Psykoterapeut København Katrine Boeck

Skammens Masker

Er skam noget, som kun børn oplever, når de f.eks bliver beordret til det med et ”du skulle skamme dig”?

NEJ.

Voksne oplever også skam.

Måske du kender til det at skjule noget, som ville være frygteligt at vise. Og hvis det så alligevel kommer frem, føler du dig udstillet, blottet og total nøgen og sårbar, og på en måde går du lidt i stykker. Så kan det være, at det er skam du føler.

Har du prøvet, at du et sted holdt en af dine inderste hemmeligheder tilbage for andre, af angst for at blive set som du er? Har du prøvet at føle, at for meget ”offentlighed” ville udstille dig som forkert, ikke elskelig, ikke acceptabel, anderledes, mærkelig, vanskelig, svag eller hjælpeløs – noget hvor du bare ikke er god nok for andre – og for dig selv?

Måske det er en følelse, som du kender rigtig godt. Måske den er svær at acceptere. Det kan også være, at du endnu ikke har været helt så bevidst om, at du måske føler skam. Skam kan være flovt, grænseoverskridende, pinligt eller mega ømtåleligt at erkende. Vi skal jo være selvsikre og have attitude. Skam har ikke mange udtryk i den selviscenesættende kultur, der er rullet ind over os de seneste 10 år. En kultur, som nu fylder i både det offentlige og private rum, og som man kan forholde sig til på mange måder. Men kulturen er en del af os og omkring os i det nære.  

Selviscenesættelse og facade er jo ikke just nye begreber, lige som at skam heller ikke er et nyt fænomen. At skamme sig har til alle tider kunne bruges til at irettesætte en person eller grupper af personer. Skam er måden man marginaliserer ikke accepterede værdier, og måden man moraliserer, så alle ved hvem og hvad, der ikke er acceptabelt. Måden en person eller en gruppe irettesættes er gennem udstillelse. Grundlæggende søger mennesker at undgå udstillelse, da vi her mister beskyttelse og værdighed. Derfor er udstillelsen et bæredygtigt våben for et samfund og en stat.

Jeg har selv oplevet skam i mit liv – ikke bare én gang, men i mange år. Jeg har oplevet skammen privat, men også i min karriere. Og som praktiserende psykoterapeut og parterapeut har jeg mødt skammens masker igen og igen, når den optræder som social angst, mistrivsel på jobbet, lavt selvværd, selvhad, kraftig bekymrethed, stress, udmattethed, PTSD, enspænderadfærd, ensomhed, medicinering med antidepressiva, eksistentiel krise, panikangst, kaos, diffuse fysiske symptomer eller smerter der ikke kan behandles (og/eller diagnosticeres), kroniske fysiske tilstande, meningsløshed, usikkerhed, uro, søvnløshed, tomhed, sårbarhed overfor kritik, kortluntethed, spændinger i kroppen, sorg, tristhed, følelse af forladthed, samt tabsfølelse eller følelsen af svigt. For nu bare at nævne nogle af skammens følgevirkninger.

Når skam har så store følgevirkninger har det at gøre med, at skam i sin essens er et tab af anerkendelse og tillid.

I første omgang handler det om, at forældre udviser tillid til barnets egne alderssvarende ressourcer. Er der en mangel på tillid til barnets evner (som f.eks. hos curlingforældre), kan det igangsætte en skam over ikke at være en tillid værdig.

Udover skam igangsætter det også en mangel på tillid til os selv, samt livet. Mistillid er jo også en mangel på anerkendelse af noget ressourcefyldt – noget vi evner. Hvis vi ikke anerkendes for vores ressourcer og evner, enten som børn eller voksne, medfører det skam, fordi vi bliver marginaliserede.

Før blev det nævnt, at samfundet som helhed kan skamme os og dermed marginalisere os. Men samme mekanisme kan foregå i virksomhedskulturer, familier, parforhold, samt andre relationer, der bygger på kontrol og mistillid. Derfor har man i mange virksomheder arbejdet med anerkendelsesprogrammer. For anerkendelse er vital. Men uden en grundlæggende tillid, er den en tom skal.

Det er på baggrund af mistilliden (og den angst som mistillid jo indeholder), at de førnævnte tilstande udvikler sig som lag oven på skammen. Skam er også en slags angst. Og angstens væsen er, at den skaber ubehagelige psykiske og fysiske tilstande, ofte på meget diffuse måder, hvor egentlige diagnoser er svære at stille, eller hvor det giver stress, depression etc, som igen er nogle reaktionstilstande på noget dybere.

