Psykoterapeut København Katrine Boeck

Er du usikker på dig selv og dine egne oplevelser

... Så går du uden om din egen iboende kraft.

Tvivler du også på dine egne evner og beslutninger? Og oplever du dilemmaer, hvor du sidder fast?

Usikkerhed kan føles som, at man hviler på ”tynd is” forstået på den måde, at man ikke helt får fat på sig selv og sin egen kraft.

Usikkerhed kan derfor give en afhængighed af andres sikre fremtoning.

Det jeg tit hører er, at man frygter, at andre forlader en, eller at beslutninger er uigenkaldelige. Så hellere ingen beslutning tage.

 

Usikkerhed er noget, som mange forbinder med svaghed 

Bl.a. i offentligheden og mediebilledet ses tendensen til at betragte det at være usikker som en svaghed. Når samfundet generelt hylder sikre mennesker, er det naturligt at holde en usikkerhed hemmelig for andre. Men usikkerhed er noget alle mennesker kender til i bestemte situationer, da vi ikke kan føle os sikre i alt.

At være usikker kan være noget vi må lære at acceptere at være, for ikke at fremskynde eller presse klarhed og beslutninger frem. For det er en styrke også at kunne være usikker. Vi er alle usikre til tider.

Har man arbejdet med sin usikkerhed ved at tage den alvorligt og mærke, hvad den gør ved en, så skræmmer den mindre og mindre. Dermed styrer den mindre. Og sikkerheden kan endelig få plads. For jeg må gentage mig selv: alle rummer sikkerheden i sig.

Det er en sikkerhed vi rummer, men som vi ikke ser og ikke kontakter.

Er man overvejende usikker, har man brug for at udvikle flere måder at deale med ansvar og beslutninger. Flere nuancerede valgmuligheder, så der er både usikkerhed og mere kraftbetonede dele, der kan hives ned af hylden.

Kun at kunne være det ene eller det andet, giver selvfølgelig en fastlåst og ufleksibel adfærd.

De dele, der ikke er usikre, kan hentes ind, så der er både usikkerhed OG sikkerhed med alt, hvad der følger med sikkerhed: tillid, tro, ro, udtryk og selvtillid, at føle styrke, samt at kunne stresse af og ikke bekymre sig.

En mere kronisk usikkerhed, kan være forbundet med langt dybere temaer som tvivl, mistillid, angst, lavt selvværd, tilbageholdenhed, hæmmethed, skam m.m.

Er du usikker hele tiden, kan det være en idé at kigge bag om usikkerheden, og få klarhed omkring, hvorfor du ikke “erobrer” den side du også indeholder (som alle indeholder), nemlig en selvsikkerhed, hvori der er styrke, spontanitet, samt en vilje udtrykt direkte fra dit autentiske selv.

Usikkerhed kan også bunde i en skam

Skam er at sidestille med angst (som sagt tidligere), da den "angriber" kroppen præcis som angsten, hvor man stivner i hele kroppen.

Angsten/skammen kan også optræde som fastfrysning stills, rysten, ekstra spyt i munden, rødmen, og flakkende eller fastholdt død stirren.

Skam er en - til tider sønderrivende – følelse, som de fleste helst vil undgå at mærke.

Men vi må lære at forholde os til skam, for en camoufleret og/eller ubevidst skam kan styre: 

de ting du gør

din kropslige tilstand

hvor meget tryk, der er på dine grundlæggende følelser

dine relationer

dit psykiske velbefindende

din evne til at sætte grænser

din selvopfattelse

mængden af skyld og selvhad.

 

Tvivl og forvirring

Så er der tvivlen. Tvivl som en del af usikkerheden. Ikke at kunne mærke, hvad der er brug for. Tvivlen er en mangel på tro og tillid til sig selv, til andre, til dine egne værdier

For blot 100 år siden, havde vi Freuds samfund, hvor undertrykkelse af sine egne behov (lysten) var en værdi i sig selv. Så det lærte vi kollektivt. Dem som trivedes meget dårligt med disse lærestykker, udviklede neuroser.

