Psykoterapeut København Hanne Christensen

Slår dit parforhold knuder?

I kraft af min erfaring som parterapeut vil jeg give dig indblik i hvad trygge fællesskaber består af, så du kan undgå at havne i uløselige konflikter.

Den voksne der har været følelsesmæssig forsømt i barndommen, d.v.s. er opvokset i mistrivsel og med omsorgssvigt har ingen guide haft i forældrene til at lære at danne tætte bånd.

Der har ikke været nogen til at skabe den trygge tilknytning med og støtte barnet i, at danne og vedligeholde venskaber.

Der har ikke været nogen til at tage barnet ved hånden, når livet slog knuder.

Sådan at barnet blev en erfaring rigere og klogere på sig selv, når der opstod situationer, hvor der skulle løses uoverensstemmelser.

Der var ingen steder at hente trøst når livet var svært, så derfor kan det stadig være utænkeligt at bede om hjælp…

Sådan er det for Mette.

Mette er usikker på, hvornår hun kan tillade sig at sige ja og hvornår det ufarligt at sige nej.

Hun er mere ovre i kæresten Lars behov end hjemme i sig selv. Det er blevet hans humør og hans adfærd hun lader sig styre af.

Mette kæmper med ensomhed. Usikkerheden gør hende ensom. Usynligheden gør hende ensom.

Derfor dækker hun sig ofte ind med at forsøge at opnå det perfekte, sådan dæmper hun vreden, skammen og smerten.

Mette må turde stå alene med ægte selvværd for at opnå ægte samhørighed. Turde stå ved sin sårbarhed. Turde stå ved det uperfekte.

Hvordan skaber vi samhørighed?

Ægte samhørighed kan opstå og bestå, når vi kan være sammen uden at ville have ret, skulle mene det samme. Lytte med nysgerrighed og lade os inspirere af hinanden.

Når vi er i stand til at bevare værdigheden inden i og udad til i vores adfærd, når vi møder forskelligheden, det fremmede, det der kan opleves angstprovokerende.

Ved at øge selvindsigten i psykoterapi inden hun går med kæresten i parterapi.

Det vil gøre det nemmere at agere hensigtsmæssigt i ukendte situationer – som parterapi jo er - med venlighed, tillid, empati og værdighed.

Her vil hun indse, hvor vigtigt det er at se forskellighed som en styrke, den skaber samhørighed, hvis vi tør lytte og anerkende hinanden, selv om vi ikke forstår hinanden. Lade forskelligheden blive en drivkraft.

Samhørighed handler ikke om at få ret, men om at bevare nysgerrigheden overfor en anden måde at være i verden på.

Det handler om at kunne værne om sin identitet, sine behov og meninger uden at nedværdige andre. Det handler om at være uenig uden mangel på respekt.

Det handler om at turde sig nej, når du mener nej. Vide med dig selv, hvornår nok er nok. Sige stop og tak for input og lukke snakken værdigt for begge parter.

Mette udsletter sig selv, når hun tilpasser sig og lader som om hun er enig med kæresten, når dette ikke er tilfældet.

Det er der kommet uløselige konflikter ud af.

Derfor kommer Mette og Lars i parterapi.

Mette kan ikke længere undertrykke sig selv og Lars kan ikke forstå de pludselig er uenige om det meste.

Det der afskærer os fra tilknytningen med hinanden er angst, som kan udtrykkes i

<!--[if !supportLists]-->·       <!--[endif]-->Frygten for sårbarheden

<!--[if !supportLists]-->·       <!--[endif]-->Frygten for afvisningen

<!--[if !supportLists]-->·       <!--[endif]-->Frygten for miste

<!--[if !supportLists]-->·       <!--[endif]-->Frygten for kritik og bebrejdelser

<!--[if !supportLists]-->·       <!--[endif]-->Frygten for at fejle

<!--[if !supportLists]-->·       <!--[endif]-->Frygten for konflikter

Frygt er en stærk følelse og mangel på viden er grobund for uciviliseret adfærd.

Nysgerrighed er åbningen

Spørgsmål skaber tilknytning, samhørighed og fællesskab. Spørgsmål er vigtige, de gør os klogere på hinanden, når vi vil lytte til svarene.

At stille spørgsmål og at turde fortælle om sig selv kræver mod til at forlade sin komfortzone.

Skal vi turde vise hinanden tillid, kræver det vi lytter uden kritik og bebrejdelser. Kan rumme ikke altid at forstå og blive forstået.

Vi skal dyrke kulturen der understøtter ægte samhørighed.

Vi må være i stand til at tro på hinandens gode hensigter, have tillid til hinanden og behandle hinanden med værdighed.

Vi må være i stand til at skabe et rum imellem os, hvor vi kan være trygge, når vi siger vores mening.

Vi må selv gå forrest med civiliseret adfærd.

Sidst men ikke mindst

For at opnå ægte samhørighed for at skabe et liv sammen, etablere et fællesskab, et parforhold, skal vi være i stand til at lande en konflikt.

Vi må lære at sige undskyld og lære at tage imod en undskyldning.

Lære at uenighed er en naturlig del af fællesskaber og konflikter opstår når vi ikke giver plads til hinandens synspunkter.

 

Hvordan udtrykker du din afmagt, når du ikke får ret eller bliver forstået?

 

Inden I kommer i parterapi kunne dette spørgsmål være relevant at reflektere over alene eller sammen...

 

Med kærlig hilsen

Hanne Christensen

Parterapi i København

 

 

 

 

 

__________________________

Hanne Christensen, Privatpraktiserende Psykoterapeut & Parterapeut
Læs mere på: http://www.kbhpsykoterapi.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Parforhold - forstå relationens betydning. Læs mere