Den omsorgssvigtede symbiose - spædbørn adskilt ved fødslen

Det er en traumatisk oplevelse, når et spædbarn lige eller kort efter fødslen bliver revet bort fra dets mor. Barnet - og senere den voksne - kan blandt andet have forskellige udfordringer. Dette kan være en situation adopterede ofte oplever. Efter adskillelsen fra barnets biologiske ophav kommer det på et børnehjem, for så igen, på et tidspunkt at blive adopteret ind i en ny familie.

For nogle er det at skulle måle sig med andre, finde en lighed med andre eller identificere sig med andre, en integreret del af dem selv. 

Det kan være udfordrende at acceptere sig selv som den, man er, på godt og ondt. 

Når vi mennesker ikke får den rette stimulation lige efter fødslen såsom at få dækket behovene for sult, søvn trøst og oplever en generel forringelse af den optimale omsorg, kan det medføre en del forvirring senere i livet. Nogle mærker måske et hul indeni i kraft af den manglende symbiose.

Har jeg overhovedet lov til at kræve? 

Mærker jeg mere andres behov mere end mine egne? 

Formår jeg at mærke mine egne behov og få dækket dem? 

Det første halve år af et barns leveår er det i en symbiotisk fase med moren. Barnet tror, at moren og barnet er én person. Der findes endnu ikke noget, ”jeg” og ”du”. Derimod er det ”vi”, der eksisterer. 

Det er af stor betydning at moren ”læser” barnet og møder det der, hvor det er, så stimulation og omsorg kan komme til sin ret.

Oplever du, at det er vigtigt for dig at være en del af flokken, at tilhøre en gruppe, og betydningen er så stor, at du hellere fortier nogle ting, frem for at risikoen for at komme i konflikt med andre er der?

Føler du, du giver mere, end du modtager i relationelle sammenhænge? 

Føler du dig anderledes og ”leder” efter noget at spejle dig i hos andre?

Har du ofte en angst for at miste relationer?

Kan du nikke genkendende til ovenstående eksempler, eller er det helt andre handlemønstre, du praktiserer?

Det et ikke tilfældigt, hvilke handlemønstre/kontaktformer vi indenfor de første tre leveår har valgt, dog er det ubevidst. Det har et formål, og det er at forsvare os mod omverdenen. Som ung og voksen kan mønstrene gå hen og blive usunde for os således, at de bremser os mere, end de gavner.
Har du lyst til at ”kigge” nærmere på netop dine handlemønstre, så er du  meget velkommen til at kontakte mig. 

Bedste hilsner, psykoterapeut Jeanette Søm Munk

 

__________________________

Psykoterapeut Jeanette Søm
http://www.din-vej.nu

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Spædbørn adskilt ved fødslen. Læs mere