Det er ok at føle sig som et offer

Mange af os bliver udsat for omstændigheder, der får os til at føle os som ofre, og det er faktisk ok at have det sådan. Det er en reel følelse, og ingen følelser er forkerte.

Det er efterhånden blevet så udbredt, at ”man ikke må være et offer”, at nogen ikke giver sig selv lov til at være det, på trods af at de rent faktisk har gode grunde til at føle, at de er det.

Vi bliver alle sammen udsat for omstændigheder i vores liv, som vi ikke ønsker. Vi kan havne midt i en krig eller en naturkatastrofe, vi kan blive syge, vores kære dør, verden forandrer sig. Og det er ok at rase, græde og reagere på det. Det er ok for en tid at dykke ned i følelsen af at være et offer. At synes, det er synd for én. At føle, at man er blevet ramt af noget udefrakommende, at sørge over det og føle at det er hamrende uretfærdigt.

Hvor stor vores egen part er i, at vi er havnet i følelsen af at være et offer, er ikke vigtig lige i situationen, hvor følelsen opstår. Det kan være opklaringen af det, der er med til at få os væk fra følelsen, men når smerten er der, så er den der. Vi har ikke brug for skyld og skam oven i. At tilføje følelsen af at være forkert, fordi man føler sig som et offer, gavner ikke nogen.

Der er som sådan ikke noget i vejen med at føle sig som et offer i en periode. Det usunde ligger i at forblive i følelsen. Der er heller ikke noget i vejen med at føle sig som et offer, selvom andre mener, at man ikke bør gøre det. Og heller ikke det modsatte for den sags skyld.

Ingen andre ved, hvordan det føles at være dig. Og hvis du har det sådan, så er det din virkelighed. Så er det sådan det er for dig. Det kan være svært for andre at forstå og respektere, men ikke desto mindre er det en følelse, der er reel for den, der har den. Og det eneste man i hvert fald ikke har brug for, er at føle sig forkert oven i. Man kan sagtens tænke rationelt, at man ikke bør have det sådan. At man ikke skal gå rundt og føle sig som et offer. Men følelser er bare ikke særlig rationelle. Så i stedet for at fordømme dem, så acceptér dem som det, de er. Både når det gælder dig selv og andre. Der er ingen følelser, der er forkerte.  

Der er skrevet mange og lange bøger om, hvordan man bare skal tænke positivt, så alt bliver godt. Hvor det er nærmest uacceptabelt at være negativ og have tunge følelser. Og der er også en del meninger om, at man ikke skal føle sig som et offer. At det er noget, man bør lade være med. Som om man kan opstille regler for, hvordan følelser er og bør fungere for at være rigtige. Sådan hænger det ikke sammen. Vi har de følelser, vi har.

Vejen ud af smerte, vrede og andre tunge følelser, er ikke at fornægte dem, men at mærke dem og at give dem plads. Der er ingen nem vejen udenom, og det tager den tid, det skal tage. Sorg og smerte er ikke noget, man bare lige kommer over. Det er noget, man kommer igennem.

Og hvis en del af den proces for én er, at man for en stund har brug for at dykke ned i følelsen af at være et offer, så skal man give sig selv lov til det. Det kan sagtens være det, der skal til, for at det netop ikke bliver en permanent tilstand.  


Du kan ikke slippe noget, du ikke har holdt


 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Så, det er usundt at forblive i følelsen - kan jeg virkeligt vide at det er sandt? <3

Først, ville jeg være nødt til at etablere et "sundt" og "usundt", og derefter gøre det ene bedre end det andet. Og jeg ville være nødt til at overbevise mig selv om, at det overhovedet er muligt at forblive i en følelse. Og alt det på et andet menneskes vegne <3

Uh, det holder slet, slet ikke til en undersøgelse her - og det er bare skøre mig <3

Tak for kommentaren
Kh
Charlotte

At føle sig som et offer er en reel følelse. Ingen følelser er forkerte. Af psykoterapeut Charlotte Palm, Holstebro