Vreden er min ven

Af alle de følelser, der tumler rundt i mig, har vreden altid været én af mine mest tro følgesvende. Den har levet sit eget ukontrollerede liv, men den er også min trofaste hjælper.

Da jeg var lille, var jeg nogle gange bange for at være alene på mit værelse. Jeg havde heldigvis gode forældre, der var der for mig og kunne berolige mig, så jeg blev tryg igen. Da jeg blev lidt større, var det stadig svært for mig, og jeg tjekkede altid bag døren og under sengen, før jeg lagde mig til at sove. Jeg vendte mig også af og til om, når jeg gik alene på gaden om aftenen. Jeg var i det hele taget ret let at skræmme, og jeg fik knuder i maven, var anspændt og følte mig lille og forsvarsløs.

En dag talte jeg med min far om det, og han lærte mig noget, som jeg har haft stor glæde af siden. Han sagde, at jeg skulle prøve at gøre mig vred i stedet for. Han sagde, at når man er vred, er man ikke bange samtidig med. Man kan kun være én ting af gangen, og vrede vinder over angsten. Man bliver stærkere af vrede.

Jeg forstod ikke på et dybere plan, hvad hans råd gik ud på, men det virkede på mig. Jeg kunne vende min angst ved at tænke på, hvad jeg ville beskytte. Jeg kunne skifte fokus fra at tænke skræmmende tanker til at tænke i flugt og forsvar, og jeg kunne mærke, hvordan min krop rettede sig og var spændt på en hel anden selvsikker måde. Jeg signalerede det så godt jeg kunne, når jeg sent gik gennem byens gader, og det virkede.

Da jeg blev voksen og havde små børn, dukkede mig gamle angst op igen nogle gange. Jeg kunne pludselig blive utryg ved at være alene med dem om natten, når min mand var hjemmefra. Jeg kom i tanke om, hvad min far havde lært mig, og kunne lægge låg på angsten ved at fokusere på, at ”ingen skulle røre mine børn”, så jeg i stedet blev den stærke ”løvemor”.


Der er power i vrede

Når jeg i dag tænker tilbage på, hvad det var, jeg lærte af min far, så var det flere ting.

Det var ikke kun et spørgsmål om at lære, at vreden kan trumfe angsten. Det handler også om, at der er en masse energi i vrede, og at man, når man bruger den rigtigt, kan få rigtig meget gavn af den.

Han lærte mig noget om koblingen mellem tanker og følelser. Hvordan vores tanker kan styre og ændre på, hvad vi mærker inden i.

Samtidig lærte han mig også noget utrolig vigtigt, som en del børn går glip af, nemlig at vrede er en naturlig følelse, som vi alle sammen har, og at den er acceptabel. Men der er forskel på, hvordan vi lader den komme til udtryk.

Angst er en ligeså naturlig og acceptabel følelse, som vrede og alle andre følelser er, men det er også godt i nogle situationer at have måder at ryste den af sig på. Når vi er bange, er vi nemlig ofte handlingslammede. Ligesom jeg var i min fortælling. Angsten kan trække os i offerrollen, og i den bliver vi magtesløse. Når vi er i vreden, mobiliserer vi flere kræfter og kan bedre handle. Det er en følelse, vi er udstyret med helt fra vores allerførste udvikling som mennesker. Det er overlevelse.

Hvis vi lærer at håndtere vreden, ikke bare som en følelse, der kan hentes frem, som i dette eksempel, men i det hele taget som det fantastiske værktøj den er, er der megen stress, sygdom og indebrændthed, der kan undgås. Man kan få for højt blodtryk, hovedpine og andre symptomer, når man holder vreden nede. Og man kan lægge låg på andre, underliggende følelser, der har brug for at blive håndteret.

Når du accepterer vreden som en del af dig, kan du bruge den rigtigt. Forsøger du at holde den nede og ikke vedkende dig den, så er det, at den viser sig som fysiske symptomer eller ved at komme ud som større eksplosioner på en ofte uhensigtsmæssig måde, der ikke gavner nogen.


