Se kontaktoplysninger og profil for Alice Persson

Og det skete i de dage, at jeg tog til Vanløse. 

Rejseplanen har før snydt mig, og jeg skumler i toget: mon bussen passer denne gang? En irriteret tankerække vågner og hopper ophidset rundt i min hjerne. Den hjælper gerne med at brygge på ubrugelige ideer om, at bussen nok kører fra mig. Kroppen prikker min hjerne på skulderen og sender en besked. Jeg ønsker tankerækken en god dag og går ned i kroppen. Helt ned i fødderne. Forankrer dem fast i S-togets gulv.

Jordforbindelse fremmer dybere vejrtrækning

Jeg ynder og finder det nødvendigt - om muligt - selv at have været det igennem, som jeg tilbyder mine klienter. Hertil hører at have jordforbindelse. At kunne være stille. At kunne mærke efter i kroppen, hvordan noget føles. Det er ikke så let, hvis du kun har lyttet til din krop, når den gjorde ondt. Måske føler du dig forkert, hvis du ikke kan svare på, hvordan kroppen indeni føles. Men når du - i kontakt med et andet menneske - begynder at mærke, kommer der mange følelser. Både glæde og sorg. Og der bliver ro.

Fødderne er dine venner. Stå på gulvet eller sid på stolen og lad dem klistre sig fast. Visualisér dem store og kraftige som en dinosaurus' fødder. Mærk, hvordan de møder gulvet, og hvordan gulvet kommer op og støtter dem. Din brystkasse udvider sig og sender et dybt åndedrag ned gennem din krop.

Øget jordforbindelse, "grounding" giver dybere åndedrag og indre ro. Din vejrtrækning regulerer sig selv, uden at du behøver anstrenge dig for at trække vejret ned i maven som en øvelse. Din gang på jorden bliver let og glad.

Mød Verden fra stedet bag dit brystben

Når du nu går og mærker fødderne på jorden, så prøv at sætte din bevidsthed til rette lige bag dit brystben. Mød Verden herfra. Helt automatisk vil du rette dig op. Du kommer "op og ud." Ud og møde andre derude. Opmærksom på den støttende jord og din krop i den oprette stilling trækker du vejret dybt. Og du bliver lykkeligt ramt af nysgerrighed, ro og åbenhed. En helt automatisk trang til at få kontakt med andre dukker op. Du får lyst til at mærke Verden.

Venlighed i Vanløse

Heldigvis når jeg stoppestedet i tide. Stoppestedet i Vanløse.

Der står allerede nogen. Heldigvis. Et godt tegn på, at der kommer en bus i nærmeste fremtid. Men jeg kommer til at slippe min opmærksomhed på kroppen og vender mig mod mobiltelefonen. Fordriver ventetiden med lidt Wordfeud. Det moderne ordføjteri på telefon.

Jeg bliver hurtigt vækket af en nydelig og meget feminin ældre dame. Hun er iført hat, læbestift og pænt tøj og står tæt ved siden af mig ved stoppestedet. Det mest fremtrædende træk ved hende er - venlighed.

Hun smiler: "Der er mange, der har sådan én."

Hun ser mig lige i øjnene, da jeg løsriver mig.

"Ja, vi er en del efterhånden."

 "Men hvad er det, I kigger på ?"

"Jeg spiller krydsord," siger jeg og viser hende bogstavrækkerne. Hun ser overrasket ud.

"Nej, det er da fantastisk."

"Ja, et dejligt tidsfordriv. Men man skal passe på, man ikke bliver afhængig af den. Mit tog kørte fra mig i går, fordi jeg havde travlt med at kigge på den."

"Det er lige sket for mig," bryder en ung pige ind, med en telefon fastklistret i hånden. "Jeg kiggede lige ned på min telefon, og da jeg så op igen, kørte min bus lige for næsen af mig."

Vi tre får en snak. Om busser. Om telefoner og tidsfordriv.

"Mon min kan det?" siger damen og hiver glad sin telefon frem. Jeg ser straks, at det er en "seniorvenlig" telefon.

"Nej den kan ikke spille wordfeud," siger jeg.

"Nå, så må jeg nøjes med krydsordene. Men jeg er skam også på  nettet," siger damen, "og jeg er 89".

"Det kan man godt nok ikke se på dig," udbryder jeg. Og det er sandt. Hun ligner ikke en 89-årig, som de ser ud i mit hoved.

"Tak," siger damen.

Og jeg spørger: "Hvad er din hemmelighed? Et evigt lykkeligt liv? Positivitet?"

"Næ," siger hun, "det er kun de sidste 6 år jeg har været glad. De første 25 år med min mand ... uha uha" ... et tungt blik sætter sig bag vipperne og tvinger hendes blik nedad. Men så er hun der igen.

"Bridge 3 gange om ugen, varmt vand og udstillinger. Jeg har en dårlig ryg, men det er jo derfor jeg går i varmtvandsbassin. Og så bor jeg i bofællesskab."

Bridge 3 gange om ugen, varmtvandsbassin, udstillinger og bofællesskab. En opskrift på lykke. Midt i Vanløse. Jeg mærker glæde og sender en smuk tanke til mine fødder og solar plexus.

I det samme kommer bussen. Den unge pige og den ældre dame tager med. Jeg vinker. Som om det er et par nære veninder.

En ung mand kigger smilende på mig, da vi sammen stiger ind i den næste bus. Og chaufføren hilser overstrømmende. "Goddag, goddag." Hvad er det, der sker i dag?

Jeg er helt overvældet og varm af kontakt.

Blomsterhavet

Da jeg står af bussen, ser jeg et enormt og smukt blomsterhav. I rabatten af en asfaltvej i Vanløse. Som et fingerpeg. Et smukt fingerpeg om at se skønheden i livet. Enkelheden. At vi alle har samme ønske om at være lykkelige. Uanset hvordan vi nu kommer til at vise det. Som I andre omtaler på dette site: det er godt for os mennesker at mærke os selv og hinanden. Mærke denne kærlige venlighed. Sige et venligt ord. Jeg mærker min kærlige venlighed helt ind i kroppen den dag, og den følelse varer ved: vi har brug for hinanden.

God fornøjelse på din vej. Om nu dine fødder fører dig og din kærlige venlighed til Vanløse eller hvor ellers.

Kærlige hilsner
Psykoterapeut Alice Persson