Psykoterapeut København Katrine Boeck

Når du søger behandling for psykiske og fysiske sygdomme

I denne blogserie fortæller jeg om de 10 tilgange til mennesker og sygdom, som du vil møde, når du søger behandling for psykiske og fysiske tilstande. Jeg har taget afsnittet fra min bog ”Træf bevidste valg for din trivsel livet igennem”.

Herunder kan du se de 10 tilgange til mennesker og sygdom, som jeg observerer i det danske politiske system, og i skole- og sundhedsvæsenet som en afspejling heraf. Det er for mig at se svaret på de kedelige statistikker, vi har været igennem – altså samfundets løsningsmodeller og metoder til at imødegå fysisk og psykisk sygdom og mistrivsel.

10 TILGANGE TIL MENNESKER OG SYGDOM:

1. Som samfund begriber vi ikke helt sårbarhed

2. Nedgørelse af om(sorg) som ressource

3. Ignorans frem for ansvar

4. Sårbarhed er et tabu

5. Mangel på et helhedsorienteret spejl

6. Her og nu kultur, hvor vi fixer (som i drugverdenen)

7. Vi SKAL videre

8. Heling som pres

9. Pres er det mest optimale værktøj vi har

10. Fokus på sociale aspekter som årsag til sårbarhed

 

I denne blog tager vi fat på punkt 1.

For mig at se har vi et samfund, der har fint fokus på sårbarhed og sygdom, men som i min optik har en forvrænget tilgang, som jeg sandsynligvis vedligeholder og skaber både sygdom og sårbarhed – i stedet for at mindske.

Lad mig komme med nogle eksempler i form af tendenser, der kan observeres med det blotte øje i det politiske system. Vi kunne også sige, at der er tale om værdier, som det politiske system understøtter.

Sådanne værdier er med til at gøre samfundet usundt og sårbart. Ikke blot menneskene i samfundet, som reagerer med sårbarhed. Nej det bliver hele samfundets byrde, dvs. at også samfundet bliver sårbart, i kraft af borgernes massive sårbarhed.

Dels er det dyrt. Men så er det også åndeligt fattigt, når man ikke kan tale om og foretage et opgør med værdierne, men i stedet passivt må se på, at vi reparerer og opererer på mennesker med åndeligt fattige løsninger.

Som samfund begriber eller forstår vi ikke fuldt ud, hvordan sårbarhed opererer. 

Sårbarhed kan operere på et så subtilt plan, at den skjuler sig for alt og alle – også den sårbare selv.

Ikke alle ved, at traumer sagtens kan opstå under forhold, som ikke er synligt forstyrrende og skadelige. Omsorgssvigt ses ikke nødvendigvis tydeligt. Rystende oplevelser med f.eks. utilregnelighed og stor utryghed sidder ikke altid malet i ansigtet på os. Derfor kan traumerne også gemme sig for os, der er blevet traumatiserede, of ro omgivelserne og politikerne, skolen mv. Man kan over tid eller pludseligt i ét enkelt øjeblik have tabt fundamental støtte, tryghed, tilregnelighed og beskyttelse.

At sådanne subtile svigt sagtens kan foregå i miljøer, som vi ikke normalt forbinder med omsorgssvigt, gør det svært at identificere hvem, der er ramt af sårbarhed. Så når vi f.eks. taler om sårbare unge, så rammer vi måske i virkeligheden kun ti procent af de unge i Danmark, der er sårbare.

Sådan bliver det svært at gisne om, hvem og hvor mange der er ramt af blivende sårbarhed. Og for politikerne, der har fokus på målbarhed, er denne mere skjulte form for sårbarhed for abstrakt og for ”ikke-målbar” til at blive taget alvorligt.

Den sårbarhed, der ag den ene eller anden grund ikke går væk, kan opstå på mange tidspunkter i livet, og i mange situationer. Jeg kunne også sige, at den blivende sårbarhed kan bryde ud på mange tidspunkter. For måske den har været der hele tiden, men at der ikke var opmærksomhed eller bevidsthed om, at der kunne være tale om noget blivende.

Sådan en sårbarhed betyder ikke nødvendigvis, at man ikke er i stand til at flyve. Hvis vi skal bruge et billede på en fugls flyveevner. Man kan sagtens flyve, men det kræver langt mere af en at flyve, fordi man er ramt af noget eller nogen, og nu har et sår eller ekstra bagage at flyve videre med.

