Vi ved det godt allerinderst inde

Anonym

Mange er i deres opvækst blevet støttet tilstrækkeligt i at lære sig selv så godt at kende, at de både kender deres talenter og også kan identificere deres følelser, behov og ønsker. Tilmed har de ofte også lært både at gøre brug af deres talenter, og at gå efter at få drømmene opfyldt. De bliver som voksne ofte til den slags mennesker, der ved, hvad de vil, og som også finder vejen. De bliver ”chefen” i deres eget liv, og det giver dem rigtig gunstige muligheder for at realisere deres potentialer og skabe sig det liv, de ønsker sig.

Endnu flere er vokset op i familier, hvor der ikke har været nær så meget støtte til at lære sig selv at kende, og opleve at man er ok, som man er med de talenter, behov og ønsker, man måtte have.

I stedet var der måske sider af en, som ikke var velsete og som man som barn måtte undertrykke for til sidst slet ikke at have nogen forbindelse til den længere. Måske ville man gerne være kunstmaler, men ens forældre synes, det var noget pjat, og så blev man i stedet murer. Nogle lærte måske, at deres behov ikke var lige så vigtig som andres, og kan som voksne være mere optaget af hjælpe andre med at få opfyldt deres behov end af at hjælpe sig selv med at forfølge sine egne drømme og skabe sig det liv, som de ønsker sig.

Forleden havde jeg en session med en midaldrende kvinde, som jeg kender i forvejen. Hun har rigeligt med talenter, men har svært ved at se dem selv og endnu svære ved at tro på, at hun har noget unikt at bidrage med i verden.

Det var nu ikke grunden til, hun henvendte sig til mig, det var mere det, at hun endnu en gang havde mistet troen på sig selv, og som så mange gange før, følte hun, at hun sad fast og ikke rigtig var tilfreds med det hun havde gang i, men hun vidste heller ikke, hvad hun ellers skulle gøre.

Jeg opfordrede hende til at trække 4 af de 117 farverige flasker. Der er det fantastiske ved de her farver, at de hjælper os med at få klarhed over, hvad det er, der foregår, og hvordan vi kan hjælpe os selv med at komme på rette spor, så vi kan genfinde vores balance. Farverne har deres eget sprog, som vækker resonans i vores inderste. Det vækker vores indre stemme, vores sjæl, og skyder genvej udenom hjernen.

Kvinden trak 4 flasker.

Farverne hun valgte bekræftede hende i det, hun egentlig allerede vidste inderst inde. Det var tydeligt at se, hvor bevægede hun blev ved genkendelsen af det i hende selv, som hun har så svært ved at tro på, hun kan, men som, når hun bliver mindet om det, godt kan mærke med stor styrke.

Derudover hjalp flaskerne hende til at forstå, hvorfor hun gang på gang ender med at stå i vejen for sig selv med de valg hun tager, de valg som bliver forhindringer for, at hun kommer ud over stepperne med det, hun virkelig kan. Hun er netop et af de mennesker, som ikke fik tilstrækkelig støtte i sin opvækst til at lære sig selv og sine talenter at kende, og som tidligt lærte at opfylde andres behov før sine egne. For ellers var hun en egoist.

Pludselig kunne hun tydeligt se, hvordan hun gentager mønstret fra sin barndom med at tilgodese andres behov og lade sine egne i baggrunden.

Da det blev klart for hende, blev det samtidig klart for hende, hvor det var, hun svigtede sig selv til fordel for andre, og dermed hvilke valg, der ville være i bedre overensstemmelse med hende selv.

Det hele tog kun et øjeblik for hende at få øje på. Det er det, der sker, når vi får kontakt med det inderste i os selv. Der, hvor vi selv har svarene, som er i fuld overensstemmelse med den vi er.

Når vi genskaber kontakten til det inderste i os selv, har vi ikke brug for at lede efter svar ude i verden og spørge alle andre om vej. Vi ved det selv, og farverne er en måde at skabe forbindelse til det sted. Med den forbindelse, kan vi uanset, om vores opvækst måske var mangelfuld, stadig lære os selv at kende, lære at se vores talenter og potentialer, og hvordan vi kan udfolde os og skabe os det liv, vi ønsker os.

__________________________