Træder andre på dit selvværd?

Anonym

Er du den, der altid tager initiativet eller konstant venter på at blive kontaktet? Så pas på dit selvværd.

Når du sådan er i konstant ”venteposition” overfor nogen, der ikke "har tid" til at være sammen med dig, skrive eller ringe, og den meste kontakt foregår på dit initiativ, så er der noget galt:


Du er bare ikke vigtig nok for dem


Det kan lyde hårdt, og det kan være svært at indse, men ind imellem er det godt med et realitetstjek. For din egen skyld.

Ikke bare fordi du spilder dit liv og din dyrebare tid på dem, der ikke helhjertet vil dig, men i højere grad fordi, det går ud over dit selvværd.


Andre kan kun holde dig nede, hvis du giver dem lov

Du viser omverdenen dit selvværd på mange måder. At tillade dig selv at være i ventepositionen, stå til rådighed og springe til, udelukkende når det passer andre, er én af dem. Du signalerer, ikke bare overfor dem, men også overfor dig selv, din egen ringe betydning.

Når man lader andre nedprioritere én, prioriterer man også samtidig sig selv lavt. Det giver skrammer på selvværdet og holder det nede. Men det er ens eget ansvar og noget, der kan ændres.

Jeg har selv måttet tage afsked med venner gennem tiden, der ikke ville mig nok. Jeg håbede og ønskede, at manglen på kontakt bare var en overgang. Jeg prøvede at forstå alle deres mærkværdige krumspring og undskyldninger for ikke at ville mig. Jeg trøstede mig med, at de nok skulle være der for mig igen. En dag. Men det skete aldrig - eller kun kortvarigt – og så var jeg tilbage i venteposition. Og det var ikke fordi, jeg ikke snakkede med dem om det. Nogle gange hældte jeg mit hjerte udover dem, blev hørt, og alt var godt. Troede jeg. Et stykke tid. Så var jeg tilbage i venteposition, og gav dem lov til at træde på mig. Igen og igen.

For mig var det rigtig svært at nå til de erkendelser, og endnu sværere at handle på dem. Fordi jeg var bange for at ende med at være helt alene. Fordi jeg på en måde konkluderede, at dårlige relationer er bedre end ingen relationer.

På nogle tidspunkter fik jeg også bildt mig selv ind, at jeg var forkert, når jeg ikke var så ønsket i deres liv, som jeg gerne ville være. Havde jeg sagt noget? Gjort noget? Var jeg kedelig? Hvad var der galt med mig?

Jeg forsøgte at lave om på mig selv. At være den, jeg troede, de ville have mig til at være. Jeg bød mig endnu mere til, og slog på alle mulige måder krøller på mig selv for at vinde deres selskab.



Mens du venter på de forkerte, venter de rigtige på dig.

Tro mig, du er aldrig forkert. Du bliver heller ikke alene til evig tid.

Men der kan komme en pause i dit liv, hvor du må slikke dine sår, hvis du har måttet give slip på én eller flere, der ikke er gode for dig. Nogle gange bliver du bare nødt til at vælge andre fra, for at vælge dig selv til. Og det gør ondt. Men det gør aldrig så ondt som at svigte sig selv.

Lad selvværdet blomstre ved at prioritere dig selv til. Det gør det, stille og roligt.

Vis dig selv og omverdenen, hvor vigtig du er ved at tage dig selv så alvorligt, at du kun omgiver dig med mennesker, hvor ønsket om at være sammen er gensidigt. Skab plads til dem.

Du vil altid møde dem, der er et match til dit selvværd. De er der, hvor du er.

Når selvværdet er godt, er relationerne også gode. Og omvendt.

Kærlig hilsen
Malouna