Psykologen er også et menneske - tænker du på det

Lange arbejdsdage, weekendbesøg, storbyweekend, og snart er det Jul. Mange ting, mange opgaver, og pludselig forstyrret af en tæt næse, host, hark, og ondt i hovede. Jamen, jeg har jo ikke feber, så selvfølgelig gik jeg ind i en ny travel arbejdsuge - puha.

Jeg tænker - som psykolog burde jeg vide bedre. Min krop siger fra, lyt dog til den, tag det med ro, drik en kop varm te, læg dig under dynen, og bliv hjemme fra jobbet. Jeg gik på job, hvor dum kan man være, men, jeg havde jo ikke feber, og den her lille forkølelse..., det var da ingenting. Resultatet blev selvfølgelig at det gik ikke over, og det aller værste er at nu bebrejder jeg mig selv, og "slår mig selv oven i hovede". Hvad kan jeg lære af det?

Ja, ja, heldigvis, tænker jeg, jeg er jo bare et menneske. Et menneske som alle andre mennesker, og hvorfor skulle jeg gøre alt det "rigtige", tænke de "rigtige tanker", føle de "rigtige følelser" bare fordi jeg er psykolog. Hvis der nu er noget der er rigtigt at gøre, tænke og føle?

I aften er der også noget på programmet. Vi skulle mødes, nogle veninder, til en hyggelig førjulssammenkomst. Jeg glædet mig, men kunne mærke at kroppen sendte sine signaler. Ok, da, jeg lytter, og blev helt enig med mig selv. Derfor, kære veninder - vi ses senere. Jeg lægger mig under dynen.

Kit Jensen

 

 

 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Psykologen er også et menneske - tænker du på det. Læs mere