Se kontaktoplysninger og profil for Psykoterapeut København Hanne Christensen

Når sorgens følelser ikke mærkes og italesættes kommer angsten.

Hvis du ikke mærker dine følelser, hvordan ved du så hvordan du har det, spørger psykoterapeuten.

Hvis du ikke har ord for det du mærker, hvordan udtrykker du så dine følelser…

Når følelserne ikke er en naturlige at mærke og tale om i opvæksten, bliver angsten den eneste følelse eller fornemmelse vi registrerer. Angsten kan ikke undertrykkes. Den bare vokser og vokser, den kan blive så stærk at den tager magten over os og vi mister os selv.

Når vi begynder at mærke os selv og tale om vores følelser dæmpes angsten.

I nogen familier kan det virke pinligt at tale om følelser, måske ligefremt skamfuldt, som om det er forbudt. Viser du dine følelser kan det næsten virke intimiderende på den du taler med, hvis vedkommende ikke vil stå ved sine egne følelser.

Det er ikke dig der er forkert men det kan nemt opleves som om du gør noget forbudt.

Barnet opvokset i dette miljø har behov for meget støtte for at lære at mærke og sætte ord på sine følelser, derudover må barnet kæmpe med skammen, fordi det føles så forkert at fylde med sig selv og det der er indeni kroppen.

Anna kommer fordi hun er så bange for at miste sin mor, hun ved hun dør af kræft inden længe.

Angsten er diffus og fylder så meget. Angsten er ved at ødelægge Annas liv.

I Annas familie taler man ikke om følelser eller om at være sårbarbar. Der er man hård, stærk og kan klare sig uden andres hjælp. At bede om hjælp er tegn på svaghed.

Ikke noget man taler om, man taler faktisk slet ikke om sig selv, man taler om de andre, hvad de gør og hvad de siger, aldrig om sig selv og slet ikke om, hvordan man har det.

Anna oplever, at det er som om det er forbudt at vise sine følelser, det er ikke sagt højt, men hele stemningen der opstår, hvis der er en der viser hun er ked af det bliver så pinlig og ubehagelig.

I Annas familie har man travlt med at fortælle, at man skal være der for hinanden, der er bare ingen der siger, hvad det indebærer.

Alle har forventninger, der ikke bliver sagt høj, graden af kritik, bebrejdelser og konflikter i familien er enorm.

Ingen forstår, hvordan det kan være, der er så meget drama og kaos i familien…

Alle syntes de hver især gør alt for den gode stemnings skyld eller for de andres skyld…

Annes vigtigste funktion i familien er at hun deltager, så billedet af den lykkelige familie er intakt, hvordan hun har det, er der ingen der bekymrer sig om.

Siger hun noget, får hun at vide hun ikke skal blande sig, uanset hvad hun gør, føler hun sig utilstrækkelig…

Anna er bange for hun er ved at udvikle et misbrug, et misbrug der dæmper hendes angst næsten som en form for selvmedicinering……

Sorgreaktioner

Når en vi er knyttet til dør, kan vi enten sørge på den sunde måde ved at mærke vores følelser og give udtryk for dem overfor vores nærmeste eller gå ind i angstens land og reagere med voldsom vrede og frustration.

Den sunde sorg, når tilknytningen har været god nok

Når en vi elsker dør, er det naturligt at vi bliver kede af det, at vi vender os indad og mærker sorgen over det vi har mistet. Giver sorgen tid og plads til at fylde.

Sorgen er kærlighedens pris.

At mærke smerten over tabet af et elsket menneske, som vi har haft en kærlig relation til, en vi har haft en god og sikker tilknytning til er så hårdt og ubærligt.

Sorgen er sund og kan forløses, når vi har nogen tæt på os, vi tør åbne os overfor og tale med om, hvordan vi har det. Igen og igen.

Hvor vi ikke føler vi bliver for meget eller en belastning fordi vores sorg er så stor og fylder så meget.

Når vi tør stå ved os selv og vores følelser kan vi heles.

En dag opdager vi, at den dybe sorg har fundet en plads i hjertet, hvor den er blevet til at bære, et sted i hjertet vi kan kontakte, når vi vil være tæt med den, vi har mistet.

For en stund at mindes alt det smukke vi fik, alt kærligheden og omsorgen som er blevet en del af os, måden vi er i verden på, takket været alt det smukke den døde har givet os af sig selv.

Egenskaber der nu er blevet vores, fordi vi engang havde hinanden.

Den komplicerede sorg, når tilknytningen har været mangelfuld

At bearbejdet sorgen til et menneske f.eks. en far eller mor man aldrig har været sundt knyttet til eller følt sig elsket af er svært, det bliver nemt en kompliceret sorg, for hvordan sørger man over noget, man aldrig har fået og heller aldrig får.

Man kan nemt stå tilbage med en følelse af uelskedthed, der aldrig finder ro. En utilstrækkelighed og forkerthed, der fylder.

Hvordan skal man kunne elske sig selv, når forældrene ikke har vist, man var værd at elske.

Sorgen bliver at man kommer til at tage afsked med håbet sammen med en psykoterapeut. Håbet om alt det man så inderligt håbede at få men aldrig fik.

Uden nænsom opmærksomhed på den manglende tilknytning bliver sorgprocessen kompliceret og det kan blive svært at komme videre som et helstøbt menneske.

Den komplicerede sorg gør det svært at finde ro.

Hvis vi ikke er meget opmærksomme og erkender det komplicerede tab, kan vi nemt ende i en stresstilstand, fordi den uforløste sorg har sat sig som angst og udviklet sig til en kronisk højstresstilstand, den tilstand Anna tidligere forsøgte at dulme og leve med.

Angst for at mærke det der er eller rettere det der ikke var og nu endegyldigt aldrig kommer.

Denne sorg er svær at dele, for hvad er der at dele med andre. Sorgen kan sætte sig som en uforløsthed, en hårdhed, en vrede og en frustration.

Godt bearbejdet kommer der en mildhed og en taknemlighed for livet. For alt det smukke der findes i dag, for de nære relationer, der er skabt, for nærheden med vigtigt personer.

Denne sorgproces er ikke nem eller letkøbt men meget dyb, når det lykkes, så skabes den gode tilknytning i nutiden til vigtige personer

Opmærksomheden på den komplicerede sorg gør, at du kan flytte din opmærksomhed væk fra det der ikke var over på alt det smukke der er i dag.

Engang i mellem kan du så kontakte det sted i dig, hvor smerten over den manglende tilknytning stadig er med en mildhed og ro, der ikke bliver angrebet af angst - for at mærke barndommens smertefulde følelser.

I dag er Anna ved at heles, hun er stadig en kvinde med vanskelige vilkår i opvæksten, men det forfølger hende ikke som mareridt og ødelægger hendes liv.

I dag har hun fundet roen sammen med mig som psykoterapeut, fundet frem til det som er hendes gode liv.

Med kærlig hilsen

Hanne Christensen

Psykoterapeut i København

__________________________

Hanne Christensen, Privatpraktiserende Psykoterapeut & Parterapeut
Læs mere på: http://www.kbhpsykoterapi.dk