Psykoterapeut København Katrine Boeck

Vi dør af det, vi er bedst til

Jeg elsker mit job. Og jeg er god til det. En masse ros tilfalder mig, og jeg får fornyet energi og lyst til at give den en skalle mere. Min selvtillid vokser. Jeg har det godt. Men … hvorfor føler jeg mig træt og slidt op? Hvorfor spiser jeg en masse og drikker kaffe hele tiden? Og hvorfor kan jeg ikke komme ned i gear – og ikke slappe af, når jeg skal? Hvorfor går mine tanker kun på det næste kick, jeg kan skabe i forhold til at gøre noget, som kan ses? 

Svaret er: fordi du er blevet for orienteret udad på den ydre verden, og på det kick det giver at være god til noget. Men det vi er bedst til, er det der dræber os. Det sagde min chef bare sådan spontant, da jeg fortalte, at jeg havde taget en beslutning om at arbejde mindre. Hun forstod præcis, hvad jeg snakkede om. Hun mærkede det også.

Nu er jeg der, hvor jeg igen kan mærke. Før var jeg blevet lidt for tykhudet. Mærkede ingenting, kun suset i mine årer. Ellers var der stille og mørkt. Hvis jeg altså satte mig for at slappe af – for at lytte lidt indad. Så trillede tårerne, og stolen smuldrede under mig. Bang. Så kom trætheden, tomheden og tristheden. De tre T´er.

Den dag, hvor jeg tog det alvorligt, og bad om mindre arbejde, væltede der en lettelse ind over mig. Sejt. Godt gået. Du er modig. Men så kom konsekvenserne, jeg havde frygtet. De tre T´er væltede ind over mig, hvilket gjorde mig panisk. Men da jeg er en beslutsom og stædig dame – på den gode måde – blev jeg i det. Det var nu jeg måtte tage konsekvensen af at køre alt for hurtigt i mit liv, og af ikke at mærke og lytte. Nu mærkede jeg for fulde drøn. Og det var ikke rare ting, for min krop fortalte om hele det rum, som jeg havde negligeret – og smerten herved i min sjæl og ånd. Bang – et gok af store dimensioner og ét man kunne høre, blev uddelt af mig, når jeg trykkede på stopknappen på den stemme, der kaldte længselsfuldt på mig.

Bang, gå væk. Jeg er lige i gang med noget. Noget der tæller, og som giver mig et sus og et rush i mine blodårer, energi til at gå mere ud. Bang, jeg gider ikke høre på, at du kalder og siger, du er træt og ikke mere mærker andet end det sus. Ikke mærker og sanser de dejlige kropsfornemmelser, glæde, lyset, håbet, tilstrækkelighed, kærlighed og omsorg – til mig selv, til andre – altså sådan en ægte omsorg og ikke den tvangsprægede, der ikke udspringer af hjertet.

Jo så vi brænder ud, brænder vores lys i begge ender, stopper med at lyse, bliver deprimerede og trætte. Kroppen begynder at tale, måske blidt, måske med blodprop og andre skelsættende tilstande. Og ja. I sidste ende dør vi af det, vi er bedst til. Hvis altså vi ikke stopper op og lærer at styre os selv ved at tage os selv ganske og essentielt alvorligt. Altså hamrende alvorligt. Som i værdighed og selvagtelse, som i selv-ære.

Hvis vi brænder ud, kan vi ikke mere være noget for os selv – og andre. Spild af ressourcer er det, og spild af liv, lys og lethed. De tre L´er. Husk dem. For mig er de i den grad meningen med livet, på et højere sjælsplan end så meget andet konkret, som vi sætter som mål.

Livet skal ikke være hårdt og vanskeligt som en kronisk tilstand. For hvad gør vi så, når vi har brug for ekstra kræfter, når nogen eller vi selv er i krise, vores børn har det svært, når vores nabo behøver vores nærvær, vennerne skriger efter vores tilstedeværelse og varme? Når vi mister nogen og er i sorg, når jobbet ryger og vi får brug for at mobilisere tillid og håb, og når meningen med livet smuldrer for os? Hvad gør vi så, når alt vores overskud er skudt til hjørne, og der kun er minus på kontoen som en permanent coping i livet? Så har vi kun de tre T´er at række ud efter, og de er ikke sjove – skulle jeg hilse og sige. Så skraber vi bunden. Så er det alvor. Så møder vi tyngden af dårlig trivsel. Det er ikke godt, og slet ikke smart og klogt. Hvad var de tre T´er nu? Jo de var træthed, tomhed, tristhed. Og vi kunne sætte et fjerde T på: tæsk. For sådan føles det, når konsekvenserne begynder at rulle og skruer op for intensiteten. 

Vil du ikke hellere kunne vælge liv, lys og lethed - og vi kunne sætte et fjerde L på - LYST? Hvis du kunne?

Og det kan du!

 

Katrine Boeck

Psykoterapeut MPF, coach, parterapeut og forfatter

Tlf. 23206983

Mail: katbo@coachcare.dk

 

 

Mere info og inspiration: 

https://levlykkeligt.dk/tiltr%C3%A6kning_af_dine_m%C3%A5l_workshop_eller_gruppe_i_kbh

 

https://levlykkeligt.dk/hvad_kan_en_status_g%C3%B8re_dig_gratis_webinar

__________________________

Katrine Boeck, Psykoterapeut og parterapeut i København/Lyngby.
Læs mere på: http://coachcare.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Vi dør af det, vi er bedst til