Det man siger, er man selv!

De gode råd du giver andre, kan meget vel være dem, du selv trænger til at få.

Når du er særlig opmærksom på noget ved andre, kan det være fordi, det vækker noget i dig selv, som du trænger til at få set nærmere på.

Jeg kender det så godt fra mig selv, og jeg gør det igen og igen. Og jeg lærer af det!

For eksempel var jeg for nogle år siden meget fokuseret på, at jeg synes min mor kom alt for lidt ud. Det ville være så godt for hende at møde nogle flere mennesker, tænkte jeg.  Jeg havde en idé om, at det måtte være kedeligt at være hende, og at hun måske oven i købet var lidt ensom.

Jeg snakkede med hende om det, og kom endda med gode forslag til forbedringer (synes jeg selv).

Det sjove ved det var, at det viste sig, hun storhyggede og havde det fint, som hun havde det. Hun havde med andre ord slet ikke det behov, som jeg synes, hun havde.

Det fandt jeg derimod ud af, at jeg selv havde. Det var mit eget, udækkede behov, der rumlede under overfladen. Og det blev trigget, når jeg iagttog min mors måde at være på.

Jeg spejlede med andre ord mig selv i min mor, og forestillede mig, at "hvis det var mig, så ville jeg...". Og sandheden var også, at det var mig, der trængte til at komme mere ud. Det handlede slet ikke om hende, men om mig i stedet. Det var en fin ting at opdage og få gjort noget ved.

Prøv at lægge mærke til, om du gør noget lignende det, jeg gjorde. Om du tænker om (eller siger til) andre, at der er noget, de "bør" gøre anderledes. Om du giver dem ”gode råd”?

Og prøv så, ligesom jeg gjorde, at vende den om og spørge dig selv, om det måske er noget, DU skal gøre i stedet.
 

 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
De gode råd du giver andre er dem, du selv trænger til. Charlotte Palm, psykoterapeut i Holstebro