Jorden er flad, sagde Mor Karen

Det er så mange ting vi tror, eller endog til er helt sikker på er sandt. Vores postmoderne samfund er en oase af information, og vi får den med lynets hastighed. Vi oversvømmes af meninger, påstander, antagelser, sandheder, myter og løgner. Vi googler, twitter, blogger og opdaterer os på sociale media i en lind strøm. Holder du tungen lige i munden??

Norske Gunnar R. Tjomlid er en af de mere spændende bloggere på nettet. På hans twitterprofil læser jeg 'knuser livsløgner 24/7/365'. I dag blogget han om det at ændre sine meninger. Jeg dristet mig til at kommentere "en gang trodde vi jo jorden var flat" Vupti, så kom der svar "Det er nok i stor grad en myte" og med svaret fulgte der en link til forskning.no

Nysgerrigheden ledet mig ind, og rigtig nok, det er en myte at vi tror menneskene en gang mente at jorden var flad. Artiklen fortæller at det blev sagt for at vække afsky for præsteskabet, og få folket til at tro præster var dumme.

Det fik mig til at tænke på mange andre ting som vi går rundt og tror. Og, det fik mig også til at tænke på forskningens status som "sandhedsformidler". Findes der i det hele taget noget vi kan sige med sikkerhed? Jeg husker min supervisor Arne Repaal i sin tid sagde til mig "det eneste du med sikkerhed kan sige om et andet menneske er at de en eller anden gang i løbet af morgendagen vil gå på toalettet" Det har jeg tænkt meget over i årenes løb, og jeg må medgive at jeg tror han har ret. Vi kan ikke med sikkerhed sige noget som helst. Men, det kan jo være derfor vi har brug for forskningsbaseret viden!

Det er et paradoks for os der arbejder med mennesker for hvis det virkelig er så svært at mene noget med sikkerhed, hvordan kan vi udtale os så skråsikker om nogle som helst. Hvad med diagnoser, hvad med de der lover lykke hvis du bare gør x, y, og z. Hvad med de der er sikker på at netop de har opskriften på det harmoniske liv, eller ved hvordan du skal komme af med dine barndomstraumer, redde dit ekteskab, eller ja, egentlig alle de der mener de har metoden der får dit liv til at køre. Det er jo ikke så enkelt. Jeg tror det er meget mere komplekst.

Så hvordan kan vi løse paradokset eller dilemmaet? Kan det løses? Bygger vi vore teorier på myter, forskning, eller måske erfaring som strengt taget kun er vor egen personlige erfaring, eller???

Findes der nogle fælles grundstener i alt det vi går rundt og mener og tror? Ja, måske, og hvis vi søger information, våger at stille spørgsmålstegn ved vore egne antagelser, læser teorierne der ikke understøtter det vi selv tror, så måske? 

Freud er en af de der har udfordret mig i hele min psykologkarriere. Jeg tror ikke på hans teorier og dogmet om forfærdelse, men jeg har læst, og læser fortsat Freuds tekster. Først og fremst fordi hans forfatterskab har udviklet psykologien til det den er i dag, men også fordi jeg prøver at forstå hvorfor jeg ikke tror på hans teorier. Måske, er det fordi at ingen med sikkerhed kan sige noget som helst om et andet menneske, eller måske fordi jeg ikke kan li´ skråsikre udtalelser, eller fordi jeg........Måske er der nogen der ude som med sikkerhed ved svaret? 

De bedste hilsner fra Kit Jensen

 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Jorden er flad, sagde Mor Karen. Læs med på Levlykkeligt.dk