og en dag rammes vi måske af livskrise og søgen efter vores oprindelige ansigt. Vi må tilbage en stund, og samle brudstykker af selvværdet op igen, så vi kan begynde at leve indefra og ud. Ikke omvendt. Vi kan bruge krisen som en nøgle til indre frihed, mening og livsglæde.

 

Slip din søgen efter retning en stund, og læn dig ind i "ved ikke" rummet. Vi er så vant til at "ved ikke" er noget vi skal væk fra, finde løsninger på og undgå at være i, for enhver pris. Men "ved ikke" er et frugtbart rum som ikke bør springes over, selvom det måske føles både frustrerende og skræmmende. Bliv der lidt. Træk vejret. Mærk din krop. Mærk dit hjerte.

 

Få øje på din ambitiøse side. Få øje på den side af dig der synes du er et forkælet skarn der skal tage dig sammen. Få øje på din skyld og din skam. Din følelse af utilstrækkelighed. Få øje på den der fordømmer det, inden i. Tillad det hele at få lidt plads i "ved ikke" rummet. Se også uskylden i det "ikke at vide." Hvor skulle du vide det fra? Dette "nu" er første gang du står lige der!

Mærk hvad dit dybeste behov er, neden under det hele. Hvad er det du længes efter? Læn dig ind i selve den bevidsthed der er bevidst om at du længes. Læn dig ind i selve den der betragter, der nu har gjort hele teamet af aktører i "ved ikke" rummet til objekter. Hvis du kan se en side af dig - hvem er det så der ser?

 

Vær nysgerrig på dig selv hver dag

 

Opdag hvilke sider du identificerer dig med, fra øjeblik til øjeblik. Læg mærke til den rolle og overbevisning du kravler ind i. Og vid, at det er ikke den du er. Det er blot noget du gør. Læn dig ind i selve dit inderste nærvær. Dèr findes meningen, samhørigheden og glæden. Bare fordi selve det at trække vejret er fuldstændigt vidunderligt, sansende og livfuldt. Og det er dit. Uanset hvilke blomster der er i kolonihaven, og om det regner eller solen skinner.

 

Når du gør dig lille, kravler ind i en snæver rolle, så forlader du alt det smukke du i virkeligheden (også) er. Og der opstår følelsen af adskilthed og længsel. Det er en illusion - for selvom vi tænder hvert vores lys, så er det den samme ild der brænder. Adskiltheden er der hvor du forlader dig selv.


Det kan føles så kompliceret og samtidig er det så enkelt

 
Mening, glæde, frihed - det hele er der, hele tiden. Vi mister bare kontakten til det, når vi glemmer vores sande jeg. I terapi kan man arbejde med at samle brudstykkerne af sit tabte jeg ind igen.
At rydde op.
I meditation kan man træne selve det
at vågne op - altså at blive mere bevidst, klar og centreret i sin inderste væren. Tilsammen vil det give to gode ben at gå på, fra et åbent hjerte.

Hvem er du?

 

Kærlig hilsen

Gitte Olesen
Psykoterapeut

Valby og Tisvilde

 

__________________________

Gitte Olesen, Psykoterapeut Kbh og Tisvilde
Se mere på: http://gitteolesen.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Find det fede liv - på Indersiden. Læs mere