Måske du rent faktisk kender nogle, der er sårbare, uden at vide det – enten fordi de ikke indvier dig, eller fordi de endnu ikke selv er bevidste om, at de er sårbare. Eller måske du møder mennesker på gaden eller på arbejdet, som er sårbare, hvad enten de er bevidste om det eller ej. Nogle kan på overfladen eller ved hurtig kontakt virke som om de har et liv fyldt udelukkende med succes´er og medvind. Andre forekommer måske lidt mere prægede, men uden at du nødvendigvis tænker på dem som sårbare.

Når det at være sårbar ikke nødvendigvis kan ses med det blotte øje, så betyder det, at nogle af dem du måske tror er meget stærke og usårlige, også er nogle af dem der er mest prægede af en sårbarhed. 

I min praksis møder jeg sårbare mennesker, der på det ydre plan ligner andre mennesker, men som:

- vi ikke får øje på, fordi de klarer sig selv, og ikke ligner prototypen på, hvad vi forbinder med at være sårbar

- således lever i stilhed med et livsvilkår, som der ikke er hjælp til, og som lider under det

- ofte er fastlåste i pres og følelser af uforløsthed, frustration, lavt selvværd/skam, tristhed, tomhed, angst eller stress. Men også følelser som vrede og sorg kan være det tæppe, der ligger under ens tilsyneladende ressourcefyldte hverdag –forstået på den måde, at vi tillægger dem samme evner til at leve i dette samfund.

Eksempler på situationer, hvor sårbarhed kan bryde frem, ser du af nedenstående liste: 

I. Ikke at leve op til andres forventninger eller sine egne, og at føle en vis fiasko og evt. forkerthed derved

II. Ikke at kunne handle sig ud af noget, der bliver ved at dukke op, hvormed man ikke kan komme videre

III. At føle stor tomhed eller stor stress

IV. Ikke at føle, som omgivelserne forventer, f.eks. kærlighed over for børn, ægtemand, papbørn/børnebørn

V. At føle lavt selvværd

VI. At have en barndom, som stadig tricker en, og påvirker ens følelser og handlinger

VII. At være følsom

VIII. At blive forælder

IX. At have smerter kropsligt uden udsigt til, at det kan afhjælpes særlig meget

X. At være syg

XI. At kæmpe med at blive forstået og/eller accepteret

XII. At have en psykiatrisk diagnose, som påpeger, at noget psykisk forstyrrer – angst, ADHD, depression, skizotypi mv.

XIII. Konflikter

XIV. Overgang fra barn til voksen, og fra voksen til middelaldrende/ældre

XV. At være udsat for mobning eller anden psykisk terror

XVI. At have en psykiatrisk diagnose, som påpeger, at noget psykisk forstyrrer – angst, ADHD, depression, skizotypi mv.

XVII. At være kroniker

Vi har alle vores sårbarheder. Spørgsmålet er, hvor stor den er, og på hvilke områder den optræder. Måden, vores psykiske udvikling foregår, er meget individuelt og baseret på et komplekst samspil mellem flere faktorer:

”Forskere har fastslået, at det ikke længere giver mening at bruge den klassiske ´arv eller miljø model´, da det hverken er gener eller ens opvækstvilkår alene, der bestemmer, hvordan man udvikler sig. I dag ved vi, at det samme genetiske og miljømæssige udgangspunkt kan føre til mange forskellige udviklinger. Menneskets psykiske udvikling er nemlig ”probabilistisk” (det modsatte af deterministisk – som en form for håndgribelighed), hvorved medfødte dispositioner, tidligere erfaringer og aktuelle hændelser indgår i et komplekst samspil og i forskellige kombinationer hos os alle, hvorfor det er umuligt at forudsige udfald, lave prognoser eller generaliseringer.”

Et eksempel på dette komplekse sammenspil ser du illustreret i min bog ”Træf bevidste valg for din trivsel livet igennem”.

Modellen belyser på en overskuelig måde, hvor mange faktorer en sårbarhed kan bestå af.

__________________________

Katrine Boeck, Psykoterapeut og parterapeut i København/Lyngby.
Læs mere på: http://coachcare.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Når du søger behandling for psykiske og fysiske sygdomme. Læs mere