Skam er en meget smertelig følelse, som du måske kunne fornemme i beskivelsen i starten. Eller som du måske selv har oplevet på din krop og sjæl. Det der kan være paradoksalt er, at skamfølelsen i sin rene udgave kan føles mere ubærlig end ovennævnte tilstande. Det betyder altså at vi ubevidst kan have brug for at finde andre veje til at bære skammen, pga. dens smertelige karaktér. Den så at sige blødes lidt op, eller rettere sagt, mærkes ikke. Og så bliver den først avanceret for os. 

For når vi forskyder skammen til tilstande, hvor skammen har et ubevidst liv, får vi desværre ”erhvervet” os mere skam. For disse tilstande skaber ny skam, fordi vi selv og samfundet dømmer sådanne tilstande. Og så er vi ude i at ”skabe” flere lag af skammen.

Så det er virkeligt paradoksalt, og et dilemma for mange, at disse tilstande trods alt kan være mindre skamfulde end det, vi oprindeligt er blevet skammet på eller ikke mødt i.

Jeg har selv været i flere af de førnævnte tilstande, og har måttet arbejde mig igennem fysiske og psykiske diffuse forsvar for at komme ind til følelsen af skam. I dag accepterer jeg skammen, og bruger den som en mulighed til at give mig selv omsorg og anerkendelse. Det kan jeg gøre, fordi jeg har udviklet robusthed og styrke både fysisk og psykisk ved netop at få en god kontakt til den.

Men toppen af kransekagen er nok, at jeg er stoppet med at gøre mig selv forkert! Jeg føler mig mest god nok og rigtig nok, selv om jeg nu kender mere til skammen, end jeg nogensinde har gjort før. Men det har også kostet, da jeg havde brug for hjælp til det. Jeg valgte den rette for mig, hvor jeg kunne etablere mest muligt tillid.

Som psykoterapeut oplever jeg, at jeg ikke er den eneste med skam. Mange løber fra en skam, som kan være ubevidst. Og mange er meget bange for at mærke skam. Og derfor skjules den på alle mulige måder. Men det handler om at stoppe med at skjule skammen.

Har du skam, eller en formodning om, at du måske er påvirket af en skam, så er det muligt at arbejde med den i et psykoterapeutisk forløb, hvor tillid og omsorg er omdrejningspunktet. Som en del af udvekslingen med sin terapeut kan man opleve at modtage tillid og at have/give tillid. Og netop de to væsentlige erfaringer starter en heling af en evt. skam og dens lag af tilstande. For i den dobbeltrettede tillid bliver det muligt at være fuldkommen ærlig og autentisk, og dermed er der åbnet til at kunne løfte en flig af den skam, som måske ligger under det hele og forstyrrer.  

Men det forudsætter altså en super tryg relation, hvor du accepteres fuldt ud, uanset hvilke ting du måtte føle, og uanset hvilken måde du fremstår og agerer. Det handler ikke om at fixe eller at reparere dig, for der er ikke noget i stykker hos dig. Skam er en følelse, mistillid er en følelse, lavt selvværd og ikke at være god nok; er også følelser. Og selv om følelserne synes virkelige, har de ikke noget at gøre med din kerne. Nedenunder følelserne er du jo ”blot” det mest perfekte menneske. Et menneske med følelser, som i virkeligheden ikke definerer, hvem du er, men i stedet siger noget om hvordan du står i livet, samt hvilke behov du har. Følelser er en rigtig fin guide, men de er ikke lig med dit helt unikke væsen.

Til slut vil jeg afrunde med et spørgsmål til dig:

Har du i dit liv nogen, der ser hvad der er virkelig svært og skamfuldt for dig?

Hvis nej, så alliér dig med en, der kan hjælpe dig med at vise de ting, som du ikke er stolt af, så det kan komme frem i lyset, og så du kan opleve at få anerkendelse for selv skamfulde sider. Du skal selvfølgelig anerkendes, så du får noget næring, der får blodet til at bruse igennem din krop. Vi kan ikke leve uden. Skam er en smertelig følelse at åbne op for, men som med fitnesstræning, så er første gang værst. Det er ”sliddet” værd og vil give dig en stolthed, der tager sit udgangspunkt i, hvem du virkelig er, som er det tætteste man kan komme på et godt selvværd!

 

Kærlig hilsen

Katrine Boeck

Psykoterapeut MPF, parterapeut og coach

coachcare.dk

http://levlykkeligt.dk/profil/katrine_boeck

__________________________

Katrine Boeck, Psykoterapeut og parterapeut i København/Lyngby.
Læs mere på: http://coachcare.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Skam - forstå skammens masker. Læs mere