Psykoterapeut København Katrine Boeck

Sårbarhed i et moderne samfund

På Psykiatrifondens hjemmeside står der følgende om sårbarhed: ”Vores immunforsvar er kroppens både medfødte og erhvervede modstandskraft. Når modstandskraften ikke kan mobiliseres tilstrækkeligt under en belastning, træder der en sårbarhed frem. Eksempel: Det tager os længere tid at komme over en forkølelse, hvis vi ikke får den nødvendige hvile.” 

Citatet indvier os i nogle sammenhænge, som fører os dybere ind i, hvordan sårbarhed fungerer. Når vi ved hvordan sårbarhed fungerer, lærer vi samtidig noget om, hvordan den kan håndteres.

Citatet starter med billedet af et immunforsvar. Normalt bruges ordet ´immunforsvar´ i fysisk sammenhæng. Men her er det et billede på den psykologiske modstandskraft, vi har på givne tidspunkter eller over et helt liv. At være sårbar er kendetegnet ved en lille modstandskraft.

Når der opstår modgang/belastninger, så stresses vores samlede modstandskraft. Kan den ”ikke mobiliseres tilstrækkeligt”, som Psykiatrifonden skriver – d.v.s. er vi knapt så robuste – så træder sårbarheden frem. Den bliver pludselig (igen) synlig i en eller anden form. Den kommer til at fylde. Den spiller simpelthen hovedrollen, som alt andet drejer om. Den symbolske forkølelse vi løber rundt med og håber er overstået hurtigt, træder nu i forgrunden med et tidsperspektiv, som langt de fleste moderne mennesker har svært ved at rumme. Nogle gange med kronisk varighed – som en endeløs forkølelse, der ikke vil slippe. Medmindre vi hiver kraftigt i bremsen og stopper op for at hvile os, og tage os godt af os selv.

I forhold til hvile, så siger citatet, at: ”Det tager os længere tid at komme over en forkølelse, hvis vi ikke får den nødvendige hvile”.

Citatet siger rigtig meget om ét af de måske vigtigste behov, man har som sårbar:

Behovet for mere tid til at komme sig over ting.

Vi ved, at man godt kan gå på arbejde, selv om man er syg. Og vi ved, at nogle mennesker alligevel vil komme sig, selv om de ikke lægger sig under en varm dyne. For andre igen vil det have konsekvenser ikke at følge kroppens dybere behov for hvile – og især sårbare vil ofte have brug for den hvile, fordi de symbolsk set bliver mere ”forkølede” end andre mennesker. En for hurtig afbrudt restitueringsproces vil hale ind på en sårbar.

Vi ved også, at det egentlig er en sund proces at restituere sig og følge de officielle anbefalinger om at lægge sig under en varm dyne og ikke gå på arbejde. Set ud fra det perspektiv er sårbare måske mere i kontakt med sund hensigtsmæssig adfærd. Men sådan vil vi typisk ikke opfatte det i et fortravlet samfund.

Der påhviler således sårbare et ansvar for at lære at lytte til de dybere behov, hvori vi skiller os ud fra mængden, fordi behov altid er individuelle.

Når man som sårbar ofte finder frem til et øget behov for fordybelse, tid og indadvendthed, så vil det ligge ud over, hvad man almindeligvis gør. Og her vil sårbare skulle stå på mål for sådan en adfærd i forhold til et samfund, der typisk anerkender helt andre valg.

Hvis du er sårbar, kender du måske til netop denne opgave?

Selv kender jeg til den helt ind under huden. Min erfaring er, at den – både for mig selv som sårbar samt for mine klienter – kan være et fuldtidsarbejde i sig selv og en svær ting at administrere, fordi vi ikke kan kigge ud og se familien, arbejdspladsen mv. komme med gode eksempler på, hvordan man så gør det.

Havde vi bare en accept af og et sprog for sårbarhed, så ville sårbare ikke belastes så meget i det offentlige rum som nu, hvor rummelighed og forståelse for anderledeshed er skudt ud på sidelinjen. Manglende rummelighed og forståelse giver sårbare ekstra belastninger, som desværre medfører endnu mere sårbarhed.

Kærlig hilsen
Katrine Boeck, Psykoterapeut  

 

 

 

__________________________

Katrine Boeck, Psykoterapeut og parterapeut i København/Lyngby.
Læs mere på: http://coachcare.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Sårbarhed i et moderne samfund. Læs mere