Vreden ude af kontrol

Nu kan det måske lyde som om, jeg altid har haft styr på min egen vrede. Det har jeg ikke. Jeg har haft vrede, der har været helt ude af kontrol. I mine yngre dage kunne jeg blive så vred på min daværende kæreste, at jeg havde lyst til at kvæle ham. Virkelig. En del af mig havde dog så meget kontrol, at jeg undlod at gøre det. Men da jeg ikke kunne finde ud af at komme ind til kernen af mit problem og udtrykke det, sendte jeg kaskader af skældsord, eder og forbandelser efter ham, og på et tidspunkt også en tallerken med spaghetti og bolognese sauce. Det virkede stik modsat hensigten. Jeg fik selvfølgelig afløb af en slags, men jeg fik aldrig det, jeg virkelig ville have.

Jeg følte ikke, at jeg kunne trænge igennem til ham. Jeg følte mig ikke hørt, ikke set, ikke forstået. Og det gjorde mig bange. Jeg var bange for at miste ham. Jeg var bange for at blive forladt. For at være alene. Jeg ville bare elskes.

 

Der er flere gaver i vrede


Mit formål med at skrive om vreden her, er først og fremmest at fortælle om en vinkel, hvor du kan bruge vreden konstruktivt på en måde, som du måske ikke lige havde tænkt på før. Hvordan du kan vende dine følelser og mobilisere kræfter, ved at bruge dine tanker til at påvirke dem.

Mange hverdags situationer, lige fra en urimelig rykker fra Skat til overskridelse af dine grænser, kan ændres hurtigt ved at hente noget energi fra vreden (”det-finder-jeg-mig-ikke-i”). Du træder til handling med det samme, fremfor at synke ned i afmagt. Men det er kun én vinkel på vreden, som har mange ansigter.

Udover den vrede, som du selv kan hente frem, som i min fortælling med min far, er der også den vrede, der pludselig opstår eller ligger og ulmer, som i mit andet eksempel med min daværende kæreste. Bag denne vrede ligger ofte andre følelser. Det var egentlig det, min far forstod; han vendte det bare om, og lærte mig at hente power i vreden. Men da jeg kogte over som ung, manglede jeg at lære, hvad vrede også er.

Vreden kan ligge som et lå på ked-af-det-hed og angst. For mange gamle sår fra barndommen, der ikke er blevet plejet og har fået omsorg, kan vreden være en slags plaster, der sidder oven på. Hvor man netop handler i vrede for ikke at mærke. Og for oplevelser i nutiden, der borer i såret eller fremmer nye, kan det samme være tilfældet. Det kan være vreden, verden ser og det, der kommer til udtryk. Du beskytter dig selv der, hvor du er allermest sårbar. Det skal du også kunne i nogen grad, men du skal også sikre adgangen til resten af dit følelsesregister. Til hele dig. Der skal også være mulighed for at trænge gennem panseret for dem, der står dig nær, og du skal både kunne give og modtage derfra.

Hvis du bærer på meget vrede, kan du, ved at lære den at kende og slippe den fri på en hensigtsmæssig måde, netop komme i kontakt med andre følelser, som det vil gavne dig at mærke. Måske skal du have hjælp til det fra en psykoterapeut eller lignende. Det kan være, du bærer på en sorg, som du skal have forløst, eller har en dybereliggende angst, der skal frem i lyset og håndteres. Også i disse tilfælde er vreden din ven, da den er din adgang der til.

Er du aldrig vred, kan du prøve at overveje hvorfor. Har du ikke haft grund til det, eller er du måske bange for, at du ikke ville kunne styre dig, hvis du først giver los for den? Hvad tror du, der vil ske, hvis du gør det? Og du kan reflektere over, om der ligger andet gemt under vreden. Hvad er det, du ikke vil mærke?

Bliver du meget bange, når andre er vrede, kan du også overveje hvorfor. Er du bange for, at de skal såre dig? Minder det dig om nogen i din opvækst, som du forsøgte at undgå at gøre vrede og hvorfor? Er det ok for dig selv at være vred? Må du det?

Tag vreden i hånden og husk, hvem der styrer hånden. Du skal være vred, når det gavner dig, og på den rigtige måde. Brug din vrede konstruktivt, og luk den så i øvrigt ud i mindre portioner, så den ikke hober sig op. Fortæl at du er vred, når du er det, og sig hvorfor. Snak om dine følelser eller skriv dig ud af dem. Og er du vred i hele kroppen, så løb en tur, slå i en pude eller råb det ud.

Lyt til din vrede. Der er en grund til, at du har den. Gør den til din ven.

Kærlig hilsen
Malouna

 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Vreden er min ven - brug din vrede konstruktivt. Læs hvordan på Levlykkeligt.dk