Neurosen er generelt beskrevet mange typer af reaktioner på denne undertrykkelse. Der findes forskellige typer af neuroser, men fællesnævneren for de forskellige typer af neuroser er en overdreven ”overtagelse” af undertrykkerens værdier, hvormed man genspiller undertrykkelsen i ens indre.

På Freuds tid var der en udpræget tendens til at optage samfundets værdier og at udstøde det, som i samfundets moralske regelsæt var forbudt. Og det i en så stor grad, at folk blev syge, og der måtte findes en diagnose for disse symptomer, Freud mente bundede i selvundertrykkelse eller tilbageholdthed.

Selv om der nu er gået 100 år, er der stadig en udpræget tendens til i stor grad at optage samfundets værdier og at udstøde det, som i samfundets moralske regelsæt er forbudt. Generation til generation viderefører vi undertrykkelsen via vores håndtering af den. Medmindre vi i familien har et par mønsterbrydere – og dermed en ny historie.

Grundet denne undertrykkelse ude fra er der for os alle nogle lystbetonede, egoistiske (at tænke på egne behov) og individuationsmæssige områder, som er svære for os at have med at gøre – og som for nogle kan vække angst. Nede under angsten er de tilbageholdte forbudte eller tabubelagte følelser: aggression (vrede), intimitet, sorg, skyld, skam etc.

Neuroser er altså et fænomen, som indeholder nogle kendetegn, som mange kender til i deres hverdag. En indskrænkethed, som begrænser en, og som måske afspejler en indskrænkethed rent psykisk, som kunne være en genafspilning af situationer, hvori man blev frarøvet sin handlefrihed. Alt lige fra konkrete begivenheder til måden man blev opdraget, og måden samfundets værdier har vist sig i opdragelsen.

Når vi har lært at overtage samfundets og familiens moralkodeks, så er det sket via vores overJeg, som derved vokser sig stort. Med et stort overJeg oversvømmes Jeg’ et, og der kan opstå en form for symbiotisk sammenflydning. Da bliver det svært at skelne mellem mit og dit, mine og dine behov. Og det gør det meget svært at orientere sig som individ.

Når samfundet i moderne tid tilbyder os mange impulser og valgmuligheder, så synes både koncentration og evnen til retning udfordret. Derfor vil disse tilbud meget ofte overvælde og forvirre os. Et karakteristisk træk i neurosebilledet er da også en uerkendt forvirringstilstand, hvilket er et stærkt forekommende fænomen i vores samfund i dag.

Enhver handling, der er baseret på forvirring, vil være hæmmet. For når vi er forvirrede og ikke ved det, har vi ingen valgfrihed. Vores holdepunkter i forvirringen bliver de stærke kontraster, mod- og yderpolerne, enten/eller. Dette bliver vores substituelle og illusoriske valgmuligheder. På et følelsesmæssigt plan føler vi, at vi reelt kan vælge mellem pest og kolera.

Når det føles sådan er det fordi, at et enten/eller aldrig vil være i nærheden af at kunne tilfredsstille vores behov, som jo er skræddersyede til netop vores trivsel.

Derfor føles det smerteligt ikke at kunne forfine skalaen mere end til et enten/eller. ”Grovheden” viser en svær ambivalens, hvor man svinger lige fra ˶skal jeg elske eller hade? ̋, ˶er jeg et godt eller dårligt menneske? ̋, ˶er jeg en fiasko eller en succes? ̋.

I disse ambivalente forvirringstilstande er det alt eller intet, der er på spil. Derfor genkendes de som noget, der kunne minde om en slags overlevelsestilstand, som dels kan belaste os meget, og dels føles meget utilfredsstillende og angstfyldt, ligesom at det kan vække sorg og vrede.

Klart er det derfor, at denne stivnethed udi enten/eller forvirringen, er svært tålelig.

 

De svære beslutningsprocesser

De tidligere omtalte forvirringstilstande, som bygger på grader af den neurotiske forstyrrelse, indeholder som beskrevet både indskrænkethed og mangel på valgfrihed – og det vil især mærkes i forhold til vores behov. Nuancerne undertrykkes, i første omgang af samfundet, bagefter af en selv. Og det er her, at vi ganske mister evne til at opfatte nuancerne, fordi vi ikke kan sanse dem.

