

Vi tror det handler om at tænke positivt, tage os sammen og GØRE noget. Komme VÆK fra suppedasen. Male en ny farve ovenpå.
Vi vil så gerne væk fra det ubærlige og føle os stærke, handlekraftige og succesfulde. Vi vil så gerne af med afmagten, smerten og meningsløsheden - for vi bryder os ikke om at føle os svage, sårbare og handlingslammede.
Der sker bare det, at når man maler en ny frisk lyserød farve ovenpå den krakelerede gustne, så er der stadigvæk en gusten farve nedenunder. Den går ikke væk. Og skal den egentlig det? KAN den det?
Livskriser, afmagt og meningsløshed er fællesmenneskelige vilkår. Det er en grundlæggende del af selve det at være til. Ligesom døden, friheden og ensomheden er en del af det at være menneske.
Betyder det at vi ikke skal GØRE noget? Nej. Det betyder blot at det ikke handler om at skulle "af med" og "væk fra" det ubærlige. Nogen gange er det eneste vi skal gøre, at tillade selve afmagten, meningsløsheden og sårbarheden at få plads.
Vejen går igennem, den går ikke udenom. Livskriser kan være så ekstreme og voldsomme, at man vil have en stor sorg eller smerte med sig for livet, som et nyt vilkår. Man må bære det ubærlige. Det er et paradoks, der er som en dør ind i både lyset og mørket. Det er ikke muligt at komme af med sider af sig selv. Det er derimod muligt, et skridt ad gangen, at rumme de sider af os som vi så helhjertet (og ofte ubevidst) bekæmper.
"Jeg hader at føle mig svag"
"Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre"
"Jeg burde tage mig sammen"
Lige præcis dèn indre kamp, føjer brænde til bålet af afmagt og smerte.
Thi i tilgift til smerten skal jeg bære min indre kamp.
Læg sværdet. Gå ind ad helvedets port. "Dø" lidt om du må. Fugl Fønix vil igen opstå. Og det ubærlige vil kunne bæres - èn sten ad gangen. Intet varer ved - i samme konstante form.
Kærlig hilsen
Gitte Olesen
Psykoterapeut i Kbh og Tisvilde.
__________________________
Gitte Olesen, blogger og hverdagsfilosof
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer