Vejen til lykke gennem mere ansvar

Anonym

Er du én af dem, der saboterer dine egne muligheder, uden at være klar over det?

Vi ved det jo godt. Og vi vil det gerne. Det der med at tage ansvar for sig selv. Og vi synes også, at vi gør det. Vi har i hvert fald helt sikkert til hensigt at gøre det. Mange gør det også hele tiden. Og nogen gør det for det meste. Og så er der de der situationer, hvor man får bildt sig selv ind, at man gør det.


Kan du kende dig selv?

Du er et voksent, fornuftigt menneske. Måske med partner, børn, bolig, job. Du lever et ok liv. Er en pæn, lovlydig, samvittighedsfuld borger. Du betaler din skat og dine regninger til tiden, du følger reglerne, træffer dine egne valg og fejer for din egen dør. Du er i det store hele et ansvarligt menneske. Selvfølgelig er du det. Du tager på alle mulige måder ansvar, også for dig selv.

Alligevel har du måske nogen gange en stemme i baghovedet, der hvisker noget lignende:


”Hvis ikke det var fordi ________(nogen, noget)_______ ,

så ville jeg _______(gøre, være, have, kunne)_________"
 

Sådan en lille, tilbagevendende ting, der popper op på de mest irriterende tidspunkter og prikker til dig. Du når lige at registrere, at den er der, så skubber du den væk igen.  

Lige nøjagtig der slipper du ansvaret. Når du accepterer den sætning som sandheden. Det er en overbevisning, du har tilegnet dig, og en tankegang, der overlader ansvaret for en del af din lykke til andre eller nogle omstændigheder.

Det kan for eksempel være manden, konen, børnene, jobbet, chefen, regeringen, samfundet, økonomien eller tiderne. Det kan også være dele af dig selv og din adfærd, der bliver en slags undskyldning. Du er i fuld gang med at sabotere dig selv, og du er måske ikke engang klar over det?

Eksempler på selvsaboterende tanker kunne være:

• Hvis ikke det var fordi … jeg har små børn, så ville jeg tage mig en uddannelse
• Hvis ikke det var fordi … min mand roder så meget, så ville vi altid have orden og bo pænt
• Hvis ikke det var fordi … min chef er så overfladisk, så ville han have lagt mærke til mine evner for længe siden og forfremmet mig
• Hvis ikke det var fordi … min svigermor aldrig gider passe børnene, ville jeg komme mere ud
• Hvis ikke det var fordi … jeg er overvægtig, så ville jeg klæde mig smart og have en kæreste
• Hvis ikke det var fordi … der er de der urimelige regler for iværksættere, så ville jeg have min egen virksomhed
• Hvis ikke det var fordi … der er krisetider, ville jeg flytte et andet sted hen

Når du på den måde fralægger dig ansvaret, handlingslammer du dig selv. Du begrænser dig, du holder dig selv nede. Selvom det føles, og på alle mulige måder virker som om, at det ikke er dig, der står med ansvaret, så har du det dybest set, og du er i gang med at spærre vejen til lykke for dig selv.


Hvorfor saboterer man sig selv?

Der kan være mange og gode grunde til, at du sådan ”spænder ben” for dig selv. Det kan være gamle overbevisninger om ikke at være god nok, ikke at have fortjent lykken, ikke at være det værd. Det kan også være, at du mangler overblik, ikke kan overskue konsekvenserne, er bange for succes, for at blive holdt udenfor, ikke har energien eller modet. Der kan være rigtig mange ting, der ligger til baggrund. Men uanset hvad, så er der noget i dig, der trækker stærkere i den forkerte retning. Noget, der går mod dit ønske. Eller rettere sagt: du går mod dit eget ønske. Det er at sabotere sig selv.

Selvom det kan være godt at vide, hvorfor du gør det, er det ikke så vigtigt som at vide, at det er det, du gør. Ikke at kunne finde frem til årsagen, kan nemlig gå hen og blive den næste ”undskyldning” for dig. Så kan du ikke lige finde den, så lad være.


Hvordan kommer man så videre?

Erkendelsen er det første skridt. Erkendelse af, at du begrænser dig selv, og bruger noget andet som din undskyldning for at gøre det. Først når du indser det, kan du tage ansvaret tilbage og tage sagen i egen hånd. Så kan du handle.

Hvis du har lyst til at undersøge, om du opgiver noget af ansvaret og saboterer dig selv, så prøv at svare på disse spørgsmål:

Hvad er det ideelle liv for dig? Hvem er du sammen med? Hvor bor du? Hvad laver du? Hvordan lever du? Og så videre.

Beskriv i nogle få sætninger ”det ideelle liv” for dig.

Et eksempel kunne være:

”Jeg bor sammen med min mand og mine børn i hus tæt på skoven i en lille by i Østjylland. Vi har en mindre have med plads til legeredskaber og mange blomster og bærbuske.  

Jeg arbejder som teamleder på et kontor i Århus, har masser af spændende udfordringer og får brugt alle mine evner. Jeg har skønne kollegaer og gode arbejdsforhold.

Min mand og jeg deles om at tage os af det der hjemme. Vi laver også mad sammen og sidder med børnene og laver lektier til hverdag. Vi har en ugentlig aften, hvor vi er kærester og får børnene passet. Jeg bruger en del tid sammen med venner og veninder, især i weekenden, og jeg nyder også mange hobbies.

Vi har de penge, vi skal bruge, og noget af det, vi er rigtig glade for, er vores rejser med eller uden børn. Det betyder også meget for mig, at jeg kan købe det, vi har brug for som familie. Og så nyder jeg også, at der er tid og råd til at pleje mig selv.

Jeg vågner for det meste glad om morgenen, og lægger mig også til at sove med et smil om munden.

Jeg føler, at mit liv giver mening, og jeg har kærlighed, ro og balance inden i.”


Når du har gjort det, så gennemgå sætningerne.  

Er der noget i din beskrivelse, der ikke er til stede i dit nuværende liv?

Er det tilfældet, så udfyld de tomme felter i sætningen:

”Hvis ikke det var fordi ______ , så ville jeg ________.


Hvor ligger ansvaret henne? 

Prøv om du på den måde kan finde årsagen til, at du ikke helt er der, hvor du gerne vil være i dit liv. 

Finder du frem til, at det skyldes, at du fralægger dig ansvaret ved at bruge andre eller andet som din undskyldning, kan du tage det næste skridt. Det er at finde ud af, om tingenes tilstand er noget, som du må eller vil acceptere, eller om det er noget, du kan og vil gøre noget ved.

Der vil altid være noget, du ikke kan ændre på. At acceptere det er en befrielse. Det er også at lægge noget ansvar fra sig, kunne man sige, men på en helt anden og god måde, fordi det er et ansvar, man har påtaget sig, men ikke skulle have haft.

Viser det sig derimod, at det, du dybest set drømmer om, men ikke gør, handler om, at du fralægger dig ansvaret, har du nu muligheden for at tage det til dig. Alene at opnå den bevidsthed, vil få dig til at begynde at kunne se handlemuligheder.

Efterhånden som du øver dig, handler på dine indsigter, og mere og mere tager det fulde ansvar for dig selv, vil du opdage, at det ikke altid er nemt, men at det er det hele værd.

Ansvar for sig selv er vejen ud af frustrationer, håbløshed og fastlåshed frem til mere værdighed, selvrespekt, selvkærlighed og dermed lykke.