Det jeg altså italesætter her er, at vi bedøver vores sanser. Når vi lægger planlægger at få opfyldt vores behov i det daglige, så kommer vi i vanskeligheder. For vi kan ganske enkelt ikke sanse vores behov på nuancerede måder, som meget præcist kan formulere/formidle, hvad vi har brug for og derfor vil.

Måske du kender følelsen af simpelthen ikke at vide, hvad du vil og har lyst til; både på et hverdagsplan, men også når du skal træffe beslutninger om de store linjer.

Og når der er tale om en høj grad af ubevidsthed om ens egne eksistentielle behov, må man først og fremmest lære at opfatte og identificere sine behov uanset tid og sted, da behov forandrer sig efter omgivelserne og tiden. En vigtig tap i at lære orienteringens kunst, hvor du kommer videre fra at være forvirret.

Det der skal læres er også, hvilke strategier i ens adfærd, der kan lede til behovstilfredsstillelse på et dybere plan, det vil sige i forhold til de mere eksistentielle behov. Det fordrer at man kan holde sig til én situation længe nok – altså at man kan koncentrere sin energi.

Derudover skal der læres en evne til at bære sine uopfyldte længsler, og en vedholdenhed med hensyn til at tro på, at de har en mætning. Via opmærksomhed i nuet, lærer vi vores egne dybe behov at kende. Og når vi kan rumme vores længsler hver dag i de små nu´er, lærer vi udholdenhed.

Via træning i forskellig adfærd, lærer vi også succesfulde handlemodeller. Med denne træning og en øget bevidsthed og kontakt til vores behov, samt den så vigtige udholdenhed, da lærer vi retning og at skabe handlemuligheder.

Der faciliteres en reel handlefrihed med dens subtilitet, dens nuancer, dens både/og. Vi lærer simpelthen at operere på hele skalaen af valgmuligheder.

Vi lærer at leve efter mantraet: nogle gange vil livet give tilfredsstillelse, andre gange frustrationer. Der eksisterer ikke permanent tilfredsstillelse eller permanent frustration.

De neurotiske ubalancer forværres ofte, når vi og den gruppe vi er medlem af, samtidig oplever forskellige behov; og vi så ikke kan afgøre, hvilket behov der er dominerende. Og når vi ikke kan diskriminere, ikke kan adskille og afgrænse os selv, ”smelter” vi sammen med andres behov.

Uden viljen til at konfrontere og diskriminere (jeg må føde mig selv, før jeg kan give mad til andre), når vi ikke langt med at tilfredsstille vores behov, og herigennem at opnå en egentlig tilfredshed. Uden viljen til koncentration om vores behov dagligt, og rummelighed i forhold til dem, stikker vi en kæp i hjulet på vores chance for at føle os selvhjulpne og uafhængige.

Vi vælger den offeragtige hjælpeløshed og afhængighed. Uden vilje, intet ansvar. Vi skal ville vores tilfredsstillelse.

Den overordnede rejse er at stoppe med at afbryde dine sande behov. Når andre træder ind på scenen (hvilket de gør dagligt) og vimser rundt med deres meget tydelige eller uudtalte behov og længsler, må vi skille tingene ad og få bevidsthed i dette scenarie af forskelligheder, stemninger, følelser – alt det som indikerer forskellige eksistentielle behov, som der enten er taget ansvar for, eller en sløret bevidsthed om.

Denne rejses formål er at stoppe andre og dig selv i at manipulere omgivelserne til at være ens og til at dække andres behov. Det er et gammelt moralkodeks, som hører vores familiehistorie og gamle tider til.

 

__________________________

Katrine Boeck, Psykoterapeut og parterapeut i København/Lyngby.
Læs mere på: https://coachcare.dk/
Skriv eller ring på 23206983, eller send en mail til katbo@coachcare.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Usikker på dig selv og dine egne oplevelser? Så læs med her