Psykoterapeut København Katrine Boeck

Uden glæden er livet ikke i os

Forleden talte jeg med en god ven, som har det svært for tiden. Ikke på overfladen. Men indeni. Undervejs fælder han nogle tårer, helt stille - som om de røde øjne viser mig den farve hans hjerte smelter med. Rødt, varmt og bankende. Endelig. Det er ikke første gang det sker mellem os. Det er et meget smukt øjeblik – og hele selskabet omkring os stopper op. Alle trækker vejret lidt dybere. For der midt i sorgens tårer er der glæde. Den glæde vi ikke kan undvære i livet, men som det langt fra er en selvfølge, at vi kan føle. For der skal ligesom gøres plads til den. Glæden er en udvidelse. En åbning. Fra os selv.

Man skulle ellers mene, at glæde er nem at åbne sig for. Men at åbne sig inde fra er forsvarsløst, og derfor kan vi ikke stå så åbne hele tiden. Problemet er, hvis vi sidder fast i vores forsvar, i vores beskyttelse, og når der er gode ting i ude i verden så ikke kan åbne os for dem og mærke ikke bare glæde, men kærlighed, ro, samhørighed og omsorg. At vi forbliver på overfladen – overfladiske og mekaniske. Mekanik kan ikke smelte.

Og således kan vi fungere som robotter i livet. Vi har det ikke svært på overfladen. Men inden i er vi frustrerede, tomme, rastløse eller utilfredse. Eller også søger vi hele tiden ting uden for os selv. Anerkendelse, fysiske goder som nyt hus, nye møbler, nye venner, nyt job, nye rejser – flere børn. Ja det er stillet lidt på højkant. Det er ovre i ekstremerne. Men ekstremerne er blevet normaliseret, så de er måske ikke så ekstreme mere.

For i et rigt samfund med mulighed for at søge materialisme og ydre glæde, mister vi alt for nemt vores evne til at føle indre glæde. Måske også fordi, at vi – når vi åbner hjertet – har oplevet, at det kan gøre ondt. At vi bliver sårbare, og kan blive skuffede og kede af det. Der er megen smerte, vi naturligvis vil undgå. Og har man nogle ubearbejdede sår fra fortiden, som man er kommet vel videre på, så er muligheden for at de styrer ens evne til at åbne for glæden, tilstede. ”Jeg er videre” siger man typisk. Eller også bifalder andre, at vi er videre. Sikke en lettelse. Du klarede det så godt. Det er ikke noget at gå tilbage i eller at rode rundt i.

Men netop min ven sætter nu ord på, hvorfor han bliver så berørt. Han græder, fordi han nu endelig får sat ord på, hvorfor han ikke lykkes med en masse ting. Ord, der med klarhed viser, hvor præget han er af et barndomssvigt. Som gør, at han lukker sig og ikke kan finde tillid og tro. Som har slukket lyset hos ham. Som har sendt evnen til at føle glæde på en tur ud i rummet, hvor dens tilbagevenden kan synes uendelig og kosmisk langt ude. Fraværende som om, at glæden ikke bliver tildelt mig. Der er ikke noget godt til mig. Derfor kan jeg lige så godt give op at gøre mig forhåbninger om den. At turde tro på den. Jeg er dybest set alene om at skaffe mig, hvad jeg skal bruge. Men jeg kan ikke skaffe mig selv glæde. Så jeg har opgivet den.

Men sådan en tilstand, som ikke er helt ualmindelig – også selv om man er succesfuld – er dybest set en form for depressiv væren, fordi glæden er modpolen til depressive følelser.

Hvor glæde er lethed og lettelse, så er depression tunghed og opgivelse. Samt følelser af stress og udbrændthed.

Livet består af begge dele - den varme glæde, der smelter alt - og den kolde opgivelse, der bølger tungt ind over os. Så længe, at det er en bølge, eller så længe vi forstår at transformere tunghed, opgivenhed, kulde og stress til lethed, varme, liv og tillid, så kan vi trække vejret.

Men hvis ikke man kan føle glæde indeni, er det vigtigt, at man tager det alvorligt. Forlader vi verden uden glæde, når vi er gamle, så har vi ikke levet. Så har vi godt nok været her i livet. Men livet har ikke været i os.  

__________________________

Katrine Boeck, Psykoterapeut og parterapeut i København/Lyngby.
Læs mere på: http://coachcare.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Uden glæden er livet ikke i os. Læs mere