Se kontaktoplysninger og profil for Psykoterapeut København - Østerbro - Nordsjælland

I hverdagen oplever jeg ofte situationer, hvor mennesker bliver vrede i stedet for at tage ansvar for at udtrykke det behov, der ikke bliver opfyldt eller for en grænse, der ikke bliver sat.

I mit arbejde som psykoterapeut er det derfor glædesfyldt og meningsfyldt, når jeg arbejder med mennesker, hvor vi finder ind bag årsagerne til vrede, sorg, tristhed mv. For her finder vi de ubevidste behov og grænser, der ofte ligger til grund for følelserne. Følelserne er så at sige en reaktion på det behov, der ikke bliver opfyldt eller den grænse, man har – men ikke ved man har.

Men jeg møder også mennesker, der godt kender deres behov og grænser, men som ikke tør udtale dem af frygt for ikke at blive elsket eller anerkendt – eller for at undgå følelser af forkerthed og skam.

Jeg har skrevet flere blogs om skam, og nu var det så tid til at skrive om de 2 grundlæggende kriterier for at leve et liv i balance:

- Bevidsthed om behov og at give udtryk for dem

- Bevidsthed om grænser og at give udtryk for dem

Det er ikke længe siden, at jeg oplevede min egen mor gentagne gange udtrykke stor skuffelse over for mig. Den var selvfølgelig barsk, og vi så ikke hinanden i en periode. I den tid tænkte jeg over, hvad der var for et behov, som hun ikke udtrykte, og fandt frem til, at hun i stedet for at bede om hjælp så valgte at være vred på mig. Hun tyede altså til vrede som det første i stedet for at bruge et sprog for hendes behov. Hvilket er en nødvendighed for at få dem opfyldt, da andre folk ikke kan gætte vores behov, selv om vi synes, de skulle det.

En anden situation, jeg oplevede i går, var med min mand, der med stor frustration i stemmen sagde til mig, at han ville finde et andet sted at spise, hvis ikke det passede mig, at vi lavede mad nu. Det kom ud af den blå luft. Jeg var fuldstændig paf. Han skulle på arbejde om aftenen, og var i tidskneb. Han have sovet 1 time inden, og hans tidsplan havde skredet. I den tid sad jeg ved tv´et og så en serie, som jeg var opslugt af. Da vi talte sammen senere, sagde han at han ikke troede jeg gad løsrive mig fra serien og lave mad. I stedet blev han vred, hvor han kunne have spurgt mig ”skal vi ikke lave mad nu”, og så var jeg selvfølgelig kommet.

Mange mennesker er forvirrede over, hvad deres behov er. For de har svært ved at sanse dem. Moderne levevis og samfundsværdier bedøver vores sanser. Derved mister vi evnen til at formulere og formidle præcist, hvad vi har brug for. Måske du kender følelsen af simpelthen ikke at vide, hvad du vil og har lyst til; både på et hverdagsplan, men også når du skal træffe beslutninger om de store linjer.

Når der er tale om en høj grad af ubevidsthed om ens egne eksistentielle behov, må man først og fremmest lære at opfatte og identificere sine behov uanset tid og sted, da behov forandrer sig efter omgivelserne og tiden. Det er en essentiel opgave i at lære orienteringens kunst, hvor du kommer videre fra at være forvirret.

Det, der skal læres, er også, hvilke strategier i ens adfærd, der kan lede til behovstilfredsstillelse på et dybere plan, det vil sige i forhold til de mere eksistentielle behov. Via opmærksomhed i nuet, lærer vi vores egne dybe behov at kende. Og når vi kan rumme vores længsler hver dag i de små nu´er, lærer vi udholdenhed. Her lærer vi, at nogle gange vil livet give tilfredsstillelse, andre gange frustrationer. Der eksisterer ikke permanent tilfredsstillelse eller permanent frustration.

En metode til at lære sine behov at kende er at sætte grænser. Når du siger nej til noget flere gange, ved du efterhånden, hvad du siger ja til. Grænserne er vigtige at kende, for ellers kan du ikke adskille og afgrænse dig selv, og ”smelter” sammen med andres behov. Ingen grænser er det samme som at skulle stå til rådighed for samfundets, arbejdspladsens, vennernes og partnerens behov. Og så bliver vi overbelastede og frustrerede, vrede og sorgfulde. 

At spille med bold

Prøv at forestille dig en volleyball bane. Her sendes en bold fra den ene banehalvdel til modstanderens banehalvdel, som så skyder bolden tilbage. Hele tiden holdes bolden i luften. Også i det virkelige liv sendes der bolde mod dig fra personer i omgivelserne – bolde vi typisk sætter i spil ved at besvare og lægge hånd på henvendelsen. Så sendes bolden tilbage, og spillet er dermed igang.

Når man står til rådighed for andre behov, betyder det i overført betydning, at du griber alle bolde og ikke sender dem tilbage. Til sidst ville dine arme og din banehalvdel være fyldt med bolde, som ville overvælde og overmande dig. At sende bolden tilbage er derimod at dele ansvaret ligeligt. Der vil også være bolde, hvor du mærker, at du ikke orker at lægge hånd på den. OG du er i din gode ret til at lade den fare ud af din boldbane, for dermed at signalere, at du ikke gider spille bold med vedkommende. Det ville være at sætte en grænse for, hvor meget du vil stå til rådighed for verden.

__________________________

Katrine Boeck, Psykoterapeut og parterapeut i København - Østerbro - Lyngby og Nordsjælland (Lyngby og Gilleleje v/ Helsinge og Frederiksværk.)
Læs mere på: https://coachcare.dk/
Skriv eller ring på 23206983, eller send en mail til katbo@coachcare.dk