

Din sårbarhed er din bedste vejviser til at få dybere indsigt i dig selv. Så snart du lærer at bruge den konstruktivt vil du opleve, at træde i karakter. Du vil opdage, at det ikke er livet der er imod dig, men dig der er imod dig selv. Også selvom det måske ikke altid føles sådan.
Det er langt fra alle der er bevidst om, at det er sårbarheden Vi dybest set navigerer efter i alt hvad Vi gør og i måden Vi behandler os selv og andre på. Det sker også selvom du måske mener, at du ikke er den følsomme type, men mere er typen der træffer beslutninger ud fra dit kloge hoved, uanset hvordan du inderst inde har det med de beslutninger og valg du træffer. Det kan også være, at du har det bedst med at fremstå sådan, for at føle dig mere tryg. Sårbarhed kan nemlig for de fleste føles ubehageligt og derfor er det nemmere at undlade kontakten med den.
Ingen mennesker er foruden deres helt egen sårbarhed. Der er desværre bare rigtig mange der ikke vil have med den at gøre og enten undlader at blotte den overfor andre, eller istedet lader som om den kun eksisterer hos de "svage" og "usikre".
Når ikke Vi føler os trygge i os selv, mærker vi netop følelsen af ubehag, som kan gøre os usikre. Derfor finder Vi tit en overlevelsesstrategi der sikre os at fremstå stærkere end Vi i virkeligheden føler os.
Det ærgerlige er bare, at det har den modsatte effekt på både dig selv og andre omkring dig, når du forsøger at fremstå anderledes end måden du har det på. Det gavner dig nemlig ikke at løbe fra din sårbarhed, selvom du gør det i ønsket om at passe på dig selv.
I vores vestlige verden har vi lært, hvordan Vi skal bruge Vores kloge hoveder og derved navigere i livet ud fra Vores rationale. Kigger Vi ud i verden, kan Vi måske hurtigt blive enige om, at det ind til videre ikke er gået særlig godt. I hvertfald ikke set i forhold til, at over halvdelen af Danmarks befolkning lider af stress, depression, angst og lignende. Vi forbinder nemlig vores kloge hjerner med intelligens og intililigens er = styrke. Men I guder hvor har jeg mødt ekstremt mange intelligente, kloge hoveder der kan en masse og er ekstremt dygtige til ditten, dutten og datten. Lige så mange kloge hoveder jeg har mødt eller læst om - lige så mange har jeg allerede glemt igen.
Til gengæld husker jeg dem der samtidig har turde vise mig en ærlig, åben og ligeværdig kommunikation. Mennesker der er tilstede.
Jeg glemmer hurtigt dem der har forsøgt at puste sig op for at imponere mig, men husker dem der har vist overskud, imødekommenhed og ro. Disse sidstnævnte mennesker gør indtryk på de fleste, fordi de er behagelige at være i rum med.
Dette er mennesker der i særdeleshed er i god kontakt med deres egen sårbarhed. Disse mennesker træder i karakter på en helt anden måde, fordi de navigerer derefter og bruger deres kloge hoveder til at kommunikere og udtrykke sig derfra.
Hemmeligheden er, at de har skabt en ærlig overensstemmelse med hvad de tænker, føler, siger og gør. For at kunne leve sådan, har de lært at rumme deres sårbarhed og lært at stå ved den når den viser sig i alle mulige afskygninger. De har lært at rumme den ved at turde kigge på den, uden at gøre den til deres egen værste fjende.
Du kan få redskaberne til at gøre præcis det samme. Hvis du kender mig i forvejen, har du sikkert allerede læst, at jeg er i fuld gang med at sætte sidste hånd på værket til et sammensat program for dig der ønsker at arbejde i dybden med din egen sårbarhed.
Skriv gerne til mig, hvordan du har det, når du mærker din sårbarhed viser sig. Er du åben eller lukket omkring den sammen med andre?
❤️Mirja
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer