Psykologi og sociale medier - alle mine venner er online

Anonym

Venskaber. Et ungt menneske fortæller stolt og glad om alle sine venner. Pigen har mange, og de er online. "Det er ikke venner", siger kritiske røster. "Det er synd for henne". "Tænk at hun kan tro  "online venner" er rigtige venner".

Kan det lade sig gøre at bygge op ægte venskaber på sociale medier? Pigen havde vækket min nysgerrighed? Hun mente virkelig at hun havde venner, og skulle jeg så fortælle henne "nej, det har du ikke", dine venner er ikke virkelige venner". Jeg valgte at lytte, spørge indtil, og anerkende hennes historie. Samtalen ligger nogle år tilbage. De sociale media har siden den gang været i en rivende udvikling. I dag har vi Facebook, Google+, Twitter, Linkedin, ulike diskussionsfora på net, faglige fællesskaber, e-learning o.s.v. 

Nogle af os er med, andre er ikke. Jeg er med, og jeg er med fordi jeg tænker at de sociale media har blevet en vigtig del af vores virkelighed. Det er noget jeg må forholde mig til, og prøve at forstå. I den sidste uge på Google+ har mange delt tanker, videoer, projekter om netop fænomene venskaber på net. Det store spørgsmål har været hvorvidt det er muligt at knytte venskaber online, og om de er lige så virkelige som venskaber offline.

Jeg ved ikke, men det begynner at tegne sig et billede. Courtney Holmes (TILT Magazine sep.2011) skriver om social tilstædeværelse, og hvordan det kan give en bedre forståelse af hvorfor relationer på net kan føles lige så meningsfulde og genuine som relationer i det virkelige liv.

Hvad betyder den viden for pigen og hennes onlinevenskaber? Hvad betyder den for os andre? Det vi i dag ved lidt om fortæller mig at pigens venner var hennes venner. Hun følte sig virkelig set, hørt og accepteret. Hun følte et fællesskab. Hun følte samhørighed når de skrev med hinanden, og delte sine tanker, følelser og erfaringer. Hun havde sine "venner med" udenfor net. De var med i hennes tanker, og gjorde henne glad.

I løbet af foråret og sommeren 2009 var jeg deltager på et 12 ugers onlinekursus i Positiv Psykologi. Vi var over 800 deltagere fra hele verden. Undervisningen foregik via video, artikler, forslag til bøger vi skulle læse, og relevante links. Vi skrev små essays, deltog i diskussionsforum, blev vejledet af mentorer, og Tal Ben-Shahar. Det hele foregik online. Det var en utrolig lærerik proces. Vi var engageret, skrev til hindanden, opmuntret hinanden, og fik løbende feedback på vore bidrag. Jeg udviklet ikke 800 venskaber :). Det som ligevel er interessant er at jeg fortsat har kontakt med flere af dem, jeg føler et fællesskab, og en samhørighed som er meningsfuld og virkelig for mig. Så det er måske noget om det? Det er måske muligt at knytte venskaber online, og det er måske mulig at det kan erfares på samme måde som i det virkelig liv?

Det skal ikke være tvivl om betydningen af venner. Alle har brug for en venn, og heldigvis har de fleste af os rigtig gode venner. Venner vi mødes med, deler gode samtaler, griner, græder og ler sammen med. Det er ligevel nogle mennesker som mangler venner, og føler sig alene, ensom og udenfor et fælleskab.

Alle har brug for at høre til, føle seg set, hørt og værdsat. Vi har de samme grundleggende behov både online og offline. Den viden vi har i dag er måske en viden vi kan omsætte, og videreudvikle til gavn for flere unge mennesker. Vi kan måske udvikle online fælleskaber hvor de får følelsen af at høre til. Hvor de får psykologisk ilt, troen på at de duger, og at nogle vil dem. Det giver måske nogle unge mod på at "gå ud i verden", og opdage uopdagende venskaber i det virkelig liv.

Kit Jensen