Se kontaktoplysninger og profil for Psykoterapeut København Katrine Boeck

Vi hører ofte, at en belastningsreaktion er en reaktion i psyken. Men det er langt mere kompliceret end som så. For det vi oplever som en psykisk krise trækker tråde ind i din fremtid, hvor både krop, sjæl, det mentale og det kognitive har et "efterværn" eller efterreaktioner. Derfor skal vi regne med at skulle gå langt mere helhedsorienteret til et traume, en PTSD, chok og stress. Og indstille os på, at det kan vare længere, end det vores følelser fortæller os. 

I diagnosen Posttraumatisk stress (PTSD) er der en indbygget term omkring det langvarige, da PTSD er en langvarig stresstilstand, som meget ofte skyldes traumer af diverse art, eller at man har kørt sig selv for hårft i mange år, og derfor udvikler en egentlig udbrændthed.

Måske du har hørt det før - det med traumer - men tænkt at sådan noget stads slæber du ikke rundt på. Men nyere forskning viser, at vi i gennemsnit har 5.000 traumer hver, også kaldet UDIN´s. En UDIN er oversat fra engelsk situationer, der på samme tid er:

Unexpected (uventede som i utilregneligt, pludseligt, akut, chokerende)

Dramatic (dramatisk, ud over det sædvanlige i vores hverdagsstruktur, rystende, fyldt med følelser)

Isolating (vi er alene om oplevelsen)

No coping strategies (Vi ved ikke hvordan vi skal håndtere det, magtesløshed, for stor en udfordring og mundfuld)

Sådanne situationer kan føles store som små - når de føles som små er de mere ubevidste for os mht, hvad det gør ved os. De kan altså være både pludselige chokerende hændelser, men også gentagne belastninger, som ikke nødvendigvis skyldes pludselige hændelser, som er tydelige for enhver.

Et traume hæmmer et menneskes selvbillede (indskrænkning, fastlåsthed), samt dets evne til selvregulering og til kontakt med sig selv og andre. Konsekvenserne er en enorm nedsat vitalitet, som er en meget almindelig tilstand, der ligger som en skjult dimension bag de fleste psykologiske og rigtig mange fysiologiske problemer.

Ofte finder man frem til et traume via andre svære tilstande og følelser, f.eks. angsttilstande, depressions- og hypertilstande, fibromyalgi, skam og skyld, de mere ubevidste svigt, kronisk lavt selvværd, kronisk træthedssyndrom, sensitivitet, langvarig stress, hypokonderi mv.

Et traume er altså ofte pakket ind i andre tilstande. Kigger vi ligeledes på årsagerne til, at et traumets opstår, så er det mindst lige så komplekst at afdække, som det var at opdage, at der er tale om et traume. Et traume rummer i princippet en sump af muligheder for, hvad der forårsager traumet.

At et traume kan være svært at opdage, forklares nok bedst med, at årsagen ikke altid er synlig, hvilket f.eks. kan ses ved nogle udviklingstraumer. Har der i ens fortid ikke været nogen synlige svigt (fra forældrene), så forbliver den psykologiske belastning, man kan opleve, uitalesat, uden en stemme med ord vi forstår, men med masser af uforståelige symptomer.

Sådan er essensen i et traume. Noget dybt, noget som advarer os kropsligt og psykologisk, selv om faren er ovre. Nogle er selvfølgelig meget akut ramt, og har derfor et sprog for den udløsende begivenhed, samt følgerne af den. Men rigtig mange lever med et traume uden at vide, at det er det, der er på spil. Har man f.eks. en udpræget meget stor selvtillid, er det de færreste, der tænker, at der kan være tale om et traume. Men usædvanlige positioner kan dække over en kompenseren og et forsvar mod en underliggende skjult følsomhed, som stammer fra et egentlig traume.

Ved et traume ser man især oversensitivitet og vagtsomhed som fremherskende symptomer. For et kronisk alarmeret nervesystem med baggrund i et traume, vil medføre en ekstrem følsomhed over for påvirkninger relateret til traumets indhold. Er der tale om et svigt, vil man være årvågen for, om man svigtes på netop den måde, man blev det engang, og i de situationer, hvor det forekom. Denne alerthed overbelaster kroppen og stresser den kronisk, hvilket kan give mange sygemeldinger, udfalden fra arbejdsmarkedet, førtidspension, isolering etc. For man er i den på overarbejde. Og man kan virkelig blive ”overophedet” i perioder.

Det kan sammenlignes med en antenne, som opfanger i alt for mange signaler og i for store doser. Derfor brændes antennekablet af. Herefter magter antennen ikke at fungere normalt, og at opfange og viderebehandle informationer, der sendes til den. Antennen er symbolsk den menneskelige organisme. Her har vi nervebanerne til at transmittere det, som hjernen opfanger af information. Og ved et traume er nervesystemet i ubalance, og organismen (både krop og følelser) vil køre op og ned efter omgivelsernes og traumets responderende input. Små som store.

Går du med noget, der ikke vil forsvinde, som ikke kan ignoreres og som forstyrrer din hverdag og din livskvalitet, så er der måske tale om posttraumatisk stress grundet et traume. Du vil kunne genkende, om der er tale om PTSD, hvis du endvidere har mareridt, flash backs til det der har udløst traumet, angst, søvnløshed, muskulære spændinger, sammenfaren ved selv små lyde/påvirkninger, undgåelse af bestemte situationer relateret til traumet, koncentrations- og hukommelsesproblemer mv.

Da vi i PTSD har at gøre med et nervesystem i ubalance, er den i gruppe med en del andre både fysiologiske og psykologiske diagnoser, hvor ubalancer i nervesystemet skønnes at kunne være en årsag eller en følge/senfølge. Men som tidligere skrevet, så er der også det sjælelige aspekt - det at udvikle bevidsthed om vores livsvilkår og de små og store belastninger, vi udsættes for ved alene at leve et liv. Et traume kalder man da også en SJÆLSRYSTELSE, som illustrerer, hvor dybt et traume eller en UDIN kan påvirke os, selv ved mindre ting, som vi ikke synes påvirker os. 

Men det sjælelige aspekt omhandler også bevidstheden om de små og store belastninger, vi udsættes for ved at omgås andre og ved de valg, vi tager og ikke tager. F.eks. er mangel på grænser med til at situationer flyder ind i vores system og laver rod og belastningstilstande. 

Grænser er at varetage og beskytte dine grundlæggende behov. Derfor er folks grænser også på meget forskellige steder.

At vi overhovedet taler så meget om grænser skyldes, at rigtig mange har små eller større grænseforstyrrelser. Vi kan udsættes for grænseforstyrrelser – og vi kan selv udøve dem. Under alle omstændigheder bliver vi en del af dem.

Forstyrrelserne ved grænserne, skyldes egentlig forstyrrelser i vores evne til kontakt. Kontaktforstyrrelser, som Frederick S. Perls i sin tid definerede, foregår i grænselandet mellem os og andre. På grænsen kan muligheden for sund kontakt opstå, da vi som forskellige individer mødes her. Eller også gemmer vi os, invaderer, blander os sammen, optager for meget fra andre, hvilket giver en forstyrrelse i kontakten, hvormed der så ikke opstår kontakt i en nærende form. 

Vil du lære at sætte såvel som høre andres grænser indeholder individuel psykoterapi eller coaching effektfuld metoder til at nå bag om dine grunde til at udøve dine grænser, som du gør i dag. Måske du beskytter dig på måder, hvor du ikek får sat en grænse - og derfor skal lære nye måder at beskytte dig selv på - og altså finde måder og sprog til at sætte grænser på en god måde, der avler respekt fra andre på den gode måde.

Det kropslige plan fortjener et par ord mere. Denne krop vi har, der er kompliceret og til tider svær at rumme og forstå. Men det emne tages op en en ny artikel, som vil behandle fysiske diagnoser såvel som ikke diagnosticerede tilstande, som er mere diffuse, og hvor symptomerne evt. flytter sig rundt.

Katrine Boeck, Psykoterapeut, traumeterapeut og kropsterapeut

__________________________

Katrine Boeck, Psykoterapeut og parterapeut i København, Lyngby, Hillerød og Gribskov (Gilleleje v/ Helsinge og Frederiksværk.)
Læs mere på: https://coachcare.dk/
Skriv eller ring på 23206983, eller send en mail til katbo@coachcare.dk