Din indre forhindrer

Taknemmelighed, Indre Forhindrer og jeg er på café en sensommerdag. Solen skinner, og gaderne er blanke. En sprække af sommeren skærer igennem de kraftige regnskyl.

Mit humør er præget af lykke på den dér stille måde: hvor er jeg heldig. At jeg kan sidde her sammen med mig selv og de to andre. At jeg har ben og arme, der fungerer. At mit hjerte slår. At jeg er i live. 

Vi sidder højt til bords her på cafeen, Taknemmelighed, Indre Forhindrer og jeg. Taknemmelighed kan næsten ikke klare al den lykke. Hun bliver helt bombastisk. Går over "gevind", som min mormor plejede at sige. Taknemmelighed slår ud med armene og bestiller en kold fadøl og en kyllingesandwich, før jeg kan nå at mærke efter, om det nu er godt for mig.

Straks bryder Indre Forhindrer igennem: "Nej altså, er det nu smart? Så kan du jo ikke spise noget til aften." Hun skal også lige til at klandre mig for at drikke øl i stedet for den Latte, som ser meget pænere ud på cafe, når man er en enlig kvinde. Men det tør hun dog ikke. Hun har lært, at jeg bliver bedre og bedre til at sætte hende på plads.

"Kære Indre Forhindrer. Tak for din omsorg og dine gode råd," siger jeg. "Og tak til dig, Taknemmelighed. Lige nu står den på nydelse."

Mens Taknemmelighed og jeg nyder maden og Indre Forhindrer overvejer situationen, filosoferer jeg over, hvordan Indre Forhindrer har skiftet skikkelse gennem årene.

Hun har altid været god til at forhindre mig i at gøre noget. Tage på byture om aftenen ("tænk hvis du bliver overfaldet"), flyve til udlandet ("tænk hvis du bliver kapret"), skrive på romanen ("den bliver nok ikke til noget, tænk på, hvor mange der skriver og hvor få der bliver udgivet"), være glad ("tænk hvis det nu pludselig holder op igen") osv. Men nu er hun blevet meget mere samarbejdsvillig.

Gennem mit indre arbejde kom den dag, hvor jeg mærkede forandringen: "Nåh, du er jo en del af mig. Så du har nok også en berettigelse."

Når jeg er på bølgelængde med mine forskellige sider, mærker jeg indre fred.

Den oprindelige beskytter

Udvikling handler blandt andet om at forlige nogle modsatrettede indre personlighedstyper.

Hvis du også mærker din indre forhindrer og føler dig generet af hende - jeg bruger hunkøn her for nemheds skyld, selv om jeg lige så godt kunne bruge hankøn - så tænk på hende som din oprindelige beskytter. Det er ikke hendes intention at stikke en kæp i hjulet for dig. Hun er den stemme, som bekymrer sig for dit ve og vel.

Hun er dit forsvar. Hun passer på, at du ikke bliver belastet med mere end hvad du kan klare. Du havde god brug for hende i barndommen.

Efterhånden som du vokser, både fysisk og psykisk, kan du klare mere og mere og behøver ikke så meget forsvar. For at få hende til at slippe lidt af sit tag i dig, ganske langsomt, må du tage hende i hånden. Hør, hvad hun kunne tænke sig at få ud af livet, hvis hun skulle undlade at holde øje med dig hele tiden. Hun befinder sig jo dårligt på rillerne i sin evige grammofonplade. Fortæl hende, at hun har lov at være der, og at I kan supplere hinanden. At hun skal slappe lidt af og nyde livet. Du vil da kunne bruge hende på en mere fleksibel måde, kalde hende frem, når du behøver hendes hjælp.

For hende lyder det dejligt at blive sluppet fri. Men det kan også føles farligt, for hun kender sin rolle og har lullet sig ind i den som en lille lykkelig bamsebjørn i sit hi.

At slippe ud er en lykke, men samtidig en fare for det ukendte. Men ved at tage et lille skridt ud i det ukendte kan der ske en udvikling. Har du oplevet følelsen af, at det kan være farligt at "komme ud", men at du prøver alligevel, og det går godt?

Ræk ud efter andre, mens du laver dit indre arbejde. Udvikling sker i kontakt.

Når du føler dig ét med dine ledsagere, både Taknemmelighed og Indre Forhindrer, og I lever side om side, når du til dit lykkelige sted. Det kreative punkt. Det sted, som jeg mærker eksistensen af i dag på cafeen ved de blanke gader og den lunende sol.

Kærlig hilsen
Alice Persson
Psykoterapeut MPF 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Det kreative punkt. Ræk ud efter andre, mens du laver dit indre arbejde. Udvikling sker i